Stærke følelser

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie hvori en person beskriver en stærk følelse, gerne ved hjælp af metaforer. Hvordan føles det at være jaloux, være lykkeligt forelsket eller måske skulle træffe en svær beslutning? Brug fantasien. Teksten skal indeholde en beskrivelse af hvordan følelsen opleves fysiologisk - hjertebanken, gåsehud, kulderystelser m.v. Teksten skal ligeledes vise, hvad følelsen afholder personen fra, eller måske driver ham/hende til at gøre. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

I lørdags var jeg ved at forlade min mand. Han satte sig på gulvet i entreen og græd. Han sagde en masse, jeg ikke forstod. Han sagde det igen og igen, og jeg tror først, jeg fandt mening i det efter fjerde gang. Hvis jeg rejste ville han se hverken mig eller vores datter Katrine igen. Jeg vidste hverken op eller ned eller hen eller ud, kun så jeg Katrine, der møder sin far på gaden. Hun hager sig fast i hans ben, men han ser ikke på hende, går blot videre indtil hun må give slip og sætte sig forundret, endnu ikke grædende, på jorden, for det var da hendes far, ham der kilder hende så hun skriger af grin, var det ikke?
Jeg så hende opsøge ham i hans lejlighed, stå i entreen: ”jeg kan excellere i de verbalorgiastiske excesser, far, jeg kan excellere i de verbalorgiastiske excesser”, og hun kan remsen bagfra, den lille pige: ”Excesser verbalorgiastiske de i excellere kan jeg far!”. Det vil få ham til at grine, det er hun sikker på, nikker for sig selv, men han siger ikke noget, lukker døren og hun står derude på den anden side og tænker, at hun måske alligevel ikke sagde det rigtigt.
Jeg så hende marchere ind under en prøve med symfoniorkesteret med sin cello, sætte sig og begynde at spille og synge og alle måber og forstår ikke hvad der sker, før det går gennem flokken af musikere at det er Peters fortabte datter, og Peter går ud af salen, for han skal alligevel ryge.
Jeg så hende stille øl foran hans dør og på hver enkelt skrive ”Hej far, det er til dig, kærlig hilsen Katrine”, og ringe på og der er ingen der åbner, og hun tænker, at hun måske alligevel skulle have skrevet ”din datter Katrine” i stedet for bare Katrine. Og jeg så hendes konfirmation og hendes bryllup, og jeg blev som varm, flydende jern, der fjernes fra ilden og størkner, så tung så tung og kold, og jeg satte mig ned på gulvet ved siden af ham og sagde: ”Så lad os prøve at få det til at fungere.” Med ordene opløstes jeg til partikelstørrelse til jeg ikke længere var.

Skriv kommentar

Besvarelsen Da jeg blev er publiceret 28/09-2011 18:05 af Kim Petra under skriveøvelsen Stærke følelser.
Version 1 - 28/09-2011 18:05
Besvarelsen er på 371 ord og lix-tallet er 34.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Martin T. Svolgart (HTHS)
Wow, aldeles velskrevet! Stærke følelser fik den også frem hos mig, så ud over blot at beskrive stærke følelser formår du også at formidle dem til læser. Fantastisk!

Jeg har kun ét ankepunkt: Hvis jeg rejste ville han se hverken mig eller vores datter Katrine igen.

Denne sætnings mening er meget tvetydig, for siden manden sidder og græder, kan sætningen lige så vel være en frustreret mands erkendelse af, at hvis konen rejser, så mister han dem begge og kan netop IKKE deltage i sin datters konfirmation, bryllup, studenterfest og så videre, selvom han måske gerne ville. Det trækker noget af livet og styrken ud af teksten, hvilket er synd.

HTHS
8 år siden
7 år siden
#2 Marlene Grann (LiliMarlene)
Hej Kim Petra,

jeg vil først gerne takke for en interessant læseoplevelse.
Jeg vælger at tro, at det er helt bevidst, at læseren får lov til at være forvirret hele teksten igennem, og at læseren ikke får et fast holdepunkt foræret. Det gør at man til stadighed studses og skal re-analysere sætninger, for at få dem til at give mening. Det er meget finurligt.

Dernæst må jeg hellere udtrykke den forvirring jeg oplevede over din anvendelse af tid, først i sætningen "...kun så jeg Katrine, der møder sin far på gaden. Hun hager sig fast i hans ben..."

Dette spring fra datid til nutid fungerer først, hvis man genlæser teksten, og begriber, at det er fordi der sker et spring ind i fortællerens indre univers. Er det ikke korrekt forstået, at hun forestiller sig ting om sin datter, der finder sted ude i fremtiden?

Når man når til slutningen, skal man lige samle sig og huske, at manden faktisk sidder på gulvet og græder. Fint billede, at fortælleren 'opløses', og man får som læser lov til at spekulere over, hvad det mon er, der er så forfærdeligt i det ægteskab.

Keep it up,

Marlene.
7 år siden