Der var engang

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie med valgfrit tema. Historien skal påbegyndes og afsluttes med samme sætning, og sætningen skal have en vis relation/funktion til historiens indhold. Øvelsen går ud på at få sætningen til at ændre mening i løbet af historien - og forudsætter naturligvis en vis portion opfindsomhed. "Der var engang..." må ikke benyttes i sætningen - du skal selv være lidt kreativ.

Vejen til stjernerne fører ind i bilen, som bliver kørt af min fars arbejdskollega. Vi skal på ferie. Jeg har ikke prøvet det før.

Men jeg læner mig tilbage i sædet, og trykker næsen mod ruden.
Vi kører længe, det gør ikke noget, jeg synes det er sjovt.
Sommerhuset er et lille sort træhus med et gevir over hoveddøren.

De voksne slæber varer, og andre tunge ting ind, min storesøster bærer en pose med spil og legesager, og jeg har bare dukke Jesper.

I løbet af ugen er der forskellige besøg, min søster og jeg synes, det er sjovere at lege sammen på grunden..

Men så sker der en stor begivenhed i mine øjne - Onkel Theodor og Tante Thea kommer på besøg.
Theodor er bare god at lege med.

-Hej, siger min onkel - nu skal hele "familien" med til stranden og spise is i det gode vejr.
Hvem kan sige nej til sådan et forslag.
Vi kører af de små veje.
Så dukker havet op, en blå stribe i horisonten.

Velankomne til stranden tager Theodor os piger i hånden..
Smukke sten bliver fisket op, og ikke mindst mange små søstjerner.
Theodor følger interesseret med.
- Og søstjernerne, siger han
-dem kan vi tage med os.
Op af sin jakkelomme tryller han, en flad skinnende blikæske.
-Put søstjernerne herned, siger han
- så skal jeg vise jer noget sjovt når vi kommer tilbage.


Efter et par timer i den friske luft, fører vejen til sommerhuset.
Da vi er der, tager Theodor æsken op af lommen, og
går med raske skridt ud på grunden, hvor solen skinner klarest.
Han lægger alle søstjernerne ud i et fint mønster, på en stor flad sten..
-Nu skal de bare ligge her og tørre i solen, så kan de gemmes rigtig længe.
Han smiler til os, og så giver han mig æsken.
-Her, siger han,
-Vent, jeg tror jeg har en æske mere.
Han roder sine lommer igennem, fisker en anden æske op, fjerner noget papir med indhold, og rækker min søster den.
-Nu må i lige dele søstjernerne, ikke.

Resten af dagen holder vi øje med "stjernerne".
Da de er tørre nok, pakker jeg forsigtigt "mine" ned i æsken.
Og i flere år efter er æsken, og dens indhold en fin skat,
og grunden til at jeg endnu kan mindes, vejen til stjernerne.

Skriv kommentar

Besvarelsen Stjernerne er publiceret 06/12-2012 10:10 af Ulla Hexibru (heksemutter) under skriveøvelsen Der var engang.
Version 1 - 06/12-2012 10:10
Besvarelsen er på 390 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

11 år siden
#1 Pia Hansen
Hej Heksemutter.

Meget fint fortalt fortælling. Om det nu er et selvoplevet erindringsglimt eller et opdigtet, så virker det så ægte.
Jeg er straks med på, at fortælleren er en voksen, der ser tilbage på sin barndom - og sanser barnets oplevelse af situationen uden at det reflekteres for meget gennem den voksnes sind. At give læseren den oplevelse kan være svært, men det lykkes dig.
Det med sætningen, der skal være den samme klarer du så ved at klippe sætningen midt over. Nå ja - det er i grunden lidt smart ;-0

Vh. Pia H
11 år siden