Hej Mogens.
Hvis jeg må have lov til at komme med en kritik, så synes jeg, der er blevet alt for meget om boligblokken og bestyrelsen. Jeg savner en større spænding, også om andet end bestyrelsen. I stedet bliver den hyggelig, hvad romanen selvfølgelig gerne må være, men på den måde bliver den også lidt kedelig.- Der mangler også dybde, synes jeg. Ved godt folk her i FP helst ikke kritiserer andres tekster, men det synes jeg faktisk også flere skulle tage at gøre. Men dig som jeg ved er dygtig til at skrive prosa, tør jeg godt skrive min mening til, håber ikke du har noget imod det. Den var mest spændende i begyndelsen, men du kan jo nå det dramatiske endnu. -

Hej Mogens
Det er utroligt, at Anitas far bliver ved med at have den mening om den gamle bestyrelse, og nu går imod hvad politiet finder ud af om overfaldet. - Der er ikke mange tegn på, at han vil mildne, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at han har det dårligt med sig selv hele tiden. - Fortsættelsen vil nok vise.

Leg med ord, der frit endnu i hjertet bor.
Tak for dem.

D

Hej Mogens.
Nu er det spændende, hvad Morten Hansen vil forklare til politiet, jeg har et håb om at han mildner, - han er jo trods alt bare en lille mand. - Og godt klaret af Anita som har helt ret, i at man i sådan en situation skal hjælpe selv sin værste fjende, - det er der nok ellers mange der ikke gør. Men måske kunne historien få en bedre drejning efter det overfald.

Hej Mogens.
Den gamle bestyrelse bliver åbenbart ved, man kommer til at tænke på politikere på Christiansborg, når de ruller sig rigtigt ud og bliver forfærdelige at høre på. - Anita er modig, trods sin alder, og jeg håber, hun og hendes venner klarer dem, også selvom den gamle bestyrelse er modbydelige at slås med.

Hej Mogens.
Sjovt nok, så undrer man sig over, at Preben ikke har noget imod en anden form for seksualitet, når han nu ellers er så konservativ/nationalist. - Men han er noget af en besværlig far for Anita, ligesom Inger ikke ved hvad hun skal gøre ved ham. - Jeg undrede mig også over, at Sverre græd, da Anita forsvarede Martin, og bagefter udtaler de groveste løgne til andre, om at Anita blev voldelig. Men mere vil nok komme frem i næste kapitel.

Hej Mogens.
Den gamle bestyrelse bliver ved med at spøge, - men det er svært at forestille sig, at de nogensinde får magten igen. - Det vil nok vise sig i de næste kapitler.

Hej Mons :)
Mon ikke tiden løser det?

D

Hej Mogens.
Ja, de bliver åbenbart ved de to, Anitas far og Morten Hansen, - så det kan være historien nu er tilbage ved den vante gænge og deres rædselsfulde surhed på alt og alle der ikke lige ligner dem selv. Jeg var ellers lige ved at få ondt af Preben. - Jeg håber på det bedste i fortsættelsen. .

Hej Mogens.
Jeg læste ikke sidste kapitel, men prøver nu at følge med igen. Du gør personerne både levende og realistiske ved at beskrive hver enkelt selvstændigt som de er, - som Anita der har lært at vinde en kamp, og hendes far som er blevet underlig stille som i en langvarig opgivelse. Den sidste får jeg ondt af, så jeg er spændt på, om der er andet end lige den tabte bestyrelse der ligger til grund for det. -

Hej Mons.
Jeg er virkelig benovet af din fortælling. Dels er den næsten som en kopi af min egen hverdag, og dels kommer du under huden på alle de vinkler, der opstår. Havde der ikke været den ballade i bestyrelsen, så havde Anita måske aldrig fortalt faderen, at hun kendte sandheden om sin halvbror i New York.
Voksne mennesker kan opføre sig umådelig grumt - de eksklusive klikers klub, som udtænker rænker, de er særlig ulidelige når de krydser ind over folks bolig, skole eller arbejdsplads.

Tak for teksten. Godt skrevet.

Mvh.
Lejsy Storm

Hej Mogens
Jeg har læst de forgående kapitler, men har undladt at give en kommentar med på vejen her ved de sidste kapitler jeg manglede at indhente. Følte lidt jeg ville komme med et standard svar, om at historien er godt skrevet og er spændende, men det har jeg givet udtryk for tidligere, så det endte med jeg undlod at kommentere her på de sidste kapitler.
Er dog glad for at historien tog en god og velfortjent drejning undervejs til et fornuftigt udgangspunkt, hvor beboerne sejrede over styrelsen.

Jeg tænker der er stadig noget spændende at fortælle; f.eks. mødet mellem Anita og broren og måske skal broren se Anitas far i øjnene. Men så går det selvfølgelig hen og bliver en længere fortælling alt sammen, men det kan også godt være at læseren blot selv skal forstille sig dette. Vi ved jo hvordan Preben er anlagt efterhånden. Er spændt på om du har planer om at udpensle dette eller lade romanen ende med en åben slutning.
Men i al fald skal du have tak for underholdning.
Hilsen David