Forandring
Hanna Fink (...
6 år siden
Hverdagen
Hanna Fink (...
8 år siden
De ligger der.
Ruth Christe...
5 år siden
Positivitet?
Luna Mø
5 år siden
Modtog bog fire og fem
JesperSB
10 måneder, 22 dage siden
Det var pindsvinets hjem
Olivia Birch...
6 år siden
Hele verden, healings-heg...
Camilla Rasm...
5 år siden
Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
6 år siden
I aften ser vi Hobitten i...
Carsten Cede...
7 år siden
dating.
Ruth Christe...
5 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
3 år siden
En enlig på besøg i julen...
Ace Burridge...
9 år siden
Søster Jenna var i fjerns...
Poul Brasch ...
9 år siden
Hold mig i hjertet for en...
Kasper Lund ...
6 år siden
Tilbage for en kort bemær...
Kasper Lund ...
5 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
7 år siden
Om at være tanketyven
Merida Dunbr...
3 år siden
ægte skriveglæde
Jette Peters...
5 år siden
Morgens musik
Halina Abram...
4 år siden
Pigsen
Poul Brasch ...
8 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
8 år siden
Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
9 år siden
Fremtiden er nu...
Bjørn Langki...
3 måneder, 12 dage siden
Er der en mening?
Jønsse
6 år siden
Gladiator skrivekursus?
Ida Hansen (...
3 år siden
Tanker om vægge med udsmy...
Olivia Birch...
7 år siden
Det er dagen der på. Det er dagen efter folketingsvalget, hvor der blev flyttet lidt rundt på mandaterne og ellers ikke noget nævneværdigt, for stort set ser tinget ud, som det gjorde før den 8. februar. Et stort maskineri bev sat i gang - og til hvad nytte - og mange, mange penge blev brugt på dagen. Så vidt jeg erfarer ca. 25 kr pr. borger med stemmeret. Om fire år skal vi igen stemme og så må det da gå sådan til, at vi får en ny regering. Ikke mere valg/politik fra mig.

Ellers går dagene på bedste beskub. Lidt får jeg fra hånden i løbet af dagen, men jeg har slet ikke den ønskede struktur over min dag. Jeg arbejder videre på sagen, men synes af og til at det er så uoverskueligt. For tiden er jeg træt og ugiderlig, selvom der egentligt er nok at gå i gang med.

Jeg håber på, at det vil gå bedre med at få puttet indhold i dagen, når der kommer mere varme i luften og foråret begynder at titte frem. Uf, jeg har altid haft det sådan, at når vi først når ud i fremtiden, bliver det hele bedre.

Jeg er tilbøjeligt til at stille mig for store forventninger og jeg tror, at det er samvittigheden, der ikke lader mig være i fred, når jeg er doven, som nu i disse dage. Jeg befinder mig jo godt med at nusse stille og rolig rundt herinde i varmen og jeg laver jo småting i ly med, at jeg blot slapper af. Jeg læser meget for tiden og jeg holder af at sidde og skrive.

Nogle gange standser jeg op og tænker på, hvad jeg dog skal blive til. Er det sådan her, at jeg ønsker at tilbringe mit liv? Jeg kan blive hel bange for at gå i stå og bekymrer mig for, om tiden vil blive som nu - i al fremtid. Der er nok at brygge bekymringer og bange anelser på, hvis det er det jeg vil.

Min sunde fornuft taler dunder til mig nu. Det er jo selvmedlidende øregas så det forslår. Jeg ved jo godt med mig selv, at mit liv ikke blive indholdstomt, for jeg har så mange interesser, som jeg kan kaste mig ud i og jeg har et stort og solidt netværk. Jeg kan bekymre mig herfra og op til månen og tilbage igen, men jeg kan ikke gøre en dyt ved mine bekymringer. Vælger jeg at bekymre mig eller ønsker jeg at bruge min energi på, at gøre det rart for mig selv? Ja, se det var et godt spørgsmål, som jeg hellere må fundere over og bruge min tid på.

Jeg er blevet bedre til at prioritere min tid. Jeg er knap så udefarende, som en tid hvor jeg ville vise verden, at jeg kunne klare det hele. Jeg er med til at spille dilettant i år igen og det bliver til mange øveaftener. Jeg har derfor valgt at droppe gospel, indtil vi er færdige med dilettantstykket og derefter igen gå til gospel med fornyede kræfter. Jeg har fundet ud af, at det er godt at komme ud og væk hjemmefra, men at det også må være okay bare at være hjemme.

Som jeg sidder og grubler over min tilværelse og min forholdsvise nye situation, må jeg ikke glemme, at der er en årsag til, at jeg er havnet her, hvor jeg er i dag. Med en kronisk sygdom vil der jo unægtelig ske noget med krop og legeme. Muskler, der ustandselig vibrerer, vil give en træthed i kroppen og medicinen, der giver mig et tåleligt og værdigt liv, har også bivirkninger, der gør, at jeg må hvile mig mere.

Da jeg satte mig til at skrive denne dagbog, var alle disse tanker skuddermudder for mig og en næsten total kaos inde i hovedet. Det at skrive det ned her, gør mig mere bevidst om, hvordan det er, at tingene hænger sammen - og hurra for det.
Endnu en gang har dagbogen været et terapeutisk formål for mig.

Til mine læsere vil jeg ønske, at I må få en god og rar dag. Det har vi alle fortjent.

Hyggehejsa fra en rugende Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Jeg ruger over mig selv. er publiceret 09/02-2005 13:15 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.