Regnen pisker mod ruden, og loftet er utæt. Det regner ned i en skål på gulvet. Og jeg har et tæppe omkring mig for mit ydre fryser, mens mit indre gløder. Mit indre er varmt, det næsten brænder. Ja det brænder faktisk, men på den gode måde. Mine kinder er røde, og mit ansigt henne i spejlet kan ikke lade være med at smile. Sådan har jeg haft det, siden jeg så dig den aften hos Line. Du var som en engel, blandt en flok intetsigende væsner. Du var som solen, på en varm sommrdag. Sofie siger mine øjne skinner, og hvad så?. Er der ikke det der står i alle novellerne?. Jeg kikker på klokken ,der hænger på væggen. Ti minutter. Jeg kan næsten ikke vente, mit hjerte bruser snart over. Jeg er rastløs, så jeg rejser mig, vandre omkring. Tjekker mit spejlbillede endnu engang, retter på håret, mens jeg overvejer om du mon kan lide min nye frisure. Jeg kikker på min arm og mærker hvordan det kribler i min mave, når jeg ser dit armbånd. Du gav mig det sidste gang, lige inden du kyssede mig. Nu leer sofie, hun siger jeg ligner en tomat. Mine kinder føles også varme, din stemme dukker op i mine tanker, og mit hjerte banker hurtigere. Klokken tikker nu der kun fem minutter. Om lidt står du i døren, og spørger om jeg er klar. Bare tanken om at skulle se dig igen, giver mig frydefulde kuldegysninger. De har ikke noget med den egentlige kulde at gøre. Jeg forsøger at trække vejret dybt, mens jeg ser på klokken. Mit smil vokser, jeg tror ikke jeg kan komme ud af døren for det nu. Din bil holder i indkørslen, og du stiger ud. Gud hvor er du dejlig. Mine øjne hænger fast ved dit ansigt, og følelsen i mig vokser endnu mere. I luften omkring dig hænger små lyserøde hjerter. Og mit banker i takt med dit åndedrag i det du giver mig et kram. Men det øjeblik dine læber møder mine, eksplodere alt i mig, og følelsen giver mig vinger. Den tager os med langt over den syvenehimmel, forbi stjernerne. Til planet kærlighed. Her lander vi, du og jeg for altid.