(En tekst der formentlig først bliver offentliggjort om nogle år... hvis nogensinde)

Facebook er en genial opfindelse... Men i virkelighedn alligevel ikke...!!

Da jeg for nogle uger siden langt om længe fandt den seddel vi havde skrevet den dag vi overfor familien fortalte om Lille-bæbs, hvor alle havde givet et gæt på hhv. køn, fødselsdato, vægt og længde, besluttede jeg mig for at oprette den som note på facebook. så kunne alle se, hvad de havde gættet, og blev den væk igen, ville jeg vide hvor den lå.
Jeg taggede så alle gættere i denne note, så de ville lægge mærke til den...
Og tænkte så lige, at jeg ville lave en stikprøve på Bos ene søster, for at se, hvor meget hun overhovedet var på fb.
Og så så jeg at det sidste hun havde lavet på fb, var at skrive på væggen i begivenheden "Baby-shower for Michala"...
Her burde jeg så være stoppet... Meeeeen, jeg kunne ikke dy mig for lige at klikke på den begivenhed...
Og så kom jeg til at læse det hele...
Besluttede at det skulle være en dyb hemmelighed at jeg havde opdaget det. og sagde ikke et ord til nogen.
Men så et par dage senere, spørger Bo pludselig om jeg har lyst til at tage med ham ind og se et stykke d. 8.november. Han hiver mig af og til med til interessante forestillinger, som ingen andre har hørt om, og som jeg intet får at vide om inden vi står der...
Jeg kiggede mistænksomt på ham... Var det for at sørge for, at jeg holdt dagen ledig??? Eller var det fordi han ikke vidste det...? (Det kunne jo være det også var en overraskelse for ham)
Jeg havde læst på begivenhedsvæggen at jeg tilsyneladende havde aftsat dagen, men ikke vidste hvad der skulle ske... Hmmm... Jeg havde faktisk skrevet til en veninde et par dage tidligere, at jeg havde mulighed for at ses den dag, jeg anede intet om, at den dag var afsat. Og hvad nu hvis Bo heller ikke vidste det??
Han så ud som om det var helt oprigtigt, at han havde fundet et stykke vi skulle se...
Og jeg 'brød sammen' og fortalte flovt om min nysgerrighed, og at jeg vist nok skulle overraskes den dag... Og selvfølgelig vidste han det!!! Det havde selvfølgelig bare været for, at jeg skulle afsætte dagen... Skulle aldrig have sagt til ham at jeg vidste det.
Men det var sjovt at se børnene, som jeg jo godt vidste, vidste det... Selv når jeg pressede lidt på dem for at få dem til at afsløre noget med et smil eller noget, var der ingenting... De er gode til at holde hemmeligheder, når de vil!

På sin vis er jeg også glad for at jeg vidste det... en lille smule...
For jeg ved ikke hvordan jeg havde taget det hvis jeg ikke havde haft et clue... Bo sagde, at selvfølgelig ville han have sørget for at jeg var pæn nok i tøjet til begivenheden (ikke at jeg var pyntet, men bare at jeg ikke havde det samme tøj på som dagen før og dagen før, fordi jeg snart ikke har noget jeg kan være i. Og jeg sørgede for at være udhilet og have slappet af indtil vi skulle derop...
Men jeg gad også godt have haft at det havde været en overraskelse helt igennem...
Jeg var overrasket over hvor mange der var kommet... Og hvor stort det var sat op... Men det kunne have været sjovt at se min egen reaktion hvis jeg intet havde vidst...
Men det var en super-dejlig dag...
Og tak til min skønne familie for at planlægge det for mig :)


(24/1-2020 lidt mere end ti år senere, oprandt dagen, hvor jeg gjorde dette indlæg offentligt tilgængeligt)