Jeg er lige ved at brække mig når du fortæller, du hygger i sofaen med familien. At du tager med til stævne i morgen og først derefter, tager du tilbage til dig selv. Det betyder, du overnatter. Det grønne slimede uhyre vælter frem for mit blik. Du har sgu selv valgt. Du er flyttet fra hende. Tager en pause. For helvede. Jeg vil have dig for mig selv. Du skal ikke finde dig selv, sammen med konen igen. Blive hjemme med hende. Du skal blive væk. Hun er ikke noget for dig mere. Det er jeg. Du har taget mig med orkanstyrke, uden bagtanker. Væltet mine stærke principper og ladet mørke skygger snige sig op langs væggene og langsomt, men sikkert, æde sig ind gennem kraniet på mig, indtaget mit moralske sind. Og jeg har givet dig lov. Du skal begære mig og kun mig. Ønske, at vi to har en fremtid sammen. Du skal elske mig og kun mig. Tænke, at alt hvad du nogensinde har søgt og hungrer efter, er jeg indehaver af. Du siger, det giver dig så meget luft at være alene, uden hende. Så bliv for helvede væk fra den kælling. Hiv mig ud af min verden og skab mig en ny. Lad mig være luften, der fylder dine lunger. Vær ligeså forelsket i mig, som jeg er blevet i dig. Og det var sgu ikke engang meningen. Du var ikke meningen. Du skal ikke kysse hende, lade dine hænder røre hendes krop. Du har gjort det før.. Måtte slutte, i blev for forelskede.. Det var fuldblods... Fuldblods? Hvad fanden er det her så? Fuck dig, for helvede. Fuck de her følelser du bringer frem i mig, krigen med og mod mine dæmoner, så overbevisende at jeg lader mig besætte. Den her usikkerhed, besiddertrang, jeg svigter mit jeg. Bruger for meget tid på dig. Planlægger efter dig. Jeg troede sgu ikke, det her ville blive så slemt. Jeg stirrer ind i muren og det eneste jeg tænker er, at flå den ned, mursten for mursten. Tygge den i småstykker. Samle al min afmagt i hver eneste murbrok, fylde mig og min krop med dem. Som en maskinpistol, spytte dem afsted imod dig. Skal og må stoppe det, før jeg bliver vanvittig. Det er måske for sent nu...allerede..