Mine forældre er taget til Bornholm, da min mors blod procent endelig var stabile! (Hurra!)

Min søster passer hus og hund i de 14 dage de er væk - og da de bor lige ved siden af stranden, ville Thomas og jeg lige køre forbi i går på vej hjem.

Min søster åbnede, og virkede faktisk glad og tilfreds. Men mens hun stod og snakkede, fangede mit blik noget på hendes arme. NYE RIFTER. Helt nye..
Jeg greb hendes arm med et fast tag, og inden hun kunne nå at rive den til sig så jeg dem tydeligt. 7 - 8 dybe snittede mærker hele vejen ned af den ene arm.
Hun rev den til sig, og udbrød: "Det snakker vi om på et andet tidspunkt...!"

Ja, DET kan du tro vi gør kære sis...

Jeg sagde jeg ville ringe, hun lovede at ville snakke.

Surprise surprise, hun tager ikke telefonen.
Og hun er alene i huset 10 dage endnu.
Jeg kan ikke ringe og begymre min mor om det - hun har ligesom nok at tænke på.

Men hvad fanden gør jeg så? Jeg er jo bekymret. Konstant og hele tiden....