Følelsesmatrice

Beskæring af roser
Hanna Fink (...
12 år siden
At være noget - at blive ...
Salomon
10 år siden
Svampe.
Ruth Christe...
8 år siden
Tiden
Zein Ali (Bi...
4 år siden
Gud taler til alle
Salomon
10 år siden
Er godt på vej til at bli...
Bogelsker
13 år siden
Brakvand
Marie Martin...
11 år siden
Tilbage i Danmark
Salomon
10 år siden
Jeg googler
Tine Sønder ...
11 år siden
Pizza
Kenny Raun (...
12 år siden
Dagen tiltaget 2timer og ...
Hanna Fink (...
12 år siden
Pink banko med Racuelle
Racuelle Hei...
10 år siden
Lykken er en svinerøv
Regitze Møbi...
10 år siden
At overliste en seksårig
Olivia Birch...
9 år siden
poop
Regitze Møbi...
10 år siden
Sikkerhed - What for?
Marlene Gran...
12 år siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
9 år siden
Måske nattøjsdag
Hanna Fink (...
12 år siden
køb Bananer
Ruth Christe...
8 år siden
Misfoster
Tine Sønder ...
12 år siden
Cheshire Cat Grin
Tine Sønder ...
13 år siden
Gnist...
Signe Unmack...
3 år siden
Et lille hjerte krydser m...
ingelnielsen
12 år siden
Stemme
Halina Abram...
7 år siden
Storskrald
Hanna Fink (...
8 år siden
Så blev jeg et telt-menne...
Michala Esch...
17 år siden
Min russisk ven
Halina Abram...
7 år siden
Drømme
Salomon
10 år siden
Dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Tilbage for en kort bemær...
Kasper Lund ...
8 år siden
Hvor er min motivation?
Kasper Lund ...
9 år siden
Fuffy til 100-årsfødselsd...
Michala Esch...
15 år siden
Kvindetid med Ziggy Marle...
Racuelle Hei...
10 år siden
Jamen det var jo sjovt
Kellany Bram...
12 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
9 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
8 år siden
Stemme
Halina Abram...
7 år siden
Lidt af det ene og det an...
Michala Esch...
17 år siden
Næsen i en bog.
Ruth Christe...
8 år siden
70år + 4 dage
Peter Munk (...
11 år siden
Road to nowhere, dagens p...
Camilla Rasm...
8 år siden
Dagen tiltaget 5 timer og...
Hanna Fink (...
11 år siden
Åh den vrede, den vrede!
Bastian
12 år siden
Spoken Word Festival 2014...
Kenneth N. C...
10 år siden
Sørgebind
Olivia Birch...
9 år siden
Matricer.. En matematisk betegnelse for at arbejde med mange faktorer, på blokform.

Fredag og lørdag var i sandhed en sammenblanding af følelser der har resulteret sig i bunker af træthed, udkørthed, lykke, taknemmelig og glæde.

Jeg kunne ikke sove da det blev sengetid torsdag. Lå og vendte og drejede og tænkte på fremlæggelse. Stod op lidt i seks fredag, og satte mig ind i sofaen til hunden og arbejdede videre.

Blev færdig omkring halv ti. Gik i bad og brugte lidt af hele produktudvalget jeg nu engang har på badeværelset. Shampoo, balsam, bodyshampoo, bodyscrub, ansigtsvask, barbergel, skraber og intimvask (jaja, det hele skal med). Efterfulgt at indpakning i mine lækre kæmpestore håndklæder. Chanel-ansigtcreme, Biotherm bodylotion, fodcreme fra Matas, make-up fra MAC. Eau de Fraiche fra Chanel. Rendyrket luksus.

Vækkede Teak og bad ham lytte til fremlæggelsen. Første gang blev det hakket igennem - anden gang bedre - tredje gang på vej i bilen droppede jeg det og sad bare og kiggede det hele igennem.

Vi tog det lige en gang mere på parkeringspladsen, og gik ind på skolen, op på fjerde sal og fandt lokalet.

...som var fyldt med frokostspisende mennesker. Min vejleder var intet sted at se, på trods af at klokken nærmere sig 14 med lange skridt.

13:59:59 kom hun ud fra et kontor henne af gange der ikke var hendes eget, sammen med en dame der viste sig at være censor. Hun hilste kort, fik verfet de spisende folk ud af lokalet, og vi satte os ned. Jeg begyndte at tale - til væggen. Hverken vejleder eller censor var til at få øjenkontakt med. Fangede censors øjne på et tidspunkt, og holdt dem tiden ud. Jeg snakkede i 27 minutter sagde uret. Havde fået at vide at jeg skulle have forberedt 25-30 minutter, så fornemmelsen var god.

