19 år siden

Med den røde Sejler i Iso...

Flytning
Hanna Fink (...
7 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
Er det noget eller det fo...
Maria jayash...
1 år, 1 måned siden
Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
9 år siden
Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
11 år siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
15 år siden
Pensionisten
Hanna Fink (...
8 år siden
Pandekagekomfur
Peter
10 år siden
Dagens Danmark.
Ruth Christe...
7 år siden
skriveglæde
Jette Peters...
7 år siden
Dagen i dag er tiltaget m...
Hanna Fink (...
11 år siden
Hvem tror vi, at vi er?
Bella Donals...
7 år siden
Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
9 år siden
Velkommen, efterår!
Josephine Lø...
9 år siden
3108 2019 kom pas passer ...
Martin Micha...
4 år siden
Glansbilledemennesker - K...
Kasper Lund ...
8 år siden
Når lykken holder ferie.....
Marlene Gran...
11 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
8 år siden
Belvedere, #momlife & mis...
Racuelle Hei...
5 år siden
Højskoleophold
Hanna Fink (...
9 år siden
Skulpturer blev færdige
Poul Brasch ...
11 år siden
Helt ny og alt det dér
LizetteHE
11 år siden
Glædelig Jul til alle på ...
Poul Brasch ...
9 år siden
En røverhistorie i toget
Anders Husma...
9 år siden
40 Timer til absolut fri afbenyttelse.


Valget. Ja, hvad skal jeg sige? Hvad KAN jeg sige? Shoot! Bummer! Pokkers! Nej…
Med de inderste barne-følelser, havde jeg lyst til at snuppe Socialdemokraterne, Enhedslisten…SF…oh what the hell, selv Lykketoft ind i mine arme, dem alle og nusse dem som var de var den blødeste lille kaninunge hvis mor var smuttet. ”Det skal nok gå…bare vent, det skal nok gå!”

Synd og skam…

Sejlerne satte et demonstrativt X hos minoritets-partiet…deres sidste danske X – ja man kan jo altid håbe - og snart er de af sted på vandene. Mit X blev vist sat af sympati (undskyld!), spinkle håb, vane? Ahh, nej det blev sat med hjertet!!! Griner lidt af mig selv nu.

Sejler-far er kæmpestor. Jeg mener, KÆMPE-STOR…også er han rød som bar’ fanden. Vi var i Iso på Strandvejen forleden og her stod en meget elegant kandidat for de Konservative og forsøgte at samle stemmer blandt det bedre borgerskab.
Hun var sød, det var hendes hjælper også. Mild, lidt stram, spidse briller og med et indøvet imødekommende smil.

Jeg kom gående forrest. Prøvede desperat at udtænke en taktik, som kunne få mig gennem det spækkede supermarked, hen til risene, videre gennem kasserne uden at få et neurotisk sammenbrud og tics i kæberne (er møgtræt af at bide mig selv i tungen hele tiden). Den nydelig-blåtklædte kandidat stak smilende en brochure hen i mod os. Jeg var parat til blot at tage i mod og gå videre. Havde lig’som lidt for meget gang i tankerne til at kunne formulere noget der lignede et nej-tak og min forfængelighed tillader mig bare ikke, at mumle og savle til så nydelig en dame.

Den store Sejlers røst var ikke til at overhøre; ”Næææ-TAK, det er jeg ALT FOR RØD TIL!!!”. Havde man ikke kigget på hans ansigt, ville man have følt sig meget forarget, ja måske endda truet. Men det er hvad der er så fantastisk med den store Sejler. Han ER – trods sit voldsomme ydre - venligheden selv.

Så der stod vi. Midt i et forhastet indkøbskaos blandt en ordentlig røvfuld pæne borgere i jakkesæts og trætte skrigene unger i Timberlake-jakker. Der blev stille, meget stille. Der blev kigget…grundigt. Den yndige spidsmundede blå Kandidat blev overrasket – ingen tvivl – men hurtigt tror jeg hun selv så hele ironien, humoren….DET FANTASISK PARADOKSE i det lille øjeblik den store Sejler fik skabt. Hun faldt lidt ud af rollen, blikket flakkede lidt rundt men så smilede hun stort og menneskeligt tilbage til ham og trak forståeligt hendes brochure til sig. Jeg smilte lidt undskyldende til hende – nok en indøvet vane jeg har gjort mig, som jeg har fundet nødvendig når jeg følges med den store Sejler – men det var unødvendigt…absolut unødvendigt!

Hmmm, ville ønske jeg kunne tage af sted med Sejlerne.
Mine tanker er lidt kludrede i dag. Host host, er stadig syg. Panodil Hot, ja det hjalp mig faktisk i går men gav mig en forfærdelig kvalme som højst sandsynligt vil resultere i, at jeg udvikler en total solbær-fobi for resten af livet.

Som sagt; omkring 40 timer før jeg bliver nødt til at bryde ud og spille menneske. Indtil da, ved jeg sgu’ helt hvad jeg skal finde på.

Sejler-mor vil have mig med hende til tandlæge på fredag. Hold da kæft. Det gik op for mig hvor alene jeg er. Jeg følte mig sgu’ rørt til tårer over at en anden person kan finde noget brugbart i mig.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Med den røde Sejler i Iso... er publiceret 09/02-2005 12:36 af Bastian.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.