18 år siden

forvirret

Jeg vil starte en gruppe ...
Johannes Han...
4 år siden
Uhm ... Efterårets kryb o...
Mikala Rosen...
11 år siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
1 år, 10 måneder siden
Dag nr. 3 på fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
Det at blive mand
Ace Burridge...
11 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
9 år siden
En sludder, hvis du kan l...
Racuelle Hei...
8 år siden
Kære natbog (VII)
Olivia Birch...
9 år siden
Sidste Brev til Mor
Fru Flohr
1 år, 5 måneder siden
Onsdag - dagen profilen h...
Annabell Nie...
10 år siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
8 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
Mine tanker
Zein Ali (Bi...
3 år siden
Overskud & hænder på coke
Racuelle Hei...
9 år siden
Livsperspektiv
Flickarocks
9 år siden
Så er der nok snart...
Michala Esch...
16 år siden
Lettet!!
Mille Larsen...
2 år siden
Så er det nu
Josephine Lø...
9 år siden
Helbred 2
Hanna Fink (...
8 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
6 år siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
4 år siden
Gode dage forud
David Hansen...
1 måned, 20 dage siden
Den onde nydelse
Regitze Møbi...
9 år siden
Næste stop: normalitet
Syrene Hvid
5 år siden
Sæl
Hanna Fink (...
9 år siden
Glædelig blæsevejrs-dag!
Katrine Søre...
10 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
9 år siden
Like & del
Olivia Birch...
9 år siden
Kan jeg mon lære at elske...
Neola
3 år siden
Skriveblokering og psykos...
David Hansen...
4 måneder, 11 dage siden
Tiden
Zein Ali (Bi...
3 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
8 år siden
En velfærdsengel søges i ...
Regitze Møbi...
10 år siden
Drømmwn
Martin Micha...
5 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Oktober
Camilla Rasm...
10 år siden
Hey now, hey now, don't d...
Camilla Rasm...
7 år siden
Lidt om hverdage.
Hanna Fink (...
5 år siden
Positivitet?
Luna Mø
7 år siden
Kærligheds og chili
Kenny Raun (...
11 år siden
De første dage
Michala Esch...
14 år siden
Det gik jo egnetlig meget godt. Jeg var faktisk næsten begyndt a leve normalt igen. Jeg havde ikke hørt fra min X kæreste, lad os kalde ham C i 20 dage og det passede mig egnetlig helt fint. Jeg var så småt begyndt at kome lidt videre. Selvom det måske ikke lyder sådan på den sidste dagbogtekst. Men hvor end jeg troede at jeg ville blive glad igen snart tog jeg fejl.

Jeg var ude at shoppe med en veninde da mn telefon pludselig ringede... Det var hemmeligt nummer, men det er det jo så tit så tænkte ikke videre over det inden jeg tog den. Da han sagde hans navn" Hej det er C." gik jeg total i chock. Hvorfor ringede han til mig dagen før nytårs aften. Han påstod at der var nogen der havde sagt jeg var sur på ham, men han ville ikke sige hvem det var. han mente også at det ville være bedst hvis vi lige snakkede om det når jeg kom hjem. Jeg snakkede med min veninde om det og vi blev enig om at da jeg jo skulle holde nytårsaften med mange af hans venner og at de havde lovet mig flere gange at han ikke ville dukke op, var det nok det han ville snakke med mig om.

Det endte med at jeg tog op til ham da jeg kom hjem. det var temmelig mærkeligt at være i hans hus igen og alle de minder om hvad vi havde lavet sammen kom hjem selvom jeg prøvede at holde det tilbage. Egentlig forstår jeg ikke nu, at jeg helt seriøst turde at tage op til ham, men prøvede nok bare at se det komiske i det for ikke at gå helt ned. Vi snakkede i ca 1 time eller sådan noget. Han spurgte om det var okay hvis han også kom i morgen og hvordan jeg havde det med det hele. Jeg havde besluttet hjemmefra at hvis han kom ville jeg ikke tage med. Men jeg kunne jo ikke sige til ham at han ikke måtte tage til fest hos hans venner for det havde jeg jo faktisk ingen ret til. Så blev bare ved med at sige at det skulle jeg ikke bestemme.

