Hej Mogens.
Jeg læste ikke sidste kapitel, men prøver nu at følge med igen. Du gør personerne både levende og realistiske ved at beskrive hver enkelt selvstændigt som de er, - som Anita der har lært at vinde en kamp, og hendes far som er blevet underlig stille som i en langvarig opgivelse. Den sidste får jeg ondt af, så jeg er spændt på, om der er andet end lige den tabte bestyrelse der ligger til grund for det. -

Hej Mons.
Jeg er virkelig benovet af din fortælling. Dels er den næsten som en kopi af min egen hverdag, og dels kommer du under huden på alle de vinkler, der opstår. Havde der ikke været den ballade i bestyrelsen, så havde Anita måske aldrig fortalt faderen, at hun kendte sandheden om sin halvbror i New York.
Voksne mennesker kan opføre sig umådelig grumt - de eksklusive klikers klub, som udtænker rænker, de er særlig ulidelige når de krydser ind over folks bolig, skole eller arbejdsplads.

Tak for teksten. Godt skrevet.

Mvh.
Lejsy Storm

Hej Mogens
Jeg har læst de forgående kapitler, men har undladt at give en kommentar med på vejen her ved de sidste kapitler jeg manglede at indhente. Følte lidt jeg ville komme med et standard svar, om at historien er godt skrevet og er spændende, men det har jeg givet udtryk for tidligere, så det endte med jeg undlod at kommentere her på de sidste kapitler.
Er dog glad for at historien tog en god og velfortjent drejning undervejs til et fornuftigt udgangspunkt, hvor beboerne sejrede over styrelsen.

Jeg tænker der er stadig noget spændende at fortælle; f.eks. mødet mellem Anita og broren og måske skal broren se Anitas far i øjnene. Men så går det selvfølgelig hen og bliver en længere fortælling alt sammen, men det kan også godt være at læseren blot selv skal forstille sig dette. Vi ved jo hvordan Preben er anlagt efterhånden. Er spændt på om du har planer om at udpensle dette eller lade romanen ende med en åben slutning.
Men i al fald skal du have tak for underholdning.
Hilsen David

Hej Mogens.
Så kom sandheden frem til sidst om Anitas halvbror, og bestyrelsen gik af. Du beskriver godt, hvordan Preben først råber i raseri, og derefter synker sammen i opgivelse, - de sidste to linjer er til at blive rørt over, fin afslutning på kapitlet. - Hvad er i grunden det han kalder "ordentlige mennesker", - det får mig igen til at tænke på, der er så mange af hans slags rundt omkring. Men jeg tænker også, at det godt kan betale sig at gøre noget for at få de gamle skrøner ud, fordi Anita og hendes venner vandt en ny bestyrelse.

Hej Mogens.
Det gik som jeg havde ventet til den ekstraordinære generalforsamling, det var godt den gamle bestyrelse blev nedstemt. Nu er spørgsmålet så, hvordan Anitas far vil reagere overfor hende, fordi hun hjalp med at samle folk til mødet. Han er en underlig een, faktisk så underlig, at man får ondt af ham, - der er desværre bare så mange af dem. Jeg håber det bedste for Anita.

Sandt men jeg har ikke behov for at vide alt.

D

Hej Mogens.
Man får næsten ondt af Preben, og også af Anita fordi hun har sådan en far. Det bliver ikke bedre af, at han måske også er varm på Morten, hvor mærkeligt det end lyder. - Du beskriver virkelig godt hans type og bastante meninger, der er så mange af dem rundt omkring i samfundet, og de står altid så stejlt på deres og umulige at diskutere med. - Nu er det spændende med generalforsamlingen. Har nu stærkt på fornemmelsen, at den gamle bestyrelse bliver stemt ned. -

Hej Mons.

Ja, nu spidser det virkelig til.
Utroligt hvad formanden og hans kumpaner hitter på. De skal da stoppes på en eller anden måde.
forunderligt at Preben kan være så uvidende, når han ser mange quis -programmer, men svarene må jo prelle af på ham.

Vh. Pia

Ja, jeg er stadig bag ud, men tager det lidt af gangen med din roman.
Her i kapitlet skal jeg da love for, at tingene spidser til. Morten formand viser for alvor hvor barnlig, løgnagtig og i det hel taget træls, han er. Og Preben hopper med på hans vogn. Til gengæld er Inger da vist ved at vågne lidt op.
Et godt kapitel med drama og spænding.
Jeg har vist før nævnt, at en del af personerne virker lidt karikerede (sort-hvid fremstilling)?
Det synes jeg fortsat, men sådan er det jo med mange historier.
Du har bygget godt op til det åbne opgør :-)

Vh. Pia

Hej Mogens.
Nu bliver det virkelig spændende med den generalforsamling, og godt Jørgen stadig er i bestyrelsen og støtter dem, jeg forstår nu ellers godt, han tænkte på at melde sig ud, for hold op hvor er Morten og Preben da forfærdelige. Stakkels Anita med sådan en far. - Jeg håber virkelig, der viser sig den bedste løsning til mødet, dvs. at der skal nye bestyrelsesmedlemmer til med en mere positiv indstilling til andre mennesker. Du skriver godt, så man som læser bliver spændt på fortsættelsen.

Hej Mons
Flot og rammende tekst i forhold til tidens verdenspolitiske arena, men kom så til at klikke på linket og lytte….
Blev sendt akut retro til Eik Skalø og Steppeulvene
Stor tommel op herfra

Hilsen
-levi

Det er altid rart at læse et digt, hvor versefødderne bare flyder :)
Sidste vers vil vidst altid være sandt