En vigtig medspiller.

Kvinders sanser og mænds ...
Racuelle Hei...
9 år siden
Vinter på vej
Mikala Rosen...
11 år siden
Udstillingen
Hanna Fink (...
11 år siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
7 år siden
Uhm ... Efterårets kryb o...
Mikala Rosen...
11 år siden
Hvad er sommer for mig?
Jønsse
7 år siden
Lykkedes at ride igennem ...
Regitze Møbi...
9 år siden
Skizofreni, en status eft...
David Hansen...
1 måned, 29 dage siden
Fin lørdag
David Hansen...
1 måned, 20 dage siden
Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Prego og ikke for sarte s...
Racuelle Hei...
7 år siden
Af jord er du kommet, af ...
Poul Brasch ...
4 år siden
Drømmen om huset ved have...
Ruth Christe...
7 år siden
Bornholm2
Michala Esch...
15 år siden
Eftertanker
Hanna Fink (...
4 år siden
Resume af projekt SØNDAGS...
Martin Micha...
4 år siden
Faldskærmsudspring - Kasp...
Kasper Lund ...
7 år siden
Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
9 år siden
De sidste to dage har jeg stort set været i by hele tiden. Rendemaske - nej da. I denne tid er der bare så meget. Invitationer, aftaler, møder og besøg, som er blevet udsat, men som nu skulle være. Der skulle jo også handles ind, købes medicin og lånes nyt læsestof på biblioteket.

I mandags tog jeg en tur i Bilka og købte bl.a. en Hawarti-ost. Det er der jo sådan set ikke noget usædvanligt i, MEN da jeg så stod der ved køleren, som var fuld af de små runde ost, ville jeg lige tjekke pakkedatoen. Jeg troede ikke mine øjne. Osten var pakket den 4. september 2003. Hmmm. Jeg så, at mange af de andre ost også havde 4. september s.a. som pakkedato. Og så lå der nogle ost, som var pakket 2. august. Dem ville jeg slet ikke have. De måtte jo være pakket et stykke tid før og var dermed tilsvarende ældre. Jeg prøvede, at finde en ansat, for at høre, hvordan det kunne forholde sig, at en ost med pakkedato den 4. september 2003 kunne ligge i supermarkedets køler knap 14 dage før. Jeg kunne ingen medarbejdere finde. De var som sunket i jorden - måske var de alle til formiddagskaffe? Nå, jeg synes bare, at det er noget upåliderligt og utroværdigt, når varen ikke stemmer overens med pakkedatoen. eller er det mig, der er snæversynet?

Vort liv er delt op i mange epoker. Hver gang vi starter på noget nyt i livet, starter vi vel på en ny epoke. I formiddag tog jeg en tur ned til vor ældste datter og de to små børnebørn. Det bliver snart hverdag for dem igen. På mandag starter de i henholdsvis dagpleje og børnehave og ca. 10 dage efter, starter deres mor på arbejde igen. Så begynder der en ny epoke i deres familieliv. Jacob er færdig i sin læreplads om fire uger. Han flytter hjemmefra og til Silkeborg, hvor han skal bo sammen med sin kæreste, hvis de da er så heldige at få noget at bo i - til en rimelig husleje. En ny epoke starter også for ham med nyt hjem og nyt arbejde.

Der er ikke rigtigt noget i fjernsynet i aften, som jeg har lyst at se, så istedet vil jeg logge ned her og så begynde at læse en af bøgerne fra biblioteket. Jeg har også bestemt, at jeg snart vil igang med at sy tøj igen. For det meste til mig selv, men Anne kommer også sommetider og be´r mig sy et eller andet smart til hende. Og det rigtige sjove er selvfølgelig at sy sjove bukser og søde kjoler til de to børnebørn.

Dagens ord:
Betragt himlens under og uenderlighed en klar nat. Se dig selv, som det du er: En vigtig medspiller i dette storslåede verdensalt.

Pas på jer selv og ha´ en god aften.

Med venlig hilsen Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget En vigtig medspiller. er publiceret 27/08-2003 20:48 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.