En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
10 år siden
At være noget - at blive ...
Salomon
10 år siden
Spøgelser på vikingemarke...
Carsten Cede...
10 år siden
Hvorfor ikke...
Liza Abildsk...
10 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
12 år siden
Positivitet?
Luna Mø
8 år siden
Hvad Naja kan.
Camilla Rasm...
11 år siden
Fødselsdagsweekend.
Michala Esch...
17 år siden
Modtog bog fire og fem
JesperSB
3 år siden
Lyden af livet
Hannah White...
9 år siden
Galleri partner
Poul Brasch ...
8 år siden
Morgenstemning og ord
Kathi12
11 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
8 år siden
Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
8 år siden
More wants more
Tine Sønder ...
12 år siden
So many feelings on one t...
MysteriousGi...
12 år siden
15.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
jeg vidste at min dreng ville regere, men hvornår det ville komme, det vidste jeg ikke.
Det kom i dag, alt min søns sorg og afmagt.
Hans tåre ville ingen ende tage, og han stillede mig nogen spørgsmål, jeg pludselig ikke kunne svare på.

1 Hvad har jeg gjort far siden han aldrig har kunnet lide mig.

2 hvorfor har far aldrig ville tage i mod min kærlighed til ham.

3 Hvorfor har han aldrig været noget for mig.

4 Hvorfor har far altid været efter mig

5 hvorfor vil far ikke være sammen med mig.

6 hvorfor har jeg pludselig ikke mere kærlighed til ham.

7 hvorfor har far aldrig selv givet mig et knus

8 hvorfor skubber far mig fra sig

9 hvorfor må jeg ikke være hos far

10 hvorfor tror far ikke på mig

når man læser alt det her fra min lille dreng, så er det som om alt det andet jeg har skrevet bare falder væk falmer og forsvinder, det kan bare ikke måle sig med det her.
jeg måtte trøste ham og få ham til at se på sin far på en anden måde spørger mig selv HVORFOR.
føler mig fuldstændig tom indvendig, føler ikke der kan komme nogen ord ud af min mund, som jeg ikke bare har lyst til at sluge igen, sider og bliver så vred indvendig så hele min krop sitre for lyst til at sige noget andet men gør det ikke, har bare lyst til at gå ud hamre hovedet mod et træ så jeg kunne skrige nogen ord ud, der ville passere hans far eller ham som han ser som sin far, igennem snart 10 år
eller have en boksebold hængene i mit hjem som jeg kan afregerere på, ønsker af hele mit hjerte jeg kunne svare ham på spørgsmålene, det kan jeg bare ikke
føler mig som verdens dårligste mor føler at jeg har svigtet min dreng.

Min datter tog sig det meget nær, da jeg sagde stop med ham engang for alle,
hun har aldrig manglet hans opmærksomhed, han har haft tid til hende snakket med hende, hygget om hende
taget i mod hendes kærlighed til ham som hendes papfar, givet knus uden et kny tumlet med hende lavet sjov grinet sammen med hende.
samtidig har min søn stået på sidelinjen, og kikket længselsfuld efter dem, håbet på far også ville lege med ham men kom han hen og prøvede, så stoppede det hele med det samme, enkelte gange har han taget sig sammen, og leget med ham det er alt.
en sådan forskel var ikke til at bære så den skilsmisse var ikke for sjov, så kan han for mig være den bedste af den bedste mand men til en vis grænse.
Inge

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget min søns store sorg er publiceret 06/09-2006 23:32 af ingelnielsen.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.