"Jeg kan forstå på Louise, at det ikke var en engangsforestilling inde i soveværelset." Jeg tager en slurk af kaffen og brænder læberne på den varme livseliksir, og får hurtigt sat koppen fra mig igen på det ovale sofabord i trykimprægneret træ.

"Hey, hvad kan jeg sige. Det skete bare," beklager Peter.

"Ja sådan giver Louise også udtryk for situationen. Jeg fristes jo helt til at tro jer. Spørgsmålet er vel, hvad vi gør nu?"

"Jeg ved det ikke?" Han ryster lidt på hovedet.

"Vi to har kendt hinanden siden skoletid, og Louise har jeg også snart kendt et godt stykke tid efterhånden. Jeg ønsker at bevare, hvad jeg kan hos jer begge, hvis det er muligt, men kan ikke gennemskue, om I elsker hinanden eller om der blot er tale om dyriske lyster? Elsker du hende?"

"Elsker og elsker det er vel så meget sagt, men vi har da helt klart en form for kemi sammen som bare siger bang." Peter smiler skævt.

"Vil du stadig gerne prøve at møde Ella juleaften, for at se ad om det er noget for dig, eller har Louise fordrejet dit hoved helt?"

"Nej, jeg kan da godt se Ella an, hvis det er det du gerne vil?"

"Spørgsmålet er ikke hvad jeg vil, men hvad du og Louise gerne vil. Jeg prøver blot på at forstå hvor vi er henne i teksten, og prøver på følge med så godt jeg kan. Personligt vil jeg gerne beholde jer begge, og ville ønske at dette aldrig var hændt, men det var vel uundgåeligt på et eller andet punkt. Du er jo ikke just kendt for at være foruden charme når vi snakker damer, så det måtte vel gå galt."

Peter gør fagter med hænderne, som i den slags sker, og tager en mundfuld kaffe inden han besvarer.

"Jeg ville ønske, at jeg ikke havde et svagt spot for kvinder, specielt når du er min bedste ven - og jeg beklager dybt, at det er gået ud over dig. Jeg ønsker heller ikke at smide vores venskab over styr, fordi jeg ikke kan styre mig. Det må du tro... Jeg skal nok se denne Ella, det lover jeg dig."

"Nu er sket jo sket, og jeg har ikke snakket ordentlig med Louise endnu, så jeg ved ikke helt hvad der foregår inde i hendes hoved. Men jeg er nu overbevist om at det bare skete, selv om det stod på mere end en gang. Sex er vel ligesom narko, man kan ikke leve foruden det når man først har prøvet det, og leder efter sit næste fix ret hurtigt," siger jeg og prøver på at forstå situationen.

"Interessant formulering, men jeg tror desværre du har ret. At se porno er jo ikke det samme." Han smiler en smule forlegent og et smil undslipper.

"Jeg er glad for at vi fik denne snak, og at du gerne vil se Ella an. Det værste der kan ske, er vel at I ikke passer sammen, men så har du også prøvet den mulighed."

"Præcis." Peter smiler svagt ved tanken om Louise og ham måske er fortid, og tanken tynger ham tydeligvis.

Vi sidder lidt hen i stilhed og Peters blik har det med at forlade mig til fordel for tv'et.

"Nå, jeg må også videre i teksten," rejser jeg mig.

"Okay." Det virker som om han tænker sit og følger mig til dørs, hvorpå vores veje skilles.

"Hvis du elsker en person så sæt vedkommende fri" findes der jordsprog sådan omtrent. Mine tanker angik Louise, om hun følte sig fanget i vores forhold og om jeg mon skulle sætte hende fri. Jeg blev nødt til at sidde ned og snakke med hende, om hendes ønsker i vores forhold. Revurderer forholdet så det måske kunne reddes på en eller anden led.
   Jeg kørte ud og handlede ind i Netto og vendte tilbage til den tomme lejlighed. Jeg tændte for tv'et så det fremstod som om der var lidt liv, pakkede varer ud og satte mig foran pc'en for at slå tid ihjel. Det ville jeg gøre indtil Louise kom hjem, og prøve at være imødekommende - dog stadig anmassende for at få svar på hvad hun gerne ville. Jeg var spændt på hendes svar på forhånd selv om hun havde givet udtryk for at hun ikke ville flytte sammen med Peter. Men måske behøvede hun mere frihed i vores forhold til at se andre. Jeg tyggede på tanken som lå aldeles fjern.
   Tiden gik sin gang og Louise kom hjem. Jeg var klar over hun var småtræt ovenpå sin arbejdsdag, men måtte have vished, så jeg forlod arbejdsværelset da jeg hørte hende i entreen.

"Hej skat, har du haft en god dag på arbejde?" spørger jeg ind.

"Hejsa, jo tak den gik stille og roligt," siger hun og hæger sin jakke på plads i klædeskabet og tager sine sko af.

"Jeg fik snakket med Peter som jeg sagde jeg ville, og vi fik os en god snak synes jeg."

"Okay." Hun går ud i køkkenet og jeg følger efter som en hund, der gerne vil aflevere en fundet kæp.

"Peter har lovet at se Ella an, så han kommer stadig juleaften. Jeg håber ikke det gør noget. Ja du gav jo selv udtryk for at du ikke kunne se dig flytte sammen med Peter så jeg antog det ikke er helt seriøst, men kun kødets lyster der er tale om eller har jeg misforstået?"

"Nej, det stemmer. Det er da kun godt at han vil se hende." Hun smiler skævt, som om det ikke helt passede ind i hendes billede.

"Godt, det skal nok blive en god jul." Jeg smiler ved tanken om at alt håb måske ikke er ude.