17 år siden

Dukkebarn

Forberedelse til eksamen
Annabell Nie...
10 år siden
Har leget lidt med comput...
Poul Brasch ...
10 år siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
10 år siden
Inspiration eller fjolled...
Kellany Bram...
11 år siden
Livet, døden og kærlighed...
Ace Burridge...
11 år siden
Hundetræning
Chellepigen
10 år siden
Åh den vrede, den vrede!
Bastian
11 år siden
den første dag år 2013
bondeven
11 år siden
Problemer?
EmmaBechh
10 år siden
Udgivelse - proces og drø...
Ansu Orheim ...
1 måned, 6 dage siden
Uhm ... Efterårets kryb o...
Mikala Rosen...
11 år siden
Forbi ....
Halina Abram...
6 år siden
Tillykke til mig...
Poul Brasch ...
9 år siden
Forvirret.
Line Ley Jen...
9 år siden
Fuldkomment flyverskjul
Regitze Møbi...
9 år siden
Sidste udstillingsdag
Hanna Fink (...
10 år siden
70 år + 2 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Vand
Halina Abram...
6 år siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
5 år siden
Dagen jeg gav op
ToreB
6 år siden
Den Mørke Tid
Fru Flohr
1 år, 4 måneder siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
10 år siden
Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
9 år siden
Dagen tiltaget med 49 min...
Hanna Fink (...
9 år siden
Tanker
Luxuryline
9 år siden
Maler jeg mit image paa mig? Det goer jeg nok! Man er vel en pige. En ung kvinde faktisk - jeg er 17, og somme tider foeles det, som om jeg bliver 30 og ikke 18 naeste gang jeg fylder aar..

Jeg fatter stadigvaek ikke helt, hvad jeg egentligt laver herovre. Jeg troede, at det ville vaere et eventyr fra dag et, hvor dum kan man vaere?
Det her er anderledes. Indtil videre har mit liv vaeret en stor droem med venner overalt.
Jeg elskede det, men jeg forlod det jo ogsaa!
Derhjemme i Gladsaxe havde jeg et image. Noget jeg var stolt af! Og da det ikke var saa sjovt laengere aendrede jeg det. Paa efterskolen var alle paa udkig efter venner, og vi havde hinanden 24/7..

Hvad saa nu? Jeg sidder i USA! Jeg har ikke min familie eller mine venner med, jeg er alene! Jeg har vaeret syg en uge nu, og det har vaeret forfaerdeligt! Jeg har intet haft at lave, jeg har bare sovet 16 timer i doegnet, og de resterende timer har jeg taenkt.
Er det her min droem? Er det vaerd at bruge et helt aar herovre?

Jeg foeler mig klar til at kaempe for det, det goer jeg faktisk! Jeg giver det en ny chance, og selvom jeg kun har vaeret vaek en uge, saa foeler jeg, at jeg er klar til en ny begyndelse. Jeg skal smile og straale, som jeg altid goer. Jeg skal udnytte mit image, og vise min personlighed frem med stil.

I dag tog jeg et bad. Jeg havde rigeligt tid, for jeg havde ingen skole i dag.. Jeg plukkede mine oejenbryn - dog ikke helt, for jeg synes de var blevet for plukkede. Jeg ordnede mit haar, og malede mit ansigt paa..
Brun oejenskygge, sort eye-liner, sort mascare, vaseline paa laeberne. Mit look er en del af mig. Jeg har brugt den samme make-up i over et aar nu. Dette er min ydre maske. Det lyder som meget, men er det det? Jeg kender saa mange piger, og bruger halvdelen af dem ikke foundation og pudder - det tror jeg nok de goer. Saa jeg overdriver vel ikke.
Men som jeg stod der i spejlet, og jeg saa mig selv laegge min make-up, der foelte jeg, at jeg malede mit ansigt paa. Farver paa en ellers tom skabelon.

Jeg savner min mor saa meget. Hvis jeg klarer hele det her aar, saa vil jeg vaere saa staerk, naar jeg kommer hjem!

Min netdating profil er ikke sjov laengere. Pludselig skal jeg betale i dyre domme, for at laese andres beskeder. I min amerikanske kedsomhed og mangel paa komplimenter, soegte jeg fyrenes opmaerksomhed paa en netdating side. Det virkede - jeg oprettede en profil og tilfoejede et billede, og jeg fik min oenskede opmaerksomhed. Der sad jeg saa, smirget til skyerne og glad, men saa skal jeg betale for det?! Tro om!!

Saa i dag lavede jeg en profil paa jubii chat - bare for at proeve det. Det var bare ikke saerligt skaegt. Folk laver ikke deres profiler, det hele er tomme skabeloner lavet af programmet. Man bliver kontaktet af 20 fyrer i minuttet, men til hvad nytte?
'Fraek paa msn cam?'
Det er alt hvad jeg hoerte.. Det gider jeg ikke. Det andet var sjovere, men aabenbart dyrt.
Nu maa jeg kaempe for at finde fyre paa min high school. Men undskyld, de er altsaa ret ucharmerende! Adr! Ikke lige min kop te for at sige det lige ud!

Jeg frygter, at jeg ikke snart bliver gladere for at vaere her! Kan det virkelig ende med, at jeg tager hjem!!! Mig!? Give op.! Det burde ikke ske, jeg ville foele at jeg knaekkede.. Min personlighed ville knaekke, jeg er bange for at miste min charme og selvtillid - det er det der holder mig oppe i min hverdag. Uden dem er jeg kun en malet dukke uden indhold..

Jeg foeler mig saa fri. Jeg synes virkelig, at jeg er fri fra min mor. At jeg selv bestemmer, og at jeg styrer mine omgivelser tilpas meget. Jeg nydet min fremtraeden i Danmark, men hvad er jeg her? Ms. Denmark..? Hende udvekslingsstudenten - jo jeg er skam interessant. Men de mennesker jeg har kontakt med indtil videre, de er ikke skoere nok til mig. De er en smule kedelige. Hvad laver de i weekenden og efter skole?
Stener paa nettet, passer boern eller sover.

Juhuuu party!

Jeg snakkede med en efterskole veninde i dag, det var dejligt, hun fik mig til at indse, at jeg er vidunderlig, og at jeg kan klare det, og hvis jeg ikke kan, saa er det sammensaetningen af stedet (langt ude paa landet) og menneskene (der minder om zoombier) den er gal med.. hehe

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Dukkebarn er publiceret 23/09-2006 02:09 af TeChnObaBeN.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.