At rime er et usundt tidsfordriv
et liv spildt bare for at videregive
tanker om andre om deres mangler
og din anger der bremser dine chancer
Tynd sammenhæng mellem linjer
løn uden mange penge i sjælens indre
sindet strækker sig efter mening
en forening af rækker og fordeling
Søgende forsøg der står i kø
for at springe i en sø for at dø
og får i stedet seriøse klø og klø
for at være useriøs og noget værre hø
Brudte rytmer, forbudte frygter
forskudte lygter, altomsluttende lyster
selvoptaget, selv-centreret tekster
i hæfter, der efter lidt efter lidt ekstra
Slappe slag slumrer skraber sindet
klappe kage klummer klarer intet
postmoderne undskyldninger for alle
uden hjerne og holdninger i det halve
Rim på blade i din gade forlader
din vrede og had som du træder
på for at være glad og lader
som om du aldrig har ballader
Det vigtige er ikke rimet, men dig
ord sættes sammen, i en legende leg
fejl finder dig, former dig, fremmer vejen
et spejl til din sygdom, det blanke hegn
Bedre at være rimelig end defekt
bedre med effekt end at være perfekt
bedre at være dig end aldrig at være
og lære hvad det vil sige at lære