8 år siden
 | Flemming Hansen
EfterårsaftenHej Louise
Jeg synes du bør skære en del i teksten. Tag fx. din start:
"Mørket trækker sig tilbage og lader solens forsigtige stråler kommer gennem de røde og gule skyer. Himmel farves rød, gul, orange og enkelte steder lilla, da solen titter frem. "
Her nævner du to gange, at himlen er rød og orange. Stol på at læseren selv kan danne et billede af den solnedgang, så du kan let slette den anden sætning. :)
Et andet eksempel er hvor Nehl vågner op i skoven. :
"Nehl åbner langsomt øjnene og ser sig omkring. Han ligger i en stor bunke blade midt i en skov. Træerne er høje og rager sammen for toppen, så kun små lysstråler kommer ned gennem de store trækroner. Bladene er forskellige farver røde, gule og brune.
- Efteråret er kommet!
Han ser rundt og får øje på en lille sti, som snor sig gennem skoven. Han rejser sig med besvær og han bider tænderne sammen for ikke at vække alle skovens dyr med sit skrig, derefter kæmper han sig af sted gennem skoven."
Her kan man igen skære i teksten.
"Nehl åbner langsomt øjnene. Han ligger i en stor bunke blade. Træerne er høje og rager sammen for toppen, så kun små lysstråler kommer ned. Bladene er forskellige farver røde, gule og brune.
Han ser rundt og får øje på en lille sti, som snor sig gennem skoven. Han rejser sig med besvær og han bider tænderne sammen."
Du behøver ikke at forklare, at han er i en skov. Det har bødlen jo allerede fortalt. Desuden er der blade i efterårets farver, så det behøver du heller ikke at nævne. Og du behøver heller ikke at forklare, at han kæmper sig igennem skoven. Med et stort kødsår på ryggen, giver det vel sig selv. Han har jo rejst sig.
En anden ting jeg ikke bryder mig om, er de mange sceneskift mellem Ea og Nehl. Jeg ville hellere flette de eksisterende scener sammen, og lave færre skift. Desuden er der lidt træls, at hver gang vi vende tilbage til Ea, så sidder hun stadig bare og græder. Det er igen unødig fyld, for vi ved det jo allerede. Jeg ville faktisk slette de fleste scener med hende, bortset fra det første. For de andre byder ikke rigtigt på noget nyt.
Der hvor Nehl og Ea finder sammen, kommer der også et bedre flow i historien. :) 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Den sorte svane - Kapitel 1
Svarkommentar Hej Louise
Mange tak for kommentaren, men jeg er bange for at 'Den Sorte Svane' er røget i papirkurven. Jeg tror nemlig ikke at den vil holde som roman. Det kan dog være, at jeg skriver den færdig som novelle på et tidspunkt.
Men mange tak for dine input på hvordan du oplever teksten. Det er jeg glad for.
Mvh. Flemming 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Katlas historie (Prolog)Når den kommer på bog vil jeg meget gerne læse den. For det er virkeligt en fængslende historie.
Dog kan antallet af fabeldyr godt virke lidt overvældende. Specielt jagten på slangevæsenet i starten var lidt forvirrende. Måske kunne du forkorte den fortælling lidt. Men efter jeg fangede dit tempo, kunne jeg godt følge med. Der er nogle steder du godt kunne skære lidt i teksten, men det er i småtingsafdelingen.
Super godt skrevet. 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Forlist - Kapitel 1, del 1Jeg synes helt klart, at dette er bedre en det sidste jeg læste fra dig. Jeg synes dog, at din fortælling er lidt for hurtig, og flere gange tabte jeg tråde.
Du skal passe på med sætninger med flere handlinger i:
"Hans mumlende med sømænd sprang op fra deres køjer i det deres blik suste fra side til side. "
Her kan du gøre det lettere både for dig selv, men også for læseren hvis du deler sætningen op i to. fx.
"Hans mumlende, mens sømænd sprang op fra deres køjer. Deres blik suste fra side til side. "
Du har mange af disse sætninger. Så derfor ville det være lettere for dig, hvis det blev en vane at skrive i korte sætninger. Det vil virke kantet i starten, men det bliver hurtigt lettere, netop fordi det er mere overskueligt.
Du skal også passe på med at bruge fortællersprog, som fx. her:
"Han trak bukseærmerne op til knæene og gik langsomt ud i vandet i det overfladen blev skarpt overvåget af Rasmen."
Burde være nok med: "Han trak bukseærmerne op til knæene og gik langsomt ud i vandet."
Her kan du let slette det sidste, for der kommer jo en dialog lige efter, hvor Sabbe spørger Rasmen om han kan se noget.
En sidste ting jeg lige vil nævne, er din opstilling af dialoger:
"Rasmen greb hans hånd, hvor en tatoveret rød og gylden søslange snoede sig rundt om overarmen. "Tak," sagde Sabbe, før de sprang op af de glatte trin. Han bandede, da hans fod gled, men nåede at gribe fat i gelænderet."
