Det var en meget velskrevet - og sørgelig historie, du har bygget sammen. I starten blev jeg lidt forvirret, men faldt hurtigt med i din novelle. Du bruger mange svære ord som jeg ikke forstår, så jeg bliver nødt til, at tage min gammle ordbog frem... Du har ikke så mange fejl ihvert fald efter min mening.. Du har mange gode detaljer. Hvordan kom du egentlig på ideen, om at skrive denne novelle? Hilsen Rose Brennan...

Hej Poul.

En meget trist historie.
Du skriver godt og du formår at give læseren gode billeder undervejs, men der en ups et sted : Flytter lidt rund på
porcelænet. Mangler der ikke et "t" i rund. (rundt). Vi kommer alle, mere eller mindre til at fejle i sætninger, på et eller andet tidspunkt. Det gør jeg også selv, som du ved. :-)

Men rigtig godt skrevet, det fængede og jeg glæder mig til mere fra dig.

Mvh.

Maibritt Düring.

En god historie om vores evne til at holde afstand til hinanden.
Socialt liv = facadernes omgang. - Helst ikke komme for tæt hverken på sig selv eller andre. Facaden/rollerne, distancen må beholdes.
Også en historie om tidens svøbe ensomheden.

Velskrevet, tak at du fortæller den

Hilsen Else

Har man tilhensigt at fortælle en historie, så er det med denne novelle lykkedes! Det er en historie, der vil noget. Fortællingen skrider frem og man betages. For der fortælles glimrende.
Man kan spørge om det rimelige i at lade linjer så alene som afsnit. men sådanne stilistiske bagateller bliver ligegyldige, når indholdet står så stærkt.
"Jeg sætter mig i min smarte bil." Hvad betyder det? Hvorfor nævne, at bilen er smart? Hvad kommer det sagen ved? Jo! Det er særdeles vedkommende! For det beskriver, at personen har en høj indtægt og ikke nærer store ønsker om væsentlige forandringer i den velsmurte karriere og tilværelse. Rigtig godt!
At konfronteres med det besværlige spørgsmål om homoseksualitet kan være irriterende. Ikke mindst for et tolerant menneske. For man må give lidt af sig selv. Ikke bare afvise brutalt.
Jeg har selvoplevet noget, der kunne ligne. Jeg var blevet inviteret af en jævnaldrende fyr uden kæreste. Vi fik kaffe, en øl og hørte noget musik. Så viste han en stak fotos, som han selv havde taget. Så viste han nogle med et mandligt kærestepar i familien. Og jeg tænkte - gad vide, om der lå en pointe gemt der. Da jeg senere fik en invitation til en tur bag på hans motorcykel - en skovtur op ad strandvejen - ikke noget med høj fart - valgte jeg at sige nej tak. Jeg havde det lidt dårligt med det, men jeg orkede det ikke. For var vi endt i græsset med en bajer - så - - hvad kunne der være sket? Og det var ikke lige mig. Måske misforstod jeg? Hvem ved?

Poul har fortalt historien om et menneske. Og det har han gjort rigtig godt!
Ham jeg kendte, er også død nu.

Sikke dog en intetsigende historie - Fantastisk!

Som en ulv i fåreklæder sniger novellen sig ind på mig. Hvad der forekommer som en karakteristik af desktopperen, er i virkeligheden en karakteristik af HP. HP er en blot en skygge, som nedskriver desktopperen.
At HP bliver fremstillet så almindeligt gør, umiddelbart, desktopperen til det interessante ved denne fortælling. Men de små hints rundt omkring gør hele forskellen; den "smarte" bil, det mondæne job, besættelsen af desktopperens sirlige kaffestel.
At fremstille så almindeligt et menneske, så tordnende usympatisk, uden at få dette til at virke som en bevidst handling, er en udfordring af de større - hvis ikke den største. HP lader desktopperen dø, i frygt for at komme for tæt på, en vidunderlig morale.

Sjældent kan en historie fortælle så meget, ved at fortælle så lidt.

Aner man en løftet pegefinger til de almene normer for sociale interaktioner? Berørings angst mellem mænd? Jeg gør i hvert fald - historien sætter mange tanker i gang.

