kunden har IKKE altid ret

Morgens musik
Halina Abram...
6 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
4 år siden
Den Mørke Tid
Fru Flohr
1 år, 4 måneder siden
Hvor blev mit af?
roed
11 år siden
Lidt af det ene og det an...
Michala Esch...
16 år siden
Nyt land
Christian Ba...
9 år siden
Er kreativt værksteder me...
Simone Reinh...
1 år, 1 måned siden
200
Jette Peters...
8 år siden
Lidt af hvert.
Hanna Fink (...
7 år siden
Kære natbog (XX)
Olivia Birch...
8 år siden
Ligegyldige værdier - Kas...
Kasper Lund ...
9 år siden
Dejligt gensyn
Poul Brasch ...
12 år siden
Hun fik Cohen forærende
Olivia Birch...
7 år siden
Selvudvikling et moderne ...
Bella Donals...
7 år siden
skriveglæde
Jette Peters...
7 år siden
Tømmer lige rygsækken.
Neola
3 år siden
Verdens smukkeste foto
Ace Burridge...
11 år siden
Brækket arm.
Hanna Fink (...
9 år siden
11 dag på fyldepinden og ...
Gaffa Brandt
11 år siden
Så her er jeg.......
Anonymusmama
6 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
8 år siden
19-03-17
Hannah White...
7 år siden
Den skjulte mening.
Liza Abildsk...
9 år siden
Wonder Woman, ny lakeret ...
Racuelle Hei...
9 år siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
10 år siden
På vej mod overfladen
Thor Rosenbl...
2 år siden
Er der en mening?
Jønsse
8 år siden
Dagen tiltaget 2timer og ...
Hanna Fink (...
11 år siden
Rart endeligt lige have ti minutters ro i denne heksekedel. Ja, jeg ved godt, at jeg selv sagde ja til de ekstra udfordringer. Men lige nu savner jeg godt nok min gode gamle teknikker plads. Det der med at ”kunden altid har ret” er noget bull…. Nogen gange tager de altså fejl !!

Jeg havde møde med en vores mindre kunder i går. Da der er et stort potentiale i kunden, var Kenneth også med på mødet. Det var også ham der havde haft de indledende drøftelser, men nu skulle vi så et skridt videre, hvorfor jeg var inviteret med. Også den samlede ledelse fra kunden var repræsenteret sammen med deres IT høvding. Og mage til spade skal man lede længe efter. Jeg roser mig normalt af, at kunne tale med alle, uanset om jeg bryder mig om dem eller ej – Men her kom jeg godt nok til kanten af min kunnen og min tålmodighed, og desværre også et stykke på ud grænsen. Men deres IT høvding var grov og direkte løgnagtig omkring forhold, og det ville og vil jeg simpelthen ikke finde mig i. For første gang siden jeg blev ansat savnede jeg virkelig Kenneth’s opbakning. Han glimrede ved at være tæt på fuldstændig tavs, og selv om jeg flere gange forsøgte at få ham (og de øvrige folk fra kunden) ind i diskussionen, så det kunne blive lidt mere sagligt, så lykkedes det overhovedet ikke. Det er nok tæt på det værste jeg nogensinde har oplevet i min erhvervskarriere. Nej, det er sgu det værste.

Og temmelig træls, at jeg ikke har fået snakket med Kenneth om det endnu. Han skulle hurtigt videre i går, og var optaget på mobilen da jeg forsøgte at fange ham. I dag møder han først klokken elleve, så jeg hænger lidt i det uvisse. Men jeg er ved at forberede at skulle ringe til kunden og undskylde for i går – selv om det umuligt kan blive en oprigtig undskyldning, så kommer jeg nok til at gøre det, for kunden har jo altid ret. Suk, lidt over to en halv måned til jeg kan kravle tilbage i skjul i teknik og nørd afdelingen… medmindre Kenneth synes jeg skal gøre det før, det kunne jo godt tænkes at han synes jeg har gjort mere skade end gavn nu - og fred være med det hvis det bliver enden. Jo før jeg kan komme tilbage til min gamle plads jo bedre.

Måske hænger det lidt sammen med, at det ikke bliver til så meget søvn i øjeblikket. Jeg kan godt mærke at det smitter lidt af på humøret. De sidste aftener er det blevet pænt over midnat inden jeg er kommet til køjs, og når alarmen så lyder lidt i fem.. tja, så mangler der nok lidt søvn. Men jeg vil være færdig med huset. Lige nu er det et knokkel arbejde at få gravet ud til gulvvarme i kælderen, og bagefter kører jord og beton udenfor med trillebør. Det begynder at kunne mærkes i ryggen og især skulderen. Heldigvis har jeg fået et tilbud om massage.

Snakkede med Maria forleden, tror det var tirsdag morgen hun ringede. Jeg et par gange været ved at ringe til hende, men tænkte at det der med ”nu-er-vi-bare-venner”, var den sædvanlig sang, når man forsøger at afslutte et forhold i god ro og orden. Men det lader altså til at hun virkelig mener det. Vi har aftalt hun kommer forbi på fredag og giver en hånd med i kælderen… og så vil hun give massage. Glæder mig allerede.

Ungerne skal på weekend tur med skolen fra fredag til søndag. Og tvillingerne er ved mine forældre. De har selv spurgt om de ikke måtte have dem nogen dage, inden de rejser fjorten dage sydpå på ferie.

Havde i øvrigt en snak med min datter i går, hun er 16, om blomster og bier… vi har haft den forlænge siden, men nu er hun vidst ved at blive interesseret i drenge – indtil videre har det kun været heste og håndbold der har været interessant. Puha, savnede lidt at hendes mor var her, jeg mener som mand kan det være lidt (meget) svært at komme med de rigtige råd. Synes jeg kom lidt til kort, men håber nu alligevel det gik.

Nå, så må klokken godt blive elleve, så jeg kan få snakket med ham bossen.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget kunden har IKKE altid ret er publiceret 08/09-2011 10:01 af Thor Rosenblume (JetLi).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.