Pas på at du ikke har dialog inde midt i et afsnit. Det gør det uoverskueligt. En god tommelfingerregel, er at lave et linieskift før og efter hver dialog.
"Rasmen greb hans hånd, hvor en tatoveret rød og gylden søslange snoede sig rundt om overarmen.
"Tak," sagde Sabbe, før de sprang op af de glatte trin.
Han bandede, da hans fod gled, men nåede at gribe fat i gelænderet."
Ellers spændende historie du har gang i. Men pas på at du ikke forhaster dig.
m.v.h. Flemming 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Prolog del 1
Svarkommentar Hej Kristian, tak for feedbacken.
Det kunne være, jeg skulle underbygge bryst sætningen ved at tilføje bryst, så:
"...mens hendes store bryster vuggede langsomt mod hans"
bliver til
"...mens hendes store bryster vuggede langsomt mod hans bryst"
For du har faktisk ret i, at det kan forståes som bryster, idet jeg indikerer et stedord fremfor at bruge et navneord.
Rart at se, at du kunne lidt min beskrivelse af verdenen. Jeg havde selv tænkt, at den måske var lidt for kontant.
Igen, tak for kommentaren :) 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Prolog del 2
Svarkommentar Hej Pia
Tak for feedbacken. Det kan godt være at den lige skal strammes lidt op. Det har du sikkert ret i. Og godt du nævnte overraskelsen, for jeg havde faktisk ikke tænkt på hvor kort den var. Den skal vist underbygges lidt.
Igen, tak for feedback :) 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Når vejret arter sigHehe, rigtigt sød lille historie. Og så var den godt skrevet. Jeg bryder mig dog ikke om de laaaange sætninger, men det er vel en smagssag.
Du har hvertfald et flot og levende sprog. Og så elskede jeg din pointe til sidst :)
m.v.h. Flemming 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
FamilienJa puha, som de andre skriver er det en grum historie. Du skriver meget billedligt, hvilket underbygger tragedien. Det er frygteligt når sådan noget sker. 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
KvindenJeg synes historien er ganske fin. Den kunne dog godt være lidt længere, og have lidt mere information omkring lægen og hvordan han agerede.
Det eneste jeg ikke bryder mig om, er den måde du har stillet nogle af dialogerne op.
Fru Hansen svarede: " De må gøre et eller andet...".
Lægen svarede: " Jeg kan intet gøre...".
Det kommer til at virke som et filmmanuskript, hvilket ikke er så godt for læsbarheden. For det får mig til at stoppe op hver gang jeg når et kolon.
Jeg foretrækker det sådan her:
"De må gøre et eller andet," sagde Fru Hansen
"Jeg kan intet gøre," svarede lægen.
En anden ting du skal passe på med, er sætninger som fx: "Det kan jo være, det er den farlige virus, og så skal De jo være isoleret"
Her ville det være bedre, hvis du navngav den farlige virus.
"Det kan jo være Ebola, og så skal De jo være isoleret"
Der er også et sted, hvor du bruger kvindens observation som del af en dialog, hvorpå manden svarer på det hun ser:
"
Hun åbnede øjnene, og så hendes mand sidde ved sengen og sige: "Jeg elsker dig"
"Jeg elsker også dig", sagde hun.
Hun følte sig underlig tilpas, og hendes mand så bedrøvet ud.
"Hvorfor det" spurgte hun ham.
"Jeg mister dig", sagde han.
"
Det hun spørger om, er jo hvorfor han sker bedrøvet ud. Men det siger hun jo ikke. Men han svarer på det. Hvis vi tager hendes observation ud af dialogen, giver den ikke længere mening;
"
Hun åbnede øjnene, og så hendes mand sidde ved sengen og sige: "Jeg elsker dig"
"Jeg elsker også dig", sagde hun.
"Hvorfor det" spurgte hun ham.
"Jeg mister dig", sagde han.
"
Det vil det jo sige, at han elsker hende fordi han mister hende. Den kunne dog hurtigt reddes, hvis hun spurgte ham, hvorfor han var så trist.
m.v.h. Flemming
:) 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Prolog del 2
Svarkommentar Tak for kommentaren Jytte.
Dette er så slutningen på prologen, men der kommer selvfølgelig en forklaring på hvad der skete senere i bogen.
Igen, tak fordi du gad læse min tekst. :)
m.v.h. Flemming 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Prolog del 1
Svarkommentar Hej Pia
Tusind tak for kommentaren. Skal nok poste del 2 :) 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Turbulens - PrologSelve historien er fangende, men det virker forjaget. Du springer hurtigt over de vigtigeste dele, og det får det til at virke lidt hult.
Fx. i starten, her glemmer du at forklare at Finn kommer væk fra sine brødre. Har han skudt bolden over et hegn, eller er der sket noget andet, siden hans brødre ikke længere kan se ham?
Et andet eksempel er hvor Karl bedøver Finn med æter: Her får ikke vi noget at vide om hvordan det sker. Kæmper lille Finn imod? Hvordan Karl giver ham æter?