Beundrende hilsner
Victor E. Kristensen

Godt tema med god indgangsvinkel. Du holder hovedpersonens meninger på afstand, men gør det også klart, at denne ikke helt ved, hvad denne skal synes om emnet. Det giver en til tider god effekt, andre gange er det som om emnet trækkes lige lovlig langt uden at blive nævnt andre steder end mellem linjerne.
Nu skriver jeg ikke køn på din hovedperson, når jeg omtaler denne i kommentaren her, for det gør du sådan set heller ikke selv. Jeg er som læser uvidende om kønnet, ind til jeg er næsten 2/3 igennem teksten. Her får jeg et hint i form af denne sætning:
At jeg fik kaffe og kage i stedet for en håndbajer.
Det er lidt sent, for læser forventer ikke at mænd kun skriver mænd og at kvinder kun skriver kvinder.


Du har nogle gennemgående fejl og en af dem er ikke at sammensætte sammensatte navneord.
God huskeregel:
Jeg så en neger bolle i bagerens vindue.
Jeg så en negerbolle i bagerens vindue.
Der er STOR forskel på meningen af de to sætninger!

I denne afdeling af mit brok er også, at du ikke er helt konsekvent med, hvilken tid, du skriver i. Du bladre lidt rundt i nutid og datid osv.

Du laver nogle fejl ved dialoger, og jeg har taget lidt udpluk fra din tekst, som også har et par andre småbrølere i sig:
"Det var da så lidt"; siger jeg, "altid spændende at besøge nye hjem", fortsætter jeg.
To fejl, den ene er brugen af tegnsætning. Jeg sætter samme dialog ind herunder, men rettet.

”Det var da så lidt,” siger jeg, ”altid spændende at besøge nye hjem.”
Komma skal stå sammen med sin sætning og INDENFOR citationstegnene. I slutningen har jeg fjernet ”fortsætter jeg” da tilføjelsen er irrelevant og unødig fyld. Læser har allerede fået at vide, hvem der taler, og det er det eneste, man som forfatter skal være sikker på, de kan finde ud af ud fra teksten.

"Jeg er spændt på hvad du siger"; og han åbner mappen. Den første blyant tegning viser sig. En nøgen herre. "Dette er en af mine venner, der har siddet model". Han rækker ud efter tegningen og giver det til mig. Jeg sidder længe med det og ser på det med påtaget interesse. Det er faktisk ikke særligt godt, stregen virker usikker. "Ja"; siger jeg langsomt, "det er meget godt ... vil du have at jeg siger noget fagligt om dine tegninger, eller?". Jeg ser på ham og han nikker; "Det må du godt".

I ovenstående har du flere end blot forkert brug af tegnsætning som fejl, men jeg tror nærmere, det er en upser og manglende redigering fra din side, da den ikke er gennemgående. Uden linjeskift har du to personers samtale i samme afsnit, og den er ikke god. Ovenstående skal (også med korrekt tegnsætning ved dialoger) se således ud:

"Jeg er spændt på hvad du siger." Han åbner mappen. Den første blyant tegning viser sig. En nøgen herre. "Dette er en af mine venner, der har siddet model." Han rækker ud efter tegningen og giver det til mig. Jeg sidder længe med det og ser på det med påtaget interesse. Det er faktisk ikke særligt godt, stregen virker usikker.
"Ja," siger jeg langsomt, "det er meget godt ... vil du have at jeg siger noget fagligt om dine tegninger, eller?" Jeg ser på ham og han nikker.
"Det må du godt".

Hver gang en ny person taler, skal denne have en ny linje. Er det samme person, kan man sagtens fortsætte. Der er nogle andre småregler der, men mon ikke de tages op, når det er relevant i din tekst?

I det tekstafsnit, jeg lige har sat op, påpegede jeg ikke denne for at holde mig til dialogopsætning. Men denne sætning:

Han rækker ud efter tegningen og giver det til mig

Den er lidt dobbelteffekt plus at det er EN tegning, og derfor kan han ikke give DET, men DEN. Disse brølere har du nogle stykker af hist og her i forskellige afskygninger. Denne for eksempel er et klassisk eksempel på dobbelteffekt:

Jeg sidder længe med det og ser på det med påtaget interesse.
Jeg sidder længe med DET og ser på DET med påtaget interesse.

Ordet DET er brugt i samme sætning om samme ting. Andet problem er, at DET henviser til tegningen, som er en DEN. Prøv at prop lidt mere variation ind og gennemgå især sætningerne for tilfælde, hvor du bruger samme ord eller afskygninger af samme ord for tæt på hinanden. Selv få linjer imellem kan få det til at føles som om der er ekko i teksten, og så bliver læser træt og forvirret.

