Western

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv tekst, der tager sit udgangspunkt i det vilde vesten. Altså en western, gerne med vaskeægte helt og led skurk, og hvad der nu ellers hører sig til. Brug gerne mange sanser i beskrivelsen. Der skal affyres mindst ét skud undervejs i historien. Du vælger selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Skuddet uden for døren fik pigerne til at fare sammen, og de trykkede sig tættere ind til deres mor.
"For satan da farmer boy, kom nu bare ud. Ellers brænder vi sku' hytten ned!"
Markus kiggede skiftevis på den låste dør og hans familie.
"Signe, du ved godt de ikke stopper, før de får hvad de er kommet for?"
"Du må ikke gå der ud. De slår dig ihjel. Tænk på børnene. Vi kan ikke overleve uden dig. Nej...nej du må ikke, jeg ber' dig, bliv her!"
Markus lagde panden mod trædøren og synkede, hans hals var tør og han kunne ikke få luft. "Nu tager du jagtgeværet, også går du ud og viser dem hvem der bestemmer", tænkte han. "Nej det det går ikke, de slår dig ihjel og hvad så med pigerne", Markus rystede på hovedet og kiggede igen på hans familie. Så trak han vejret dybt og tog fat i døren.
"Lås efter mig og uanset hvad der sker så bliver I herinde!"

Markus åbnede hurtigt døren og trådte ud i det skarpe sollys. Han kunne kun se silhuetterne af de tre cowboys og han måtte skærme for solen for at se lederens ansigt.
"Det var på tide. Det er utroligt så tykhjernet i bønder kan være. Men ikke mere snak. Hr Greenwalt skal have sine penge, og det er nu!"
"Jeg har dem ikke, høsten slog fejl, jeg kan måske klare femten dollars, ikke mere..."
"Femten dollars! Tager du pis på mig!"
Lederen trådte frem og slog Markus omkuld med pistolskæftet. Slaget fik det til at sortne for hans øjne og han måtte kæmpe for at komme på benene igen. Men han nåede kun at rejse sig på knæene inden cowboyen greb ham i håret.
"Hvis du ikke betaler de 40 dollars som aftalt. Så er det ikke til at vide hvad der kan ske med dig eller... din yndige kone derinde!"

Markus var stadig er groggy efter slaget og det flimrede for hans øjne. "Kone, sagde han kone", ordene klarede øjeblikkelig hans hoved. Og da han så kniven i cowboyens støvle, var han er ikke længere i tvivl om, hvad han måtte gøre. Stille mumlede han.
"Ok...øh...jeg...jeg sælger koen...jeg...jeg."
"Hva", råbte lederen og lænede sig ned over ham. Det var hvad Markus havde ventet på og i samme øjeblik greb han kniven og plantede den dybt i halsen på cowboyen. Lynhurtigt tog han pistolen og med den døende mand som skjold, skød han de to andre cowboys. Få sekunder efter lå der tre døde mænd omkring ham.

"Markus", skreg Signe, idet hun farede ud af døren, med jagtgeværet i hånden. Men synet af Markus' gemmeblødte skjorte fik hende til at stoppe og hun lod geværet dumpe til jorden.
"Åhh Markus, hvad har du gjort? Hvad skal vi dog gøre?"
Markus sukkede, og kiggede på pistolen og de tre døde cowboys.
"Jaaa...jeg tror jeg er nød til at gøre Hr Greenwalt et besøg."

Skriv kommentar

Besvarelsen Alt for familien er publiceret 18/01-2015 15:23 af Michael Aagaard under skriveøvelsen Western.
Version 1 - 18/01-2015 15:23
Besvarelsen er på 494 ord og lix-tallet er 19.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

4 år siden
#1 Jytte Black (Lilla Blomst)
Hej Michael
Flot skrevet og opbygget til klimaks hvor faderen får øje på kniven og ser hvad der kan redde dem.
Vh.Jytte
4 år siden