I formiddag havde jeg mareridt. Den sidder i kroppen endnu.
Jeg drømte, at jeg gik udenfor mit hus som var både mindre og ældre, end det jeg har i dag. Jeg skulle plante to små pæretræer i indkørslen, og der var andre mennesker omkring mig, nogle sad på en bænk, det var en solfyldt eftermiddag. Flere snakkede om, at det var underligt, at alle katte var forsvundet, og nogle mente, det var ulve der havde taget dem med.
Om aftenen var jeg inde i stuen, jeg fornemmede min egen kat i nærheden som den plejer at være. Men pludselig stod der en anden større gul kat med et plaster på maven og ville snakkes med. Jeg forstod, den tiggede mig om at være hos mig, for jeg ved hvordan katte opfører sig, når de tigger og bliver så søde på den måde. Jeg åbnede døren ud til en baggang, som var den eneste gang i huset, ind til stuen var der en gammel stuedør med en gammel nøgle, som jeg kender fra mit hus i dag. I gangen var der nogle kasser eller hylder, hvor det også regnede ned, og en ulv der var mørk i pelsen. Døren ud til haven var nærmest et tæppe eller en presenning.
Jeg skyndte mig at lukke døren ind til stuen. Men efter en tid lukkede jeg den op igen. Da var der en større ulv i lysere farver, og bag den lå der flere ulve, som om de ventede. Jeg blev bange og forsøgte at lukke døren igen, men ulven nåede at forsøge at komme ind til mig, for der lå en stor klud i vejen for at lukke døren ordentligt. Men i sidste øjeblik fik jeg revet kluden væk og lukket døren. Jeg drejede nøglen om og gik ind for at ringe til politiet, men jeg kunne ikke finde nummeret, og telefonen tabte bagbeklædningen. Jeg søgte desperat efter telefonnumre, som jeg måske kunne ringe til, men nåede aldrig så langt, for alt gik i kludder, ligesom jeg var blevet besat af angst.
Og så vågnede jeg.
Selvom jeg var vågen, var det som om, en ulv stod og kiggede på mig nogle centimeter fra fra mit ansigt. Jeg kunne næsten lugte pelsen der var blevet mørk igen. Den var uhyggelig og uberegnelig at have så tæt på. -

Sent på eftermiddagen i dag hørte jeg sammenfaldende nok et program i DRp1, hvor der blev talt om ulve der havde dræbt to hunde, og at en avis havde holdt nyheden hen for at beskytte ulven, tror jeg nok. De var mystisk nok påfaldende længe om at undersøge den ene hund, men det blev bekræftet, at den var dræbt af en ulv.
Men katte ...som i drømmen ... Katte der forsvinder sporløst ...

Jeg synes ikke, der skal være så mange ulve i vores lille land. Den dræber andre dyr uden at spise dem, virker måske tam, men er underlig i hovedet, fordi dens dræberinstinkt er meget stort. Den dræber af lyst og ikke fordi den er sulten. En løve dræber, når den er sulten og spiser sit bytte med det samme. Ulven dræber så mange som muligt og lader byttet ligge. . .
Jeg husker "Peter og ulven", som jeg hørte som barn på en LP med klassisk musik som skulle symbolisere dem der var med i historien. Når Peter var der, var det en lystig lys melodi. Men når ulven kom ud fra skoven, var det uhyggelige og dybe dystre instrumenter der beskrev den, tror det var en fagot ... Jeg var fyldt af uhygge, når jeg hørte den.
Og jeg er stadig ikke fri for angst for ulven.