Alt i alt kunne det blive rigtigt godt. Ideen er super god, men du mangler meget mere kød på historien. :) 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Prolog del 1
Svarkommentar Jeg fortrække mig at forholde mig subjektiv til mine karakterer. Tror det er en smagssag, for jeg føler det giver karaktererne mere dybde, når man kan følge deres tanker.
Du har ret i det med kareten være et helvede, den havde jeg ikke tænkt over. Tak for tippet :)
Jeg introducerer Victor, som er med i del to. Jeg ville ikke poste det hele på en gang, for selve prologen er lidt lang. Ellers vil jeg give dig ret.
Men tak for kritikken, sådan noget er guld værd :) 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
To om kaffeSom Skafte nævner, er det godt du har de små ligegyldige ting med. Det fik scenen til at virke levende. Jeg kunne næsten fornemme et stort tikkende ur i baggrunden der understregede den akavet situation.
Du skal dog passe på med at springe i teksten. fx.:
"Te?" Hun rejste sig.
"Nej, jeg er ikke til varme drikke."
Hun råbte ude fra køkkenet: "Et glas vand?
Dette fik mig til at standse op, for lige pludselig er hun ude i køkkenet.
Et andet sted jeg standsede op var ved dialogen:
"Kom du godt hjem i fredags?"
Her var jeg i første omgang i tvivl om hvem der sagde det.
Ellers en fin lille tekst. :) 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Stilhed
Svarkommentar Hehe ja, godt din ven ikke lod sig styre af sine impulser. Og at de begge overlevede :D
Mht. fejl, så er det utroligt hvor blind man kan blive på sin egen tekst. Men tak for at du gad læse min lille tekst :) 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Prolog del 1
Svarkommentar Tak skal du have Samantha. Jeg er glad for at du kunne lide den :) 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Prolog del 1
Svarkommentar Tak Jytte
Jeg poster del to senere på ugen. Så kommer der en lille opklaring omkring barnets skæbne :) 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
SkriveblokeringJeg opfattede det som en drøm hvor alting bare fortsatte fra virkeligheden. Nu er jeg ikke særligt god til digte, så jeg kan ikke give dit kritik. Men måske bruger du lidt for meget fortællersprog. For der er godt nok megen handling :) 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Min bedste venFørst og fremmest synes jeg det er sejt, at du vover at skrive selvom du er ordblind. Og den slags er der jo råd for.
Som Alfred skriver, så synes jeg du bruger for meget fortællersprog. Dvs. at du blot fortæller hvad der sker.
Prøv tænk at det du skriver skal være en oplevelse for læseren. Dvs. at læseren skal føle den frygt din fortæller føler. Hvordan ville du fx. sætte ord på virkelig frygt? Hvordan ville du opleve det?
I stedet for blot at bruge ordet, kunne du beskrive hvordan dit hjerte bankede i brystet da han løftede stenen. Følelsen af panik og magtesløshed.
Husk på, at det ikke er selve handlingen der gør en tekst spændende, men hvordan handlingen opleves. :) 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Sultne øjneArgh fuck, skriver fra min telefon, og fik vist blandet dig sammen med en anden. Pinligt :D 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Sultne øjneSad og læste et par af dine tekster igennem, og denne er klart bedre end fx din tekst 'Misundelse'.
Selvom dette er et digt, synes jeg du burde skrive i dette sprog når du skriver noveller og lignende. For her bruger du ikke et sprog hvor du blot fortæller en historie. Her viser du mere end blot en fortælling. Og netop det gør det spændende at læse. :-) 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Ham Tristan og hende IsoldeDet er en sød lille historie. Jeg kan godt lide dit meget uformelle sprog. Og din logiske tilgang til hvorfor hun burde vælge Tristan, fik mig til at le.
:-) 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Tid der bliver spistDu skriver faktisk rigtigt godt. For jeg får en klar oplevelse af nærvær i din stemme. Og det er faktisk skide svært at gøre. For det kræver, at man ofrer en del af sig selv, og det tror jeg du gør.
Derudover, kan jeg godt lide at du bruger tiden i starten og slutningen, får det hele til at hænge sammen.
Der er nogle steder du godt kunne slibe lidt af teksten. Fx. "...cybersoldat, der havde sendt mig derhen."
Her kunne du godt sætte et punktum efter cybersoldat og slette det sidste.
Men super god tekst. :) 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Sophus, engelsk bulldogHehe sød lille historie om min totalt yndlings hunderace! (Undskyld hvis jeg bryder ud i barnlig jubel. Elsker bare engelske bulldogs.)
Måske er det fordi jeg er lidt træt og ordforvirret lige nu, men i starten kunne jeg ikke lige finde ud af hvem Sophus var. Faktisk troede jeg en overgang, at han var rottweileren. Men igen, nok bare mig som bør gå i seng.
Sød tekst som fik et lille smil frem :) 8 år siden |
8 år siden
| Flemming Hansen
Troldmanden og kærlighed
Svarkommentar Hehe tak Mikela
Man skal passe på med de trylledrikke. De kan jo være farlige :) 8 år siden |