I forstaden Vira.
Ikke at forveksle med Virum eller Viborg.
Tågen letter og de tunge og
og tomme facader træder
fra disen. Som mure omkring
et åbent fængsel.
Flossede tågeskikkelser.
Haster hjemover uden
at tie eller smile, for
her er intet at finde.
I forstaden Vira findes
lyden af dine skridt.
Som en raslende
Jernlænke om benet.
Som en fange der
aldrig har set sin
fangevogter i øjnene.
Men hørt så meget desto
mere om ham eller hende.
Hvor alle omkring
virker sunde og stærke,
men pr dekret er
dødeligt syge.
I forstaden Vira
er der gitre overalt
og ingen steder.
I forstaden Vira
er alt så normalt
som et gammelt fotografi
der lugter kemisk.
I forstaden Vira
møder man sin
fangevogter i et fjernt
sterilt barberspejl