Det er ved at gå op for mig
der er ingen
udvej
jeg er fanget
i kroppen
som en lus mellem negle
en nød i sin skal
det er ikke et valg
jeg kan føle mig fri
tænke
ord med handlinger
båret af hjernen
skåret
i mit sind
i celler
ramt
af år
efter år, efter år, efter år
mit livs
efterår.