Han låste døren efter sig. På vej hen til bilen skulede han over på naboens alt for grønne græsplæne. Naboen var nemlig godt i gang med at slå græs med et stort smil på læben og hans lækre blonde kone i bikini gik rundt og fjernede ukrudt. Villads hadede ham. Inden han gik ind i bilen kaldte naboen smilende: "Villads! Prøv at se i min garage." Villads så en splinterny Audi Q7. Villads svarede ikke. Han satte sig ind sin 6 år gamle Kia Picanto. Det var lørdag formiddag og han skulle på arbejde. Og så endda på en lørdag. Han hadede sit arbejde som butikschef i den lokale Fakta. Selvom han var en af de yngste butikschefer i hele Coop, så var han ikke tilfreds. Han ville også have en Audi Q7, en lækker kone og en flot græsplæne. Sådan havde han ofte brokket sig til hans kone Mie. Mie var tidligere pædagog for adfærdsvanskelige børn, men var på SU nu, for hun ville gerne på universitetet. Hun havde mellemlangt krøllet brunt hår, selvom det lige for tiden nærmere var orange. Det var vist en hårfarvning der var gået galt. Hun var 28 år, 178 cm høj og kunne snakke, så selv Lotte Heise ville komme til kort. Det havde hans venner altid sagt om hende.
   Også var der lille Rumle, deres søn på 8 år og datteren Røskva på 5 år.
   Mie var lige taget af sted med børnene. Hun havde besluttet at familien skulle lære at spille på et instrument og det var blevet til harpe. Så nu skulle hele familien lære at spille på harpe hver lørdag. Han vidste snart ikke hvad der var værst. At bruge sin lørdag i en Fakta eller at spille på harpe. Det er vel egentlig det man må kalde pest eller kolera, tænkte han imens han drejede ind på parkeringspladsen til Fakta.

Han satte sig i sin stol på kontoret. Startede computeren op. Satte kaffemaskinen i gang. Det hele blev gjort siddende i kontorstolen. Han kørte tilbage foran skrivebordet. Han sad og stirrede i 4 minutters tid. Nu var kaffen færdig. Computeren var næsten startet helt op. Han hældte kaffe i sit kaffekrus med det sjofle motiv på. Hvis Mie vidste han havde dette krus ville hun blive stiktosset. Han kiggede lidt på det inden han tog en slurk af kaffen. Han kiggede på det igen og smilte.
   På computeren kunne han se på kamerabillederne fra butikken og lige udenfor den. Nu kom Jesper. Jesper var 19 år gammel og Villads havde selv ansat ham for et års tid siden. Han havde langt hår og var lidt af et pothoved, men Villads havde fået sat skik på ham, som han selv sagde. Villads rejste sig og gik ud til døren for at lukke Jesper ind. Jesper kom ind. Jesper tog en klump staniol ud af højre hættetrøjelomme. Han gav den til Villads.
   Villads smilte og sagde: "Den ryger vi senere." Villads tog den med ind på kontoret og låste den inde i det store pengeskab. Han smilte. Jesper gik i gang med dagens arbejde. Villads satte sig ned i stolen foran computeren og var rent faktisk glad.
   For selvom han ikke kunne lide jobbet, så var det alligevel dejligt at være væk fra det derhjemme.
   Væk fra alle rykkerne, det næsten færdige hus og skænderierne med Mie. De vidste begge godt at det ikke så særlig godt ud, men Villads orkede det ikke mere. Så for det meste blev det Mie, der skulle tale med deres kreditorer. Villads var jo næsten altid på arbejde.

Da Mie og Villads mødte hinanden var de begge studerende. Villads var lige startet på universitetet for at blive ingeniør. Hun læste til pædagog. Allerede dengang vidste de godt at de ville bygge deres eget hus. De tog månedslange rejser til Kina og USA, for lånte penge. Et år senere blev Mie så gravid med Rumle. Mie havde allerede bestemt navnet, så det behøvede Villads ikke at spekulere på. Mie havde 3 måneder tidligere fået sit første job, som pædagog for adfærdsvanskelige børn.
   Nu var de nødt til at få bygget det hus, så der var plads til dem alle. De havde allerede snakket om at huset skulle laves ud af naturmaterialer.
   Da Rumle var blevet 2 år boede de stadig i skurvognen i haven. Villads var droppet ud af universitetet og Mie var gravid igen. Villads havde fået arbejde i Fakta som Souschef. Da Mie gik på barsel igen tog hun ofte ud og købte ting til babyen, møbler til huset og tøj til sig selv. Så ved siden af jobbet som souschef måtte Villads bygge videre på huset. Huset skulle jo være beboeligt inden Røskvas fødsel. Dette lykkedes faktisk for Villads i hans ferie og med hjælp fra familie og venner.

Nu sidder han så som butikschef i samme butik. Han har lovet at hente børnene og Mie fra harpe ved fyraftenstid kl. 16 Villads havde fri kl. 14, for han skal ikke lukke butikken det har han sin 1. assistent til at gøre. Dette ved Mie ikke. Klokken 14 henter Villads Jesper. "Det er tid" siger han.
   Villads tager sit overtøj og gik ud af bagdøren, hvor der var en lille gyde hvor butikkens affaldscontainere stod. Jesper kommer ud med en nyrullet joint. Jesper tager en lighter op af hættetrøjelommen, tænder den og rækker den til Villads. Villads tager imod den og tager sig et ordentlig hvæs. "Ahh den gjorde godt." Han giver den videre til Jesper. Jesper ryger videre på den indtil Villads beder om den igen.
   Efter Villads og Jesper er færdige går de hver for sig. Villads går ind i det større supermarked, som ligger overfor Fakta. Han køber sig en pakke cigaretter, selvom han er stoppet med at ryge efter ordre fra Mie, fordi det er for dyrt. Han går ind i bilen og sætter højt musik på. Han skråler med. Han kører ud af parkeringspladsen.
   Han er der ca. en halv time før, og det er selvom han lige var forbi Jensens Bøfhus og få sig en god bøf. Han går ind af døren på skolen, hvor harpespilleriet foregår. Han kan høre en masse harper spille fra forskellige klasseværelser. Han går ind i klasseværelse for 9B. Han ser sine børn spille på hver sin harpe. Villads går i stå. Han nyder det. Børnene stopper så snart de ser ham og råber far. Villads er paf. Mie giver ham et kys. "Er de ikke blevet gode?" Villads står stadig bare og glor ud i luften. "Hallo! Er de ikke blevet gode? Villads vågner og siger overrasket: "Jo. Det er de godt nok. Det var meget smukt." Villads tager cigaretterne op af lommen og giver dem til Mie. Mie smiler til ham. Han går over og giver børnene et stort knus.

Derhjemme i det næsten færdige hus efter at have puttet børnene sætter Villads sig ned ved spisebordet og kalder på Mie. Mie sætter sig foran ham.
   "Hvad så?"
   "Vi bliver nødt til at tale om nogen ting."
   "Nå alligevel?"
   "Hvad mener du?" Jeg mener alt det rod vi er i. Både økonomisk og os to.
   "Ja det har du ret i. Hvad har endelig fået dig på de tanker?"
   "Jeg ved det ikke helt præcist, men da jeg så børnene spille på harpe var det som om der var en kraft, som gav mig et klart syn.
   " Ej hvor sjovt. For melodien de spillede hed Harpens Kraft.

De talte sammen hele aftenen og det meste af natten. Da de vågnede igen var det en ny dag.