Prioritering er et svært ord.

Tegning
Jette Peters...
9 år siden
Aaaaahhhhhh.........
Sylvia Ebbes...
11 år siden
I korte glimt...
Marlene Gran...
12 år siden
Perfektionismen dræber mi...
Neola
4 år siden
Den onde nydelse
Regitze Møbi...
10 år siden
Koldt
Kenny Raun (...
10 år siden
Af jord er du kommet, af ...
Poul Brasch ...
5 år siden
Tørret frugt og gamle und...
Carsten Cede...
6 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
12 år siden
En lidt hård weekend, kry...
xangelx
8 år siden
Hvem tror vi, at vi er?
Bella Donals...
9 år siden
Kære natbog (IX)
Olivia Birch...
10 år siden
Jeg gør det snart
H.P Moeller
8 år siden
Ptojekt SØNDAGSJAM
Martin Micha...
5 år siden
Fra en kasse til skjerme
Halina Abram...
7 år siden
En røverhistorie i toget
Anders Husma...
10 år siden
Alene i skyerne
Tine Sønder ...
12 år siden
En regnfuld og blæsende n...
Michala Esch...
15 år siden
15.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Månemand
Camilla Rasm...
16 år siden
Det vil ikke slippe mig :...
Gittepigen
12 år siden
Hej med jer!
vintergækken
12 år siden
Nej
Poul Brasch ...
2 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
10 år siden
Enfant Terrible
Tine Sønder ...
12 år siden
De første år
Camilla Grub...
11 år siden
Galleri partner
Poul Brasch ...
8 år siden
bare træt...aldrig alene
Kenny Raun (...
11 år siden
Hvalsang
Tine Sønder ...
12 år siden
Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
10 år siden
Jeg må til at lære mig selv at bruge Word i stedet for at skrive direkte på Fyldepennen. Det er så træls, at når jeg er godt i gang med at skrive, kan jeg med en finger komme til at røre en tast – og vips, er min tekst væk. I går drejede det sig om et brev og i dag en næsten færdig dagbog. Øv – men jeg lærer af min fejl – jeg lærer hver dag.

Jeg har sammen med de andre arrangører travlt med at forberede den store slusefest, som bliver afholdt på fredag og lørdag ved Kammerslusen i Ribe. Efterhånden er det hele ved at falde på plads, men der er nok at tage fat på hver dag og fredag, lørdag og søndag bliver ikke mindre travle. Det skal ingen hemmelighed være, at jeg glæder mig til at få en normal hverdag igen, hvor jeg blot kan gøre, som jeg selv har lyst til. At få tiden til at gå, bliver dog nok ingen problem, for den opmærksomme læser har muligvis bemærket, at jeg vist har det med at rode mig ind i forskellige ting – dog ikke mere, end jeg kan holde til helbredsmæssigt. Det må blive et spørgsmål om prioritering.

Trods travlheden giver jeg mig selv lov til at gå i byen, selvom jeg vel kunne have brugt denne tid herhjemme på at få ordnet hus og vasketøj og deslige, men igen er det et spørgsmål om at prioritere. Jeg har når kun det mest nødvendige i disse dage og priser mig lykkeligt for Carlo og Annes hjælp. Jeg valgte at tage til fødselsdag hos min veninde Jette i går formiddags, der inviterede mig på fødselsdagskaffe - og se, det var så hyggeligt at gæste hende og få en god snak med hende og tre andre piger, der også var inviteret.

I dag havde vi netværkskomsammen – os, der sammen har gået på modul 1 i Læring for livet. Det var dejligt at se dem igen, snakke seriøst, hygge og bare have socialt samvær – for da vi sluttede Modul 1, viste det sig, at vi var blevet en god fasttømret gruppe og meget åbne overfor hinanden. Mange af timerne på kurset blev ret intense – muligvis fordi vi var en ligestillede målgruppe med kronisk sygdom og hvad der deraf kommer. Ham, som arrangerede dagen i dag, havde valgt at invitere en pige med, som fortalte os om sit sygdomsforløb og sin situation, siden hun fik stillet diagnosen på sin kroniske sygdom i år 2001. Det var meget stærkt fortalt og det var godt for os alle sammen at høre om. Ligeledes at få sat nye vinkler på den situation at være kronisk syg.

Jeg fik nogle ord med hjem i bagagen. Nok ord, som jeg har hørt før, men i dag åbenbarede de sig virkeligt for mig - fes direkte ind på lystavlen og gav mig en dejlig fornemmelse af at være kommet et kæmpeskridt videre i mit tilværelse. Og hvilke ord lavede så en sætning, som jeg forstod og som jeg kunne bruge. Jo, i Parkinsonforeningen er der en psykolog, som selv er ramt af parkinson og det var ham, der sagde disse kloge ord, gengivet af vor foredragsholder. Han sagde: ”Når du er ramt af en kronisk sygdom, så slut dit arbejdsliv med værdighed.”

I disse ord gik det op for mig, at jeg fik sagt stop, mens jeg stadig havde min værdighed i behold. Jeg har været meget ulykkelig og ked af alle de problemer som jeg fik på min arbejdsplads, oveni at jeg havde min sygdom at håndtere og få afklaret. Jeg følte at jeg led en knæk og et nederlag den dag, hvor jeg sagde stop og har haft svært ved at få det bearbejdet.. I dag kunne jeg sætte et nyt vinkel på – nemlig at jeg selv stoppede med min værdighed i behold og det gjorde godt. Ih, hvor var det dejligt at opleve og jeg har bare sådan lyst til at dele det med jer, der følger med i mine skrivelser.

I eftermiddag fik jeg besøg af veninden, som jeg var på tur sammen med til Svendborg sidste år i november. Vi er så småt begyndt at planlægge en ny tur sammen og i år skal turen gå til Lübeck i Tyskland. Vi ved, hvornår vi skal af sted og hvilken vej vi vil køre – så næste skridt i dette projekt må være at komme på biblioteket og låne læsestof om Lübeck. Jeg kender slet ikke noget til byen – men glæder mig til at komme ned og opleve den.

Hyggehejsa fra prioritetsbestyrerinden Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Prioritering er et svært ord. er publiceret 16/08-2005 22:28 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.