18 år siden

Tanker en nat i juletiden...

The same old storie
Julia Stampe
6 år siden
Fra en kasse til skjerme
Halina Abram...
6 år siden
Skoddag
Suree Lio (L...
11 år siden
Aktivering. Nu skal jeg s...
Gaffa Brandt
11 år siden
sov lidt længe
Kenny Raun (...
8 år siden
Skøre drømme og sovende f...
David Hansen...
23 dage siden
Kvindetid med Ziggy Marle...
Racuelle Hei...
9 år siden
Træt i dag
David Hansen...
2 måneder, 1 dag siden
Lufthavnen - sjæl i flamm...
Salomon
9 år siden
Kursus
Hanna Fink (...
9 år siden
Hvem sætter temaet?
Olivia Birch...
8 år siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
7 år siden
Åh den vrede, den vrede!
Bastian
11 år siden
Højskoleophold.
Hanna Fink (...
8 år siden
Sidste nyt.
Hanna Fink (...
3 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
7 år siden
Hurra!
Halina Abram...
6 år siden
Måske nattøjsdag
Hanna Fink (...
11 år siden
Skrivende
Michala Esch...
6 år siden
Tag et lyn.
Regitze Møbi...
9 år siden
Tredje Bog started
JesperSB
2 år siden
13/07/2016: UFO
Cecilie Revs...
7 år siden
Vægttab og jobsøgning
Racuelle Hei...
6 år siden
En stille nattetime ovenpå nogle dejlige juledage….

Jeg gik ellers i seng for over en time siden, men søvnen vil ikke rigtigt indfinde sig, så jeg fik en overvældende lyst til bare at sidde her ved min computer helt alene med min kaffekop og en smøg.
Rundt om mig sover familien i husets værelser, og det er en dejlig følelse at vide, at de er her alle sammen. Annie, Peter og Josva i mit behandlerrum, Irene og Jonas i værelset ovenpå og Peter i soveværelset, forhåbentligt i dyb og god søvn hver især. Her er stille…..

Vi har nu nærmest haft to juleaftner. Ført selve juleaften i mit gamle hjem – en meget stille og rolig aften, fordi vi jo ikke var så mange, så der var tid til god snak og hygge – ja, og alt for meget mad :O) I går var vi så alle samlet her hos mig, også de sidst ankomne københavnere..! Efter en god julefrokost, hjalp vi hinanden med at rydde op igen, hvorefter gaverne blev lagt under juletræet. Vi sang et par julesange, og det nyder jeg sammen med flokken, der er nemlig flere gode stemmer i mellem, hvilket der måske ikke helt var på selve juleaften…

Der var mange pakker under træet, rigtig mange, så der var slet ikke plads til at danse om det her i min lille stue. Vi fulgte den tradition, vi har haft i mange år med gaveuddelingen. Vi skiftes til at ”trække” en pakke og dele ud, og det går efter alder, sådan at den yngste starter og den ældste (mig!!) slutter, og vi var godt nok gennem mange runder i går, før der var tømt ud. Det er sjovt og hyggeligt på denne måde, synes jeg, og specielt, da pigerne var små, gav det en ro, at der var lidt system i det.
Jeg kan godt li’, at vi alle giver hinanden gaver, fordi jeg ved, at det er gjort med kærlighed og omtanke til hver eneste modtager. Vi har ingen beløb på det, så det er helt op til hver, hvor meget man magter og har lyst til at gi’ gave for - netop fordi, det er kærligheden og tanken i hver eneste gave, der betyder noget. Sidste år havde Lene stort set lavet alle gaver selv, og hvor var det både sjovt og flot – besparende for hende og til glæde for alle modtagere..! Jeg håber vi kan blive ved med at gi’ hinanden gaver, også selvom de måske bliver mindre med tiden, efterhånden som børnebørnene kommer til og vi bli’r flere og flere i familien – jeg synes stadig, det er tanken, kærligheden og glæden, der er lagt deri, som betyder så meget. I hvert fald for mig, og jeg tror mine piger har det på samme måde…

Jeg har heldigvis juleferie et par dage endnu, men alligevel må jeg vel hellere se at trisse i seng igen, mon ikke ? Jeg skal på arbejde torsdag og fredag i denne uge, så det er jo ikke så slemt. I morgen er vel store-bytte-dag, selvom jeg nu ikke har noget, der skal byttes, men det har et par af pigerne. Lidt mælk skal der måske også købes ind, men ellers synes jeg nu nærmest, vi bugner i mad efter juledagene, så andet er vist ikke nødvendigt. I overmorgen, 4. juledag, tager vi op til Peters familie – det glæder jeg mig også til, for det er altid hyggeligt med pakkeleg o.s.v.

Nå, altså, nu er jeg vist den, der er smuttet under dynen igen

Kærligt godnat herfra
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Tanker en nat i juletiden... er publiceret 27/12-2005 02:31 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.