- Det må være lykken. Siger jeg til mig selv.
Nu er lykken defineret. I hvert fald min slags lykke. Andres lykke ved jeg ikke noget om, den må de selv finde. Skriver lykken ned på papiret. Så står den der sort på hvidt.
Mange år er henslæbt med at betale af fra det sidste fald fra toppen af stigen. Alle mulige kreditorer, offentlige som private. Alt blev taget og omsat til få kroner på aktioner. Som en flok blodtørstige vampyrer, spandt de forkromede advokater guld på dette fald. Faldet var voldsomt. Skilsmisse, weekend far, hussalg med tab, ham fra Tyskland der løb med det hele og bankens kyniske vurdering. De ville ikke have noget at gøre med en i frit fald. Virksomheden blev lukket. Dankortet inddraget.
Så kom de trælse år med mange flytninger rundt i landet. I jagt på opbakning og succes. Den udeblev. Kræfterne og det kreative overskud forsvandt. Gældssanering blev fejet af bordet, hele to gange. Svaret var.
- De er stadig ung og kreativ.
Ensomheden blev en følgesvend, Det havde den egentlig altid været. Den var bare ikke så højtrøstende, da det hele gik godt. Nu havde den frit spil og tog magten.
Et nyt job, med en ganske pæn gage. Gagen forsvandt næsten før den landede på kontoen. Der var adresse på hver en krone.
Så gav kroppen op. Stress niveauet var altid højt, hjertet halsede afsted over stok og sten.
Blodproppen satte sig fast, lige på kanten mellem liv og død.
Jeg nåede selv at kalde hjælp. Jeg græd da lægen fortalte det jeg godt vidste.
- Den bedste medicin er ro på, ingen cigaretter, motion og sund mad. Sagde lægen.
Det er 18 år siden. Ejendommen bliver solgt og tilbudt som andel. Køber andels lejlighed, som kort tid efter mister sin indre værdi pga. finanskrise og optagne fejllån i ejendommen. Heller ikke her lykkes det at få økonomisk gevinst. Penge hænger ikke fast på min person mere. Så kom der en ny blodprop for 4 år siden. Ballon udvidelse og efterfølgende angst. Tab af job. Tingene falder igen fra hinanden. Der betales stadig af til kreditorerne. Nu skal jeg vist være heldig hvis jeg når, at blive gældfri som død mand.
En dag ringede telefonen. Det var en bankmand. Han fortalte, at han havde siddet og nærlæst min sag. Ville høre hvordan jeg havde det. Jeg var målløs af forundring.
- De er den eneste i de mange år, der har ringet og spurgt til mit ve og vel.
Bankmanden fortalte, at jeg havde overholdt alt. Min historie var barsk og med min fremskreden alder, så havde han et godt tilbud.
- Du skal jo fortsat straffes, det forlanger samfundet. Sagde han med en vis lune.
- Jeg kan afskrive hovedparten af din gæld...når og hvis du indvilliger i følgende.
Så fulgte en lang samtale om det jeg skulle overholde. Jeg græd højlydt.
- Der var vist en der blev glad. Bankmanden trøster.
Nu er der gået nogle år. Gælden er betydelig mindre. Lyset kan ses for enden af tunnelen.
Har ringet til en ejendomsmægler ude på landet. Drømmen er en lille land ejendom med en god portion K3 og 4. Noget at kaste sig over for næsten ingen penge.
Katten vil spinde, hønsene vil kagle, hunden gø og musikken spille.
Her vil solen stå op selv i gråvejr. Solen vil også skinne når den går ned.
Jeg vil føle mig som godsejer og se ud over jorde. Tænde op i pejsen og male malerier.
Måske kommer børnene forbi til Morfar og Farfar. Måske endda holde ferie.
På døren skal der stå: Mit navn og Lykke smed. Altså, når jeg har købt huset.