Hun ligger forkølet i sengen
med et knust hjerte
mens jeg drikker livet væk
i en forladt baggyde
ved vor herres værtshus
- jeg troede alt jeg knuste
var flasker.
Hun forlod mig kort tit efter
gik herfra med hævet pande
jeg drak tankeløs smerten væk
i hjemmet vi skabte
ud fra drømme og ambitioner
- jeg troede jeg hævede indsatsen
men tabte min formue.
Hun solbader nu i Tyrkiet
på en glitrende pletfri solseng
men jeg kan ikke åbne hoveddøren
som fører ud til livet
jeg burde leve
- jeg troede minderne forsvandt
men jeg husker alt.
Hun dyrker sin religion og liv
med en fremmede ved side
mens jeg omkredses med billeder
som håner hver beslutning
jeg igennem længe har fortrudt
- troede jeg dyrkede os
men var vist blot mit ego.