Første kommentar fra vejleder; ja, det var jo lidt kort!
..derfra blev det bare værre og værre og værre..
..alt der kunne trækkes ud af opgaven, blev kommenteret.
"Så på side 38 mangler der et komma i tredje sætning i andet afsnit"

Jeg havde fået at vide at eksaminationen ville være en halv times tid sammenlagt. Jeg slap ud fra helvedet en time og frem minutter senere. Med tårer i øjnene.

En masse ubrugelige kommentarer fik jeg også. At jeg skulle have brugt hende noget mere. Indrømmet, jeg burde have givet igen sikkert, og kommenteret tilbage på at hun ikke havde været tilgængelig, men jeg var kørt ned, og sagde bare ja til det der blev sagt.
Det var også galt med detajlegraden af opgaven selvom alt væsentligt var udskrevet til mindste detajle. Noget "overordnet" måtte tages med, simpelthen fordi at opgaven ellers ville have været blevet 20 sider for lang - og det trækker også ned.

Den eneste ros kom fra censor der mente at afsnittet om opbygning af korn og generel "grundvidenskab" havde været helt fantastisk.

Jeg fik nogle få brugbare kommentarer med på vejen, ligeledes fra censor om at optimere mit sprogbrug og bruge noget krudt på det, så jeg har søgt efter noget selvstudium i det at skrive videnskabeligt.

Vejleder sagde meget lidt - udover at strege ud i listen og gå i peditesser med ords betydning. Hvad er et galaktolipid? Øh! Jeg troede at man vidste sådan noget - men svarede. Svarede på alt de havde af spørgsmål, men gik til sidst ned på de negative kommentarer og da de frigav mig gik jeg ud af lokalet med tårerne trillende ned af kinderne.

Teak og hund ventede udenfor og jeg fik en ordentlig portion kærlighed af hunden. Den "putter" når den kan mærke jeg er ked af det. Gik ned på knæ og nussede med den. Teak hev mig op igen med et helt forkert ansigtsudtryk.

Blev hentet ind igen. Fik karakteren 4 og lidt flere dræbende kommentarer. Ud igen med censor og vejleder i hælene. Vejleder spurgte ind til mine videre planer og jeg svarede. Hun ønskede mig tillykke og gav mig et par yderligere fif med på vejen. Sej dame. Censor vendte sig kort om på gangen, ønskede Teak tillykke med mig og spurgte om det var den meget søde hund der var med, som hendes kolleger havde omtalt. Svarede bekræftende og væk var hun.

Teak spurgte mig om et eller andet jeg ikke hørte. Tog jakken på og ledte dem ud. Skolen virkede kvælende lille og jeg var ked af det. Kørt ned, nedgjort. Alt andet end stolt af mig selv. Følte at alle måtte være flove over mig. Den fest jeg havde forestillet mig fredag skulle være, lå langt væk. Var pinlig over at jeg havde bedt Teak tage med, når jeg ikke havde præsteret bedre.

Jeg skrev til min far som det første. Humøret var i bund så den eneste logiske tanke var at fortsætte den følelsesmæssige nedtur det var. Han skrev "Tillyke ven flot".

Tårerne trillede videre. Jeg havde helt glemt hvordan det er med de mennesker man betyder noget for! De er stolte uanset. Og jeg klarede den jo, trods alt! Sms'ede og ringede rundt til folk og fortalte og lyttede til det ene tillykke efter det andet.

Vi kørte fra skolen ud til Bernstorff slot hvor hunden fik halvanden times lufter. Vi blev enige om at vi var hundesultne og spise hos ynglingssandwichmageren i Hellerup fra forleden. Han laver de mest fantastiske sandwich, aldrig har jeg fået noget så godt! Vi blev enige om at prøve hans deep-pan pizza som han også pralede med. Igen, helt fantastisk!

Humøret lettede gevaldigt stille og roligt.

Teak blev ringet op af hans mor der også ville høre. Han blev ringet op af en kammerat der spurgte ind til om vi havde nogle planer for aftenen - han fortalte stolt at damen lige var blevet ingeniør og at det nok skulle fejres..

Jeg var pavestolt! Tænk! Han indrømmede blank at han udelukkende havde ringet sin mormor op udelukkende for at prale med mig! Han synes jeg er sej. De fleste jeg kender, synes det samme.

Det havde jeg ærligt talt ikke regnet med!

Det blev den bedste bytur længe! Kun Teak og jeg. Vi hyggede os. Drak lige hist og pist, endte på Sams bar hvor jeg var blevet overtalt til at synge for ham. Det endte med at de lukkede før det blev min tur.

Vi var hjemme med morgentog og morgenbusser kl lidt i syv.

Dødtræt.

Tog hjem lørdag med svimmelhed og rundtosset forvirring i bagagen.

Stolte forældre, bedsteforælre og søster.

Det hele rammer så småt nu.

Jeg er færdig.

Uddannet fødevareingeniør.

Sådan! I made it!

..Og jeg er (indsæt valgfrit bandeord) stolt af mig selv!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Følelsesmatrice er publiceