KA-RASH! Bang! *klirre-klirre*
Tallerkenstumper og potteskår ud over hele køkkenet.
"Unger! Kom her."
Men de er der selvfølgelig ikke. *Syde. Sprutte* (Flammer over hovedet. Mærkeligt nok fortærer de ikke matroshuen)
Vi er på lejrtur med Grønspætterne, står der på en seddel.
Så det kan ikke være dem, der har væltet opvasken.
QWGRAAA-ARRG.
Så må det være fordi den er for stor. Men det er også de ungers skyld, er det.
(en engel dukker op på skulderen):
"Du kunne være en bedre onkel for dem, Anders."
(På den anden skulder sidder der en djævel. Den griner fjoget):
"Jamen, det er onkel Joakims skyld. Jeg skal altid arbejde hele dagen. Jeg bliver så træt."
Ping! En glødepære lyser så kraftigt at både engel og djævel - puff! - er væk.
[tankebobbel]Jeg gør oprør. Jeg slår mig sammen med Bjørnebanden, gør jeg. Så røver vi næsten alle onkels penge og deler dem ud til de fattige.

ZZZZZZZ (det er altså lyn - ikke snorkelyde. QW#¤& læsere)
SORT felt.

"Vi gider kun, hvis vi må beholde alle gysserne," siger Dirk Bjørnebandit på det næste billede. Så fanger de Anders. De spærrer ham inde og forlanger løsepenge af onkel Joakim.

Redaktøren smiler bredt.Selvfølgelig vover Karl Tegnesen ikke at lade Anders And lave revoulotion. Der er jo heller ikke nogen, der er fattige i Andeby.

Madam Mim fejer, så Tim og Bum gemmer sig i osteklokken. De kan sagtens være der, for der er ingen ost.
[Det er også fordi der er lagt afgift på trylleformularer. Jeg gør oprør]

SORT felt igen.
Redaktøren sprutter, så der opstår magi, der påvirker tegneserie-prøven.

Q#¤¤%%§§&penge. Det her duer ikke. Der findes ikke den slags magi, der findes ikke fattige, der eksisterer ikke piletræer og der er i hvert fald ingen, der skal lave om på hans elskede "Anders And & co"-verden. Basta.
Redaktøren tager sin høje hat af og kigger på den. Han længes efter et pengebad.

"Du er fyret, Karl Tegnesen!"
Manden over for ham ser lusket ud. Man kan se, han er et lurvet nul. En taber, der ikke gider arbejde.

Mens redaktøren bader i guldmønter, lusker Tegnesen af. Han troede man måtte tegne hvad man ville. Og han arbejder jo slet ikke for udgiverne af det fjollede tegneserieblad, så hvem har vist Onkel Joakim, som åbenbart er redaktøren, det blad?

Senere...Karl T. finder et nummer af "Anders And" i den skarnbøtte, hvor han leder efter madrester. I den sidste talebobbel står der: Godt du hjalp mig, onkel Joakim.

Karl smider bladet og får fat på et lommespejl. Han ser sig selv, som den han er.

Arrigt flår han matroshuen af og begynder at gumle den i sig.