Held i uheld

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie som tager udgangspunkt i det gamle udtryk "held i uheld". Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Historien skal skrives i nutid og der skal være mindst én hovedperson.

Mens børnene højlydt snakker og griner, er jeg fuldstændig fordybet i koncentration.
Opløftet af den overstadige stemning der er imellem børnene, får Katrine lidt afløb ved at lave et højt hop. Idet hun sætter af klemmer hendes lille hånd, om min indbundne pegefinger.
”AAV for S… For søren da Katrine” hyler jeg op.
Fingeren begynder at dunke igen. Hvorfor tog jeg ikke plaster med? Jeg er helt sikker på at det vil begynde at bløde igen, og jeg har ikke penge med til en ny pakke.
Hvorfor er jeg også sådan en ged med knive?
For at gøre det hele komplet, faldt jeg på trappen da jeg ville hente plastret, og slog hul på knæet. Typisk mig.
Mine tanker vender tilbage til indkøbene mens vi, stadig gående, nærmer os supermarkedet.
Jeg er dybt optaget af min tankerække, og opdager ikke at det forræderiske snørebånd er ved at gå op.
Da vi nærmer os den store busk hvor sutterne plejer at stå, bekæmper jeg min trang til at se efter tomme ølflasker, som jeg ellers altid gør, når jeg går her alene.
”Mor plejer altid at finde et par flasker under busken.” Fniser Jeanette til sin store kusine.
Jeg skal til at sige noget tilbage, men det eneste der kommer ud af min mund, er et højt hvin.
Jeg hører en høj knaselyd, samt lyden af bukser der revner. Da jeg endelig tør åbne øjnene, er den fugtige nøgne jord lige under min næse, men jeg har ikke ramt den. Diffust ser jeg mig omkring, og det går op for mig at jeg er havnet midt inde i busken. Flygtigt tænker jeg på, hvordan det ser ud udefra. Pigernes grin understreger min frygt. Jeg rækker armene ned for, på den måde at få skubbet mig ud, da min hånd lander på noget. En 1000 kr. seddel!
Jeg griber den, og er overraskende hurtig ude af busken. Jeg ser på seddelen, uden at kunne tro mine egne øjne, og stopper den så i lommen. Hurtigt kører jeg fingrene igennem mit nu, uglede hår. Jeg skynder mig at rette på tøjet, og vælger at overse det store hul der er kommet på knæet i mine jeans. Det lyserøde plaster med ”Hallo Kitty” titter ud. Men jeg er ligeglad. Glemt er alle dagens uheld (og ømhed), og glemt er min stolthed.

Lige nu er jeg bare så glad!

Skriv kommentar

Besvarelsen En tur i busken er publiceret 27/02-2010 21:03 af a.k.a Højriis under skriveøvelsen Held i uheld.
Version 1 - 27/02-2010 21:03
Besvarelsen er på 395 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 a.k.a Højriis
Denne kortprosa har faktisk været lidt svær at skrive, da den er taget ud af det virkelige liv.
Det har virkelig været svært at få igennem hvor HYLE morsomt det var, med den ordbegrænsning der er. Men jeg har forsøgt så godt jeg kunne.

Mine tanker går til min kære moster, på den dag for snart 17 år siden. (undskyld jeg grinede så tårene haglede af mig) Hun er det levende begreb af "held i uheld".
9 år siden
7 år siden
#2 Graziellen
Rigtige oplevelser er sværere at skrive om en opdigtede, som du ganske rigtigt påpeger. Denne oplevelse er din mosters oplevelse og du prøver at være tro imod den.

Du skriver endvidere i nutid, hvilket gør det endnu mere svært for dig at styre. Prøv næste gang du skriver at se scenerne foran dig og pynt gerne lidt på historien for at få den rette stemning frem. Giv din moster nogle tanker. Måske skulle du ikke have gået så meget op i familierelationerne i historien, de forstyrrer lidt, for du har ikke så mange ord at rutte med i disse øvelser.

Noget der er godt at prøve engang imellem er, skrive flere ord end tilladt og så sidde at pille overflødige ord og sætninger ud. Det lærer man virkelig noget af.

Spændende at du vælger at skrive den som en jeg-oplevelse, når det er din moster der har oplevet den

Ellers må jeg sige at hun fik et plaster på såret.
7 år siden
6 år siden
#3 CENIUS
En gang jeg var virkelig, virkelig fattig, skete noget lignende for mig. Og jeg, der ellers ikke går op i penge.... blev ret ivrig, og samlede pengene op - som personen i din novelle.
6 år siden