Når man går op igennem byen kikker man på det man møder på sin vej, man ser sig om og når ens blik fanger en bestemt person eller en bestemt ting stopper man lidt op.
jeg går oftes forbi en bænk hvor der sider enden en eller flere og nyder en kold øl eller blot nyder en dejlig sommer dag blot for at få sig et lille hvil vis gåturen igennem byen bliver for lang for de gamle ben.

Når jeg ser en sider på en bænk spekulerer jeg tit på hvor deres tanker er og hvem de oftes tænker på er det en ældre dame som hviler sig, er hendes tanker nok hos den mand hun har levet sammen med i mange dejlige år som pludselig ikke er der mere,
eller kan hun have mistet andet dyrbart så som et barn eller begge dele når man prøver at kikke på hende eller måske sætte sig ved hendes side og se hende i øjnene uden ord så har hun allerede fortalt alt,

et blik fortæller alt et blik som ser sørgmodigt ud kan fortælle denne dames livs historie en historie der måske er hver at skrive om men en historie hun nok helst vil holde for sig selv.

Men går man videre og ser en anden bænk hvor der sider en ung pige ser man oftes glæde og forventning men også en sorg men oftes en hjertesorg,
men mest glæde og forventning en forventning til livet som står åben for en så ung pige sætter man sig ved hendes side kan hendes blik kun fortælle en brøk del af hvad en ældre person kan men den brøkdel bliver større jo mere livs erfaring hun for.

Går man videre til en anden bænk og ser personen side med en øl og man ser der står yderlig to tomme flasker på jorden sætter man sig ved hans side kan hans blik kun fortælle om tomhed og afmagt det kan fortælle en at hans liv engang have været godt men ikke ret længe,
det blev ødelagt af en eller anden årsag og den eneste trøst han kan finde er flasken den holde ham gående det blik kan fortælle en at det er hans egen skyld sådan som han har det nu eller er det? nogen skal have jo have skylden.
vedkommene slår blikket ned og tænder en cigaret ved hans fod lå der et dusin cigaret skod han trækker sig tilbage i sin ensomhed og jeg kan gå videre til næste bænk.

Her sider en lille pige og ser afventene ud hun ser sig om men ser ikke rigtig efter nogen hun ser bange ud hendes blik fortæller mig at hun har brug for hjælp hun retter febrilsk på sin kjole ser ned i jorden tørre øjnene
da tårene hele tiden løber,
hendes hænder er snavset hun piller forsigtig ved sin lille skole taske jeg spekulerer på hvad det er der gør pigen så trist kan det være i skolen eller er det på hjemme fronten er det en belastet farmilie hvor mor drikker eller far eller er der nogen der har gjort pigen fortræd på en anden måde en voksen person i pigens liv hendes blik kan ikke fortælle mig noget jeg ser kun tåre.

jeg går videre sætter mig selv på en bænk og ser mig om folk kikker på mig hvad fortæller mit blik dem kan jeg også fortælle en livshistorie.... måske.... men de skæbner jeg har mødt på min tur fra bænk til bænk kan fortælle mere selv den lille pige vis tåre blev ved med at løbe.
Man ser mange ting igennem livet man oplever mange ting man oplever mere eller mindre en sorg alle sammen man oplever også glæde og smil hele tiden mange af de ting vi oplever ses i deres blik men man kan bare ikke sætte ord på for kommer man for tæt slår de blikket ned.
inge