Nytårsaften var jeg allerede halvvejs inde i forretten sikker på at jeg ville gå inden han kom. Det havde været hårdt nok at se ham dagen før og ville helst ikke se ham idag. Jeg var afklareet med min beslutning selvom alle sagde at det var da lige meget og at jeg var svag hvis jeg tog hjem. Men de ved ikke hvordan det er, og hvor ondt det gør at se ham som du troede du skulle være sammen med om end ikke for evigt så hvert fald rigtig rigtig lang tid. Jeg sagde til den ven der holdte festen om han ikke ville sige det når han vidste hvornår C kom. Han lovede det selvom vennen at ville blive ked af det hvis jeg tog hjem.

Men jeg kom ikke hjem før han kom. Lige pludselig var han der bare. Vennen påstod han ikke vidtse at han kom der, og jeg gik igen total i chock.. gav C hånden og sagde hej. vidste nu at denne aften ville mislykkedes for mit vedkommende. En veninde registerede meget hurtigt mit sikkert chokerede ansigt og vi gik på toilet. Det bankede på døren og C spurgte om jeg var derude. Min veninde sagde bare nej det hun ikke og han gik igen. Hvad ville han mig? troede at han troede vi havde snakket det igennem dagen før og kunne ikke se hvad han ville sige til mig idag. Da vi kom ned gik der ikke lang tid for C satte sig ved siden at mig og spurgte hvordan jeg havde det..Jeg fortalte ham at jeg egenntlig havde haft tænkt mig at tage hjem inden han kom, men du var det jo for sent. Jeg kunne se på ham at han blev ked af det og han påstod at han ville været taget hjem til mig hvis jeg var gået. Det troede jeg ikke på. gennem hele aften kom han konstant og spurgte hvordan jeg havde det og da jeg var træt og frøs lagde han armen om mig og lagde mit hoved på hans skulder. Han sagde ofte jeg holder jo stadig af dig men vi passer ikke sammen og jeg vil ikke have en kæreste.

Omkring ved sekstiden bestemte mig og mine veninder bestemte os for at gå hjem. Jeg havde lige snakket med C men kunne ikk se ham da vi skulle gå så sagde farvel til de andre og vi gik. Ville faktisk gerne have sagt farvel til ham. Bare for at hører om han sagde noget revolutionerende som jeg kunne bruge inde i mit hoved til at finde ud af hvad han mente og synes om os to. Da vi var nået halvejs hjem ringede et hemmeligt nummer til mig, og gæt lige hvem det var. C!!. Hvorfor sagde du ikke farvel til mig. bla bla bla det blev jeg altså rigtig ked af. Jeg sagde jeg ikke kunne se ham og alt sådan noget. og hans telefon gik ud... 10 min efter ringede han igen. men da gik min telefon ud. da jeg endelig var kommet hjem og skulle til at gå iseng efter en mega dårlig aften havde han indtalt en besked på min telefonsvarer hvor han temmelig surt sagde at det var i orden hvis jeg ikke gad at snakke med ham, men så skulle jeg sige det til ham i stedet for. Jeg skulle lige til at skrive tilbage da han ringede igen. Han lød faktisk ked af det. men hvert fald snakkede vi i et kvarters tid og han spurgte om han måtte skrive til mig den følgende dag og det kunne jo være vi kunne finde ud af noget sammen. Temmelig chokeret over hvorfor han nu synes vi skulle være sammen den næste dag sagde jeg bare jaja det kan vi da godt. Men selvfølgelig skrev han ikke den næste dag og har ikke hørt fra ham siden.

Så nu sidder jeg her igen. Og er næsten tilbage til den dag hvor han slog op, hvor alt andt i verden kan være lige meget.. og at alle de lektier og ting jeg burde gøre aldrig bliver gjort. for det meste kigger jeg bare tomt ud i luften løber /går en tur og kan ikke være sammen med veninder i særlig lang tid af gangen før ejg mest har lyst til at være alene.

på en måde ødelagde han min nytårsaften. jeg var træt af at smile falsk til alt og alle og lade som om jeg havde det fint. For nej det havde bestemt ikke. Hele mit indre var i kaos og forvirring, såret og ked af det. Men igen måtte se det. og slet ikke C. Han ved i forvejen jeg er ked af det men han skal ikke se mig græde.

Nu har beskrevet hele situationen. og er virkelig forvirret så hvis der er nogen der synes de kan hjælpe mig med om jeg skal droppe ham helt eller om der er en chance for at jeg kan få ham tilbage må i hjertens gerne skrive til mig... Jeg er så forvirret at jeg ikke kan holde ud af tænke på det mere. :-(

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget forvirret er publiceret 02/01-2006 15:46 af twilightgirl.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.