Her i byen er vi beriget med Foreningen af hhv. Yngre og Ældre Våbenbrødre. Et laug som består af spidsborgere i en forunderlig loge.

Første lørdag i juni afholdes den årlige fugleskydning for De Yngre Våbenbrødre, der skyder til måls efter en metalskive. Det foregår i lige linje ca. 500 meter fra vores villavej. Dermed kan vi og resten af vejens beboere, få optimal glæde af de metalliske smæld hen over dagen, indtil vinderen er kåret som Fuglekonge sent om eftermiddagen. Næste år køres han i morgentimerne i hestetrukken landauer ind gennem skoven frem til hytten, akkompagneret af pigegarden, der brager gennem den balsamisk stille skov, der hermed vækkes til live med trækbasuner og trommer. Det er dog ikke altid, at musikkorpset har held til at ramme tonerne, når lungerne fyldes med luft, og det marcherende tableau af våbenføre mænd og kvinder kan høres flere kirkesogne væk.

Omkring midten af august starter det hele forfra blot med De Ældre Våbenbrødre i frontzonen.

Sidstnævnte begivenhed er just overstået.

Denne gang blev arrangementet udvidet med nogle sprælske vejrguder, som var i dårligt humør allerede fra morgenstunden.
På det tidspunkt hvor den regerende fuglekonge skulle køres i landauer fra hjem til skydeteltet i skoven fulgt af det marcherende broderfolk, så åbnede himmelens sluser sig i et inferno af lynild fra en ravnsort tordencelle med saftigt indhold, der havde vokset sig stor og mægtig under sin vej fra hedelandskabet i det nordlige Tyskland indtil den nåede Torvet. Her åndede den ud.
Regnguden hældte nådegaven ud over provinsbyen og skabte dermed en velsignet fred, hvis man ser bort fra tordenbrag og klirrende vinduer samt skybruddets trommehvirvler på taget. Men det var sød musik.
Gardens henrivende pigebørn iført hvide støvler og strutskørter samt toppede fjerhatte, blev hjemme.
Ingen garde! Ingen åben landauer!

Fremfor at marchere bag den spillende parade og den hestetrukne vogn, listede broderfolket til skydeteltet i en bilkortege med hermetisk oprullede vinduer, mens søer af regn fik spulet det rullende materiel rent for ugegamle fugleklatter og afdøde insekter!
Et dyk på hektopascal skalaen gjorde, at det samtidig ruskede godt i trætoppene.

Ved 12-tiden brød solen frem, og luftfugtigheden steg til ækvatoriale tilstande. Netop dernede foran skurvognen - og inden for i det opslåede telt - er der til daglig et aktivt og velfungerende samfund af jordbier, der har den uvane at blive så skrækkelig "prikne" i stikkende varme.

Naturens luner havde unægtelig lagt en gevaldig dæmper på selskabet, som ellers plejer at få sig en lille én til halsen med hørlig fællessang mellem de endeløse skudsalver.

Jovist, har vejrguder også har en vilje!