Endnu en dialog med brøler i tegnsætning:
[…]forstyrrer jeg?", han lyder[…]
Bemærk at jeg har slettet kommaet og lavet stort H. Et ? og ! skal anses for et punktum, og kommaet må ikke være væk fra sin sætning, som er indenfor citationstegn. Korrekt sætning:
[…]forstyrrer jeg?” Han lyder […]

Jeg faldt også over disse brølere:

Jeg er flyttet til København.

Det er en hyppig brøler, fordi den er så nem, men fejlen består i, at det er en påklistret forfatterkommentar, som virker lidt som om at du som forfatter lige skulle huske detaljen, men ikke gad lede efter et sted at gemme den i teksten, så oplysningen indgik som noget naturligt.

"Klart, når jeg tilbyder det, du har brug for det, kan jeg høre". Og jeg mener det.

Endnu en påklistret forfatterkommentar. Handling og dialog skal kunne tale for sig selv på en sådan måde, at lignende forfatterkommentarer ikke er nødvendige. Læser skal med andre ord kunne få oprigtigheden ud af teksten. Det kan være svært at ”gemme” det mellem linjerne, men med øvelse lærer man at balancerer det.

Ellers synes jeg det var en spændende indgangsvinkel på emnet. Jeg havde ikke forudset slutningen, som du fik kædet rigtig godt sammen med starten.

HTHS

Hej Poul.

Stoppede lige op ved denne tittel, da min datter engang havde tittel af desktopper. På dette tidspunkt et ukendt ord for mig.
En meget velskrevet og uendelig trist historie, der viser hvor indtolerante mange af os er.
Selv om den er publiceret i 2011 håber jeg hændelsen ligger flere år tilbage, da vi forhåbentlig er kommet lidt videre.
Din fortælling gav mig mange gode billeder at dvæle ved, og gav mig lejlighed til endnu engang at tænke over et af livets mange gåder.

Hilsen Lizzi.

Hej Poul.

Din tekst fangede mig lige fra start. Den var mystisk og som den skred frem, drejede den en anden vej end den jeg gættede. Jeg elsker når det sker :-)

Historien er trist, og selvom den egentlig ikke har noget plot, er den stadig fuld af indhold. Samtidig er den godt skrevet, og netop derfor kan du slippe af sted med det. Jeg har læst temmelig mange tekster som ingen vegne kom, fordi de blot var sørgelige beskrivelser af mennesker. Som sagt; den tog en drejning undervejs, og det er godt.

Din grammatik har Helene taget fat på, så den vil jeg ikke nævne.

Du skriver for det meste i korte sætninger, og det er der sådan set intet galt i. Et par steder hakker det dog lidt for meget for min smag. Et eksempel:

Sætter mig ind i min smarte bil. Han bor i Odense forstaden Skibhus. Der er ikke så langt fra centrum. Han blev hentet af sin far efter jobbet, så han er sikkert allerede hjemme. Hans far henter ham tit.
Ringer på klokken. Døren går op. Han har skiftet tøj, bemærker jeg. Han byder mig indenfor i sin to værelses lejlighed. Den er meget lys, meget hvid, og der er utroligt velordnet til næsten pinligt rent.

Her bliver det lidt for meget for mig. Der er rigtig mange ultrakorte sætninger i kun to afsnit. Nogle steder kunne et komma have været brugt i stedet. Mit forslag:

Sætter mig ind i min smarte bil. Han bor i Odense forstaden Skibhus, der ikke er så langt fra centrum. Han blev hentet af sin far efter jobbet, så han er sikkert allerede hjemme. Hans far henter ham tit.
Ringer på klokken og døren går op. Han har skiftet tøj, bemærker jeg. Han byder mig indenfor i sin to værelses lejlighed, der er meget lys, hvid, og utroligt velordnet. Der er desuden næsten pinligt rent.

Det blev lidt nemmere for mine øjne at læse. Men husk, at det måske kun er min betragtning.

Et sted måtte jeg lige læse to gange:
Så var det næsten jul lige før juleferien. En dag står han på mit kontor.

Der er vist ingen der er i tvivl om, at juleferien starter før jul, men sætningen er lidt sjovt skruet sammen. Mit forslag:
En dag, lige før juleferien, står han på mit kontor.

Linjen blev strammet lidt op, og du sparer 5 ord. Nu er din novelle ikke så lang i forvejen, men i en længere novelle, eller en roman, kan det være godt at stramme teksten op, og få luget ud i fyldordene.

Alt i alt en fremragende novelle. I øvrigt meget pudsigt, at han bor i Skibhuskvarteret i Odense; der har jeg boet en stor del af mit liv.

Scott.