idiotisk dag.vågnede i dårligt humør. cyklede hele vejn til job og bad bønner inde i mig selv til gud, om at jeg måtte få andreas tilbage inden jeg gik i stykker. lovede at være verdens bedste kæreste og at gøre mig umage.

job sneglede sig afsted. havde virkelig det arbejde, men skal bruge pengene.
besluttede mig for at hvis andreas ikke selv kontaktede mig om det tøj, så ville jeg lade være med at hente det for ham. men i løbet af eftermiddagen skrev han. om vi kunne mødes et sted kl. 19.15. jeg skrev ok, og at det var lige meget hvor for mig. han skrev tilbage, hvor jeg var på det tidspunkt. flegnede helt ud og skrev "jeg er sgu da der hvor du beder ig om at være, jeg skal alligevel bare støve rundt og slå tiden ihjel indtil klokken otte, det har jeg altså sagt." godt så. han skrev et sted. men jeg var stadig sur! så gal og skuffet over at han ikke elsker mig, og over at han ikke har givet lyd fra sig hele weekenden, og når så jeg skal skaffe procenter for ham, så er jeg pludselig god nok. men ikke noget med at skrive en ordentlig og høflig besked, næ nej.

gik fra arbejde enhalv time før end jeg plejer. var så sur og irritabel. gik op for mig, at jeg nok er præmenstruel. gik i hvertfald i coma over ting, som jeg ellers aldrig ville drømme om at lade mig gå på. tog ind i butikken til min veninde og hentede andreas tøj. var stadig sur på ham, havde bare ikke lyst til at se ham, fordi jeg var overbevist om at det lige ville være i dag, at han ville fortælle at han havde mødt en anden. endte med at aftale med min veninde at spise på cafe og skrev til andreas at jeg ikkekunne mødes med ham alligevel.

det endte dog med at andreas kom ned på cafeen for at hente sit tøj. og gik med op på radioen og hentede en bog. jeg savner ham.
Argh, jeg hader ham pisse meget, jeg hader at han ikke elsker mig, og at det gør ondt i min hele krop og at jeg ikke kan lade være med at savne ham, og at jeg ikke kan lade være med at se ham, selvom jeg er bange for at han fortæller mig det, jeg ikke vil høre.

tog til radiomøde, og sagde lidt for hurtigt at vi godt kunne flytte coctailparty på torsdag hjem til mig... skulle jeg vist lige have summet lidt over.

læste mail fra gammel klasse kammerat og hun er fandme gravid i 8. måned, det er næsten ikke til at bære. en lille pige, der skal hedde Anna. blev så misundelig at jeg fik tårer i øjnene, mens hele redaktionen sad omkring mig. jeg er virkelig ved at blive en af de der desperate kvinder i sidsttyverne. jeg ender sgu ensom, alen og banløs og rådner op i min lejlighed på amager. et-værelses oven i købet. og jeg kommer til at holde jul alene... nå nej, min søster har jo heller ikke en kæreste. og hun er 8 år ældre, det er i det mindste værre. og min bror har heller ikke ligefrem held med det andet køn. så kan vi tre sidde der. for helvede, jeg er så bange for at ende alene! jeg bliver jo mere og mere sær, så chancerne bliver mindre og mindre for at nogen kan elske mig. ej, nu sidder jeg sgu og hyler. jeg må have et glas vin. jeg kan ikke holde ud at tænke på at jeg ender alene og uden børn. spiser mikroovns mad foran tv'et hver aften og bliver inviteret til parmiddage som eneste single. den sære single. ren bridget jones. nu må jeg have vin