17 år siden

Så accepter mig dog!

Road to nowhere, dagens p...
Camilla Rasm...
7 år siden
Bornholm 3
Michala Esch...
15 år siden
Hr Solsort
Peter
8 år siden
Er det noget eller det fo...
Maria jayash...
1 år, 1 måned siden
En hyggelig dag
Maria Hahn (...
11 år siden
Under konstruktion
David Hansen...
1 måned, 16 dage siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
1 år, 9 måneder siden
Kære natbog (X)
Olivia Birch...
9 år siden
Hey now, hey now, don't d...
Camilla Rasm...
7 år siden
Hurry up!
Julie Vester...
10 år siden
At træffe en beslutning
Baru
1 år, 9 måneder siden
Sidste udstillingsdag
Hanna Fink (...
10 år siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
3 år siden
Udgivelse - proces og drø...
Ansu Orheim ...
1 måned, 14 dage siden
Vi har fået altaner i vor...
Ruth Christe...
7 år siden
Den onde nydelse
Regitze Møbi...
9 år siden
Hvorfor vil folk ikke acceptere mig som den jeg er blevet nu!? Før i tiden var jeg en bitch. Helr min hjerne fungerede som et taktisk spil, jeg så alle som modstandere, som jeg skulle vindew over, og jeg nedgjorde folk, for at føle mig hævet over dem!

Nu er jeg blevet til en i mine øjne normal pige, der er langt mere nede på jorden, og jeg er blevet mere åben om mine problemer.

Nu gider folk slet ikke at accepterer mig. Før i tiden var jeg accepteret af alle, og alle respekterede mig! Nu sidder jeg alene hjemme og dvæler i selvmedlidenhed! Jeg har fået en hård mur i fjæset, alle fortidens problemer, som jeg ikke længere distancerer med en snobbet bitch attitude.

Jeg er så ked af det og såret. Jeg er blevet dybt såret over i USA, fordi jeg ikke var god nok. Jeg var en pestilens, sendt af djævlen, jeg var ondskaben selv, og jeg synes bare, at jeg var en sød pige, med en lille smule krudt i røven, men det er jo nødvendigt, hvis man vil mærke, at man lever!

Jeg blev skubbet ud af USA, og folk fik forbud i mod at være sammen med mig. Jeg vendte hjem efter lang tid væk hjemmefra. Jeg havde en masse problemer kørende i hovedet, men min mor vendte ryggen til dem og hermed også til mig. I starten sagde hun, at jeg skulle fortælle hende, hvis jeg var ked af det, det gør jeg! Men hun vil ikke hører på mine problemer! Jeg er ikke den datter hun kender, hende med de gode karaktere og altid gang i vennerne. Dengang jeg var hjemme stak jeg hende en million løgne, og når jeg kom hjem efter at have fået trøst hos tilfældige fyre, så kunne jeg smile og være glad.

Men jeg har aldrig været taknemmelig for hende, jeg har bare fået et kick af at lyve over for hende, og se hvor god, jeg kunne få hende til at tro at jeg var.

Nu er jeg ærlig, og hun vil ikke have mig med udenfor en dør. Hun vil end ikke tale til mig.. Hun er begyndt at gøre rent som en sindssyg hver gang jeg snakker om problemer.

Det er blevet en nødvendighed for mig, det der fik mig til at bryde helt ned i USA, var nemlig, at jeg ikke snakkede med nogle om problemerne. Jeg forpester min mors tilværelse og jeg forpester min egen, måske ville det være bedre, hvis jeg bare forsvandt! Og det skal gå hurtigt!

Fuck

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Så accepter mig dog! er publiceret 17/12-2006 11:17 af TeChnObaBeN.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.