Kære dagbog.

Så kom der en afslutning på min fars sag.. Anklageren har ikke anket alligevel, så har får "lov" at beholde de frem år.. Dvs. han kommer til at sidde ca. 3½ år og derefter kommer ud for god opførsel. Sådan plejer det at forløbe.

Han er nu blevet flyttet til Odense arrest, men ved ikke hvor længe der går før han bliver rykket videre. Han håber at komme til Nyborg, men det kommer jo an på hvor de har plads.
Så nu skal vi have lavet et par besøgstilladelser, så vi kan besøge ham.

Jeg skal også snart se og få skrevet det brev færdig til ham. Selvom jeg ikke lige synes han er jordens smarteste mand, er det heller ikke fair at vente SÅ længe med at få skrevet til ham. Men har bare så meget at se til for tiden og orker ikke rigtig at skrive det brev.. det tærer på energien.

Min lillebror har besluttet sig for at droppe ud af teknisk.. Jeg synes selvfølgelig ikke lige det er det smarteste, for jeg ønsker han får en uddannelse! Men jeg kan også godt se problemet, da han forklarede hvor seriøse lærerne er derude (læs: de er SLET ikke seriøse). Det er noget med at de aldrig dukker op, giver eleverne svaret uden at forklare HVORDAN de selv kan finde frem til det en anden gang osv. Så han dropper ud og overtager min fars vinduespudserforretning. Jeg håber det kan gå rundt for ham og han finder ud af en levevej. Ved selv hvor svært det er at komme i gang igen og det at gå i skole i min alder.. med folk på "den" alder.

Tankerne går stadig utrolig meget i retning af eksaminerne til sommer. Der er ikke længe til. Jeg tænker meget over hvilke fag jeg allerede VED jeg skal op i, hvilke jeg håber jeg skal op i og hvilke jeg for GUD ikke VIL op i!
Jeg DØR seriøst hvis jeg bliver udtrukket til historie eksamen! *GISP* Men jeg ved naturligvis (og desværre) intet før 6 maj. Mine klassekammerater får det af vide til Galla festen om aften den 5 maj, men der skal jeg jo ikke med. Så det kommer med posten torsdag morgen.. Samt vores årskarakterer.

Det er pudsigt.. man går hele året og tænker.. liiiige om lidt gi'r jeg den en skalle. Hænger i, i det fag og det fag.. Og pludselig står man og så er der kun en måneds tid tilbage.. Hjælp!

Jeg tænker også meget over problematikken i at jeg ikke har fået en lærerplads. Jeg har indset at løbet er kørt for i år og jeg er nødt til at vente til september 2005 med at få en lærerplads.. HVIS jeg da kan få en der.
Men jeg føler også en skyld over at jeg ikke "deltager" i vores fælles planer. Jeg håber jo på jeg får et job, så jeg i det mindste kan tjene lidt penge hjem i mit sabbatår. Men jeg kommer bare ikke længere mod målet.. At få en uddannelse.. jo før jeg kommer i gang med uddannelse, jo før kan vi få børn. Og det vil vi vildt gerne.. både fordi vi begge brænder for det, men også fordi.. ja, vi bliver jo ikke yngre, vel.
I forvejen har jeg "bedt" kæresten om at vente lang tid.. og hans far er begyndt at opgive håbet lader det til. "Jeg får jo aldrig nogle børnebørn". Han er vist inde i en fase hvor jeg åbenbart ikke helt så god som før. Jeg har ikke giver ham nogle børnebørn endnu og jeg "kidnapper" hans søn med til Odense. Men han glemmer lige at tænke over at hans søn bestemt ikke gør noget der er imod hans vilje. Og det er VORES liv, ikke hans.

Jeg ønsker en god dag til eventuelle læsere, mismismiav.