17 år siden

At falde ned i Intetheden..

ulovligheder
Sincedawnofm...
10 år siden
Hundetyven.
Regitze Møbi...
9 år siden
De første dage
Michala Esch...
14 år siden
Taber-tangoen
Ansu Orheim ...
11 dage siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
10 år siden
Fremtid og nutid
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Lykken er en svinerøv
Regitze Møbi...
9 år siden
feber
Kenny Raun (...
9 år siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
8 år siden
How it all began...
Shirley Shei...
8 år siden
Danmarksmesterskab i Ribe
Peter
8 år siden
Kære natbog (XVIII)
Olivia Birch...
8 år siden
i bad med Noa
Peter
8 år siden
Tak Til Personen, Der Stj...
Kianna Kitte...
2 år siden
Onsdag - dagen profilen h...
Annabell Nie...
10 år siden
Har i nogensinde prøvet at være bange for en selv? At have en eller anden form for angst? Ikke for noget specielt, bare ens følelser, tanker, drømme og meninger? Føler mig så alene og mest af alt - Forladt.
En ukendt form for smerte brænder i mit indre, brænder alle følelser, drømme og håb op, til der intet er tilbage pånær smerte, ensomhed og følelsen af svigt. Har bare lyst til at synke ned i det hul, som er dukket op fra ingenting, bare lyst til at lægge mig til at sove, og aldrig vågne igen, men bare forsvinde fra jorden overflade, blive opslugt af det indre og blive glemt.

Er træt af, at være tredje hjul, at være en slags reserve, som folk piller frem og støver af, når de er alene eller nede. Føler ikke at jeg har noget tilfælles med de andre, og dog er jeg en del af gruppen - eller det siger de i hvert fald. Men hvorfor føler jeg mig så alene? Jeg har aldrig været den der var den bedste veninde, jeg var bare været i baggrunden, en usynlig statue, som ingen følelser havde. Hvorfor er jeg aldrig i centrum? Den som de andre respekterer, ser op til eller griner af? har ikke lyst til at uddube det mere, bare behov for at snakke med et meneske, som ser en som værende ligeværdig. En bedste veninde, som trøster en, når der er behov for det, en som forstår en uden at man ytrer et ord, en som ved hvordan det er at være alene, og som ikke er bange for det. Det gør ondt, når Lotte & Carina er sammen i timerne, for de hygger sig, og fortæller hinanden ting, som er hemmeligt for andre end dem. De giver hinanden kælenavne, som BOB & BOB, og er stolt af det. Lukker alle andre ude fra deres egen lille verden, som kun de forstår.
Er måske en lillesmule jaloux, men jeg vil også have en bedste veninde. Har aldrig haft en rigtig bedste veninde, en som vidste alt om en og omvendt. har bare lyst til at synke ned i intetheden, sammen med alle de andre mennesker, som deres verden har udstøt. Taberne, nørderne o.s.v... Er det ikke det i kalder dem? Bare fordi de måske ikke er så gode til at vise følelser, har problemer med deres fortd eller nutid? Falde ned i dybet og aldrig dukke op igen!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget At falde ned i Intetheden.. er publiceret 23/01-2007 16:59 af Gabi.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.