Vi var på vej ud af døren fordi kæresten skulle til fodbold og jeg skulle handle da jeg pludselig hørte ham kalde på mig inde fra soveværelset af.
Da jeg kom derind stod han og kiggede ud af vinduet og ned på græsplænen nedenfor. "Er det en kanin han har der? Jeg kan ikke rigtig se om det er en kanin han har der." Jeg gik hen og kiggede ud sammen med ham og idet vender den lille dreng på ca. 8 år sig om og jo - det er en kanin han har der.
Han smider den fra sig på græsplænen og trækker den hen over græsset bag sig - ligeglad med om kaninens ben ikke kan følge med. Den bliver bare trukket liggende hen af plænen.
Vi står og ser forbløffede til et øjeblik, da nogle børn går hen til ham og prøver at få ham til at give dem kaninen.
Men det vil han ikke. Han tager i stedet kaninen op og går rundt med den i armene.
Vi går ned i bilen og jeg får handlet og går derefter hjem igen, og som det første kigger jeg ud af vinduet for at se om drengen med kaninen stadig er der.
Det er han. Nu slås han med nogle af de andre børn. Ligeglad med om de er ved at træde på kaninen mens de springer rundt.
Nu tager han kaninen i nakkeskindet og begynder at løbe rundt mens han svinger vildt med kaninen.
Derefter smider han den fra sig - så den flyver nogle meter gennem luften, inden den lander ublidt på græsset.
Dette gentager sig flere gange, og tiltager kun når de andre børn råber til ham at han skal stoppe.
Imens dette sker sidder adskillige voksne og ser til. Uden et ord. En ældre fyr (storebror?) sidder også og ser til ved siden af. Men ingen bryder ind.
Flere gange siger børnene at han skal være sød ved kaninen, men han råber bare at det er hans kanin og at det er ham der bestemmer. I øvrigt er det "bare" en kanin.

På et tidspunkt sætter han kaninen og jagter en af de andre, hvorefter et af børnene skynder sig at tage kaninen.
Så forsvinder drengen, og jeg ånder lettet op.
Men et øjeblik efter går den ældre fyr hen til børnene og spørger hvorfor de har taget hans kanin.
De svarer at han ikke behandler den ordentligt, og til det svarer han at det er drengens kanin og han selv må bestemme hvordan den skal behandles, de må aflevere kaninen.

Nu kommer drengen tilbage og tager kaninen. Igen står den på svingture og på at blive kastet gennem luften. Så bliver den sat ned på jorden hvorefter han sparker den - dog ikke så hårdt - bagi for at få den til at bevæge sig.

På dette tidspunkt står jeg med min telefon i hånden og er i gang med at taste nummeret til den nærmeste politistation.
Manden kan dog ikke hjælpe mig. Han siger at jeg selv skal gå ned og tage kaninen fra drengen og sige at han ikke får den tilbage før jeg må tale med hans forældre.
Det kunne jeg såmænd sagtens gøre, men nu er problemet så bare at jeg bor her. Og jeg er i undertal. Starter jeg en konflikt er det mig der får problemerne. Jeg synes snart at jeg har startet nok nabokrige herude...
I øvrigt holder de jo alle sammen!!

Jeg går så på nettet og finder en kredsformand fra Dyrenes Beskyttelse, som bor i samme by og hende ringer jeg så til. Da jeg forklarer problemet bliver hun ret hidsig.
Et øjeblik efter er det aftalt at jeg skal mødes med hende et par minutter efter.
Hun kommer så med sin lille datter i klapvogn og hendes hund.
Da vi når hen til, hvor drengen med kaninen var, er han væk.
Min første tanke er at det er vildt typisk, men så ser jeg ham.
Desværre er alle børnene dybt optagede af hunden, som ikke har øje for andet end kaninerne (en lille pige har også en kanin med ud) som den meget gerne vil have tænderne i.
Vi står i noget tid hvor der ikke sker andet end at børnene flokkes om os.

Til sidst går hun hen og taler med drengen. Det viser sig at hans forældre slet ikke er hjemme. Hun fortæller ham så om hvordan han skal behandle sin kanin, og at han skal lade være med at kaste med den. Da hun spørger ham om han vil love at behandle den ordentligt siger han ja - men hvor meget mener han det....?

Derefter får hun fat i den voksne der skal holde drengen under opsyn og hun taler et alvorsord med hende. Hun starter med at sige at hun har fået adskillige opkald fordi han ikke behandler den ordentlig og damen lover at sige det videre til hans forældre. Blandt andet også at han ikke må tage kaninen ud når der ikke er nogen forældre der holder opsyn og at forældrene skal lære ham hvordan man behandler kaniner.
Damen fortæller at de først har købt kaninen for et par dage siden.
Hende fra Dyrenes Beskyttelse sætter så trumf på og fortæller damen at hun også kunne have valgt at komme anstigende med politiet og udrykning, men valgte selv at tale med dem først. Dette fik damen til at se en anelse nervøs ud..

Så går vi derfra uden at vide om der sker nogen forandring.
Vi er til gengæld enige om at det er for dårligt at Danmark ikke har en eller anden form for dyrepoliti, som har autoritet til at gøre noget og skride ind! Det skulle være ligesom USA. Konsekvent og hårde straffe!! Hvad ligner det at behandle dyr dårligt! De burde sættes ligeså højt som mennesker!
Jeg får lyst til at tude når jeg ser sådanne ting... !!

Forresten....

Hvor mange har gættet at drengen er udlænding??