Deja-vu

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv tekst hvor hovedpersonen til en vigtigt møde oplever et deja-vu undervejs i historien (fornemmelsen af at have haft en bestemt oplevelse før). Skriv teksten i 1. person ental (jeg-form) og prøv at afslutte med en cliffhanger. Du vælger selv historiens genre. Læs mere om begrebet deja-vu her: http://da.wikipedia.org/wiki/Deja-vu

Jeg har lyst til at kvæle min kones advokat. Jeg er sikker på hun betaler ham godt, og hårdt og længe. Jeg får brækfornemmelser. Min egen advokat kigger indtrængende på mig, og spørger om jeg er ok. Jeg nikker fraværende. Han minder mig pludselig om min læge, min dejlige, dygtige, grundige læge, som klippede mit ægteskabs sidste streng. Dette var højdepunktet i hans karriere. Jeg ryster let på hovedet og synker en gang.

Maven er psykens barometer: sagde kvaksalveren til mig mens han kiggede mig dybt i øjnene, som om han kunne finde meningen med livet derinde i de tomme huler. Da røntgenbillederne kom tilbage ugen efter, viste det sig, at min snart tidligere kone havde kommet til at putte små metalstykker i min bøf. Lægen kiggede endnu dybere i mine mørke grotter, da han fortalte mig nyheden.

Hans ansigt kommer tættere på mit, øjnene fikserede i mørket, tungespidsen glider let over læberne, luften er tør og elektrisk. Jeg kan lugte spor af billig barbersprit og den slags institutionshåndsæbe de altid har hos tandlæger og folkeskoler.

Bomben falder. Lægen siger det uden omsvøb, jeg tror måske han gjorde det med vilje for at opnå en hvis chok-effekt. Han sidder på første række til Hiroshima og Nagasaki med beskyttelsesbrillerne pudsede, så han er sikker på at få det hele med. Den enorme sprængladning går af, paddehatteskyen ryger mod himlen og river taget på komplekset, hvor lægen har sit kontor med sig. Trykbølgen flår trommehinder, hud og hår af lægens ansigt. Støvet falder. Tilbage sidder vi. En læge og hans patient. Lægen stadig afventende, bogstaveligt med øjnene på stilke.

Jeg kigger op og ned af min sorte afpillede krop, synker spyttet, som har samlet sig i min mundhule. Det glider ned gennem mit halsrør, mens jeg tænker på om det kan ses på ydersiden. Væsken, jeg har flyttet væk fra mundhulen, er nu på vej gennem min krop. Jeg kan mærke dens rute ned gennem det smalle rør – langsomt, men sikkert anmasser væsken sig på min mavesæk og skræmmer syren, der normalt bor der, ned i tarmen. Man kan næsten høre den sorte dæmoniske mundhulevæske grine og glamme rungende, mens min mavesyre rystende frygter for sit liv nede i tarmens trygge tragt. Jeg får et surt opstød fra helvede og kigger efter en brækspand.

Min kones mund bevæger sig mens hun kigger indtrængende på mit ansigt, jeg prøver at mundaflæse hendes postkasserøde læber. Det er det sidste jeg ser, inden jeg i pulserende bevægelser spilder min sidste menneskelighed i det anonyme mødelokales grå plastikskraldespand.

Skriv kommentar

Besvarelsen Atombombe er publiceret 01/02-2011 12:44 af Simon Terpager (Terpager) under skriveøvelsen Deja-vu.
Version 1 - 01/02-2011 12:44
Besvarelsen er på 423 ord og lix-tallet er 34.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

13 år siden
#1 Mogens Sørensen (Mons1957)
Hej Terpager, det er bestemt en tekst, hvor vi får hp's tanker og følelser tydeligt gennem alle hans følelser for både advokaten og lægen. Billedet med atombomben er et rimeligt voldsomt billede, men det fungerer. Han er godt oppe at køre, det ser man straks. Du får det skrevet i et godt sprog. VH Mons
13 år siden
13 år siden
#2 Nightwhisperer
Rigtig god tekst! Dejligt malende sprog :)
13 år siden
12 år siden
#3 Rene Kier (kier)
Du får lige fem stjerner her. På grund af sproget. Det er malerisk, udpenslende (god måde) og beskrivende ud over det sædvanlige. Får mig til at tænke på forfatteren Nick stone, der i sit udtryk også overdriver sine beskrivelser, så man kan smage maden, når han beskriver den.
Ved ikke om bogen: Mr. Clarinet (Nick Stone) er udgivet på dansk, men den er absolut et kig værd, for en der skriver som du!
Jeg kunne personligt godt læse en fire-femhundrede sider, skrevet på den her måde, af en dansk forfatter, ved navn Terpager!
12 år siden