fortsat...

Nå, men for lige at fortsætte om parret i værelset ved siden af. Politiet var jo kommet og snakkede først med værtsparret, så kom manden i taxa. Han stod og snakkede og smågrinede med betjentene i et stykke tid og kørte så igen i taxaen, mens betjentene gik over for at tale med kvinden. Vi fik at vide bagefter, at de prøvede at overtale hende til at tage med dem, så de kunne indlægge hende på en psykiatrisk afdeling, men det ville hun ikke. Hun blev i hvert fald i værelset om natten og tog afsted i en taxa meget tidligt om morgen næste dag. Værtinden fortalte os, at kvinden efterlod alle sine ting, så det var op til værtinden at pakke det sammen. Hun sagde også, at værelset så frygteligt ud - lignede et sted hvor der var faldet en bombe. Heldigvis havde hun navn og telefonnr. på kvindens mand og ham ville hun ringe til.

Min veninde og jeg var stået tidligt op og havde spist morgenmad, pakket og ryddet pænt op på efter os. Da bilen var pakket gik vi over for at aflevere nøglerne. Da vi var i gang med at pakke bilen, kom manden i en taxi. Han så lidt sur ud, men det var jo ikke vores problem - vi skulle jo heldigvis videre!

Da nøglerne var afleveret og vi havde sagt farvel, kørte vi ud på dagens eventyr. Vi skulle først besøge Skandinavisk Dyrepark. Vi var der lige kl. 10.00 som de åbnede og der var allerede kommet mange. Solen skinnede og det var dejlig varmt, så vi lod jakkerne blive i bilen. Vi købte hver en pose dyrefoder og gik ind i parken. Min venindes pose var hurtigt tømt til de sultne, pågående dådyr og jeg fik et par gode fotos af det.

Så var vi henne ved nogle polarræve, der lige skulle til at fodres og folk stimlede sammen for at se det og høre den ansatte fortælle. Dådyrene gik jo frit omkring og der var et dådyr der var særdeles pågående. Den gik hen og stak hovedet ned i folks tasker og barnevogne. Og vupti - pludselig snuppede den en kuvert op af en dames taske som hun havde stående halvt åben oven på en barnevogn. Og hun råbte op og begyndte at løbe efter den og den løb ind i en indhegning og hen mod nogle træer - og damen løb efter den. Og folk var helt holdt op med at høre efter den ansatte - nu var det damen og dådyret der var interessant. Dådyret standsede ved træerne og damen fik trukket den lettere gennemgranskede kuvert fra dådyret. Hun var mildt sagt sur, der var vist nogle billetter i kuverten. Flokken af folk opløste sig, og min veninde og jeg gik også videre.

Næste stop var kiosken, hvor vi fik en is. Derefter videre til brun bjørnene. De var i en stor indhegning, men som en mand sagde: den er sikkert ikke stor nok, når der er slåskamp mellem to bjørne. For det var lige hvad der var. Vi så 8 bjørne i alt i indhegningen. Og pludselig kom 2 af dem op og slås. Den ene begyndte at løbe og den anden jagtede den. Rundt og rundt i hele indhegningen - 3 til 4 gange løb de rundt i indhegningen, for den der jagtede den anden ville ikke stoppe. Og de andre bjørne gjorde ingenting, de så bare til. Det var utroligt at være vidne til. Så gik turen videre til Isbjørnene. De var mere rolige. Der var 3. De lå nærmest bare og gloede på publikum. Den ene gik frem og tilbage, som om den var træt og ikke kunne finde et hvilested.

Vi så også elge, storke, egern, vildsvin og hugorme. Ulvene sov da vi nåede til dem, så det var lidt kedeligt. Så lidt shopping i soveneirbutikken inden vi kørte videre til næste punkt på ruten. Det var Fregatten Jylland. Den var også meget spændende at se. Vi tog fotos - både inden vi gik ombord og ombord på skibet.

Derefter kørte vi videre til Kalø. Der ville vi se Kalø Slotsruin. Vi parkerede bilen, tog godt fodtøj på og begyndte så den lange gåtur hen af den besværlige stenvej. Vejret var stadig med os. Solen skinnede og det var varmt. Også her var der mange turister. Det var en skøn gåtur og det var også flot da vi kom derud. Flot udsigt oppe fra ruinen. Virkelig et besøg værd (og gåturen værd).

Tilbage ved bilen, skiftede vi tilbage til vores andet fodtøj, inden vi satte kursen hjemad. Jeg havde talt med min mor i telefonen og aftalt at vi lige kiggede indenom der inden vi kørte videre. Da vi nåede mine forældre, havde de aftensmad klar og det trængte vi også til. Det var dejligt med en lille pause i al den køren, men jeg var nu ved at være godt træt og kunne mærke en hovedpine på vej. Så vi kørte videre. Jeg satte min veninde af først inden jeg selv kørte hjem. Jeg ringede til min mand og spurgte om han ikke kom og hjalp med at bære tingene ind, og det ville han da godt. Jeg var bare så træt, at jeg dårligt kunne huske mit eget navn. Jeg havde besvær med at se og jeg havde en hovdepine så ubeskrivelig smertefuld - på en skala fra 1 til 10 var det en 10+. Min mand måtte næsten støtte mig fra bilen og ind hvor vi bor. Jeg smed bare mine ting, tog 3 pamol og lagde mig i sengen med en ispose på panden. Og sov de næste mange timer. Jeg var helt færdig.

Nu hvor der er gået et par dage, er jeg da ved at være lidt ovenpå igen efter weekenden. Og jeg var da også på job næste dag (mandag) som jeg skulle. Men sikke en weekend! Tror det varer lidt før jeg skal prøve sådan noget igen...