Action!

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie som er specielt actionfyldt, og prøv samtidig også at indføre et spændingsmoment som allerede fra starten fastholder læseren. Teksten skal skrives i nutid. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

"Dødskysset...!" hviskes der bag Peter med en stille, næsten forbavset røst. Ordet runger i hans hoved, og presser ham ud over panikkens gyngende kant:

"Men, Don, jeg kan forklare...!" begynder Peter med en nærmest tryglende stemme, som han ikke aner, han besidder.

"Du har skuffet mig, nu må du betale prisen," siger bossen i et lavt, knurrende toneleje. I det samme vifter han lidt med sin ene ringbeklædte lillefinger, og Tony træder frem fra baggrunden i det lyse hotelværelse på tredje sal. I hans hånd er en savtakket jagtkniv, som han truende vifter lidt med idet han nærmer sig.

"Beklager, Peter," siger han monotont, idet han griber fat i kraven på sit offer, planter sit ben bag ham og skubber ham omkuld på gulvet.
Instinktivt krydser Peter begge arme foran sig og mærker, da kniven flænser lange riller ned i hans underarme. Med et overrasket smertensskrig, slår han ud efter Tony, som blot griber hans hånd og stirrer ned på ham:

"Tid til at dø," siger han fladt og i samme øjeblik, begraver kniven sig til skæftet i Peters mave. I refleks krøller Peter sig sammen, mens hans hænder griber om det blodige skaft, kraftesløst. Et host undslipper ham, og en lille bæk af blod finder vej ud fra hans mundvig.

Pludselig lyder der et voldsomt brag, da ruderne splintres, så gardinerne flyver. Tony slynges baglæns og rammer væggen, hvor blodet stænker ud på det blomstrede tapet. I chok prøver de tilbageværende tre mænd, foruden bossen, at dukke sig, men inden de når gulvet, bliver deres kroppe gennemhullet af lydløse skud.

Alt lader til at foregå i slowmotion - vaser splintres, billeder falder ned fra væggene, og gulvtæpper og vægge dekoreres med mørkerøde blodsprøjt. Bossen står midt i infernoet med et mørkt blik i sine brune øjne, og han træder frem imod Peter, der er begyndt at kravle hen mod døren til gangen...

"Du undslipper ikke, dit st..." begynder han, men midt i sætningen gennemborer en kugle hans brystkasse med en dump lyd. Med forskrækkelse i øjnene, falder han på knæ og falder med ansigtet først om på gulvet. Stilheden falder, men indenfor det næste sekund brydes den af det øredøvende brag, da døren sparkes ind. Hjelmklædte betjente med navnet FBI på ryggen stormer ind. Den ene sætter sig på hug ved siden af Peter, og lægger hånden på hans skulder:

"Godt undercover-arbejde, Brian"

Skriv kommentar

Besvarelsen Mafia er publiceret 08/08-2010 17:29 af Ditte Kunkel Klitmøller under skriveøvelsen Action!.
Version 1 - 08/08-2010 17:29
Besvarelsen er på 394 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

13 år siden
#1 Daramyth
Rigtig spændende og god tekst! Jeg sad på kanten af stolen, og tænkte lidt: pyyy, da FBI sagde, "godt undercover arbejde Brian." Jeg var lige ved at blive bange for, at han også ville blive splattet ud på væggen som hans "kumpaner"

Fire stjerner fra mig : )
13 år siden
13 år siden
#2 Ditte Kunkel Klitmøller
Hej, tusind tak for de søde ord!!! Juhuuu, er glad nu, for jeg var selv lidt i tvivl om denne historie, og synes ikke, det er en af mine bedre. Den følelse rettede du lidt op på! Mange tak! :-)
13 år siden
13 år siden
#3 Lau Wind
Når man har læst den to gange får man fornemmelsen virkelig fornemmelsen af, at det er slutningen på en lang historie, endda fornemmelsen af, at Brian ikke er klar over, at FBI ved hvor han er og at de om lidt stormer værelset - godt skrevet !
13 år siden
13 år siden
#4 Pia Hansen
Ja, her er da action for hele 25-øren :-)
Splat, angst, brag og overraskelse.
Overraskelsen er dog ikke så kollosal. Synes tit de gangstere man følger, i virkeligheden er undercover-agenter.
Her er ikke meget "føleri," men fint skrevet indenfor rammen og genren.

Pia H
13 år siden
13 år siden
#5 Ditte Kunkel Klitmøller
Lau Wind:
Tusind tak for de søde ord!! :-)
Ja, jeg ville have, at det skulle være en overraskelse, at FBI kom ind... hehehe.

Pia Hansen:
Ja, jeg ved, at der er ikke er meget "føleri" - det var der dog i starten, men var nødt til at klippe det væk pga længden, hihi. Som sagt, synes jeg ikke, denne tekst er en af mine bedre, hvilket du vist også lagde mærke til. Måske lidt for "triviel og typisk" storyline.... hehe, men mange tak! :-)
13 år siden
13 år siden
#6 Bjørn Jensen (spicey)
Spændende og fangende tekst. Spændende fra start til slut. Jeg kan godt lide overraskelsesmomenterne med de lydløse skud og at FBI kommer ind til sidst. Flot skrevet

VH Bjørn
13 år siden
13 år siden
#7 Ditte Kunkel Klitmøller
Hej Bjørn.
Mange tak skal du have!! Det sætter jeg pris på. :-)
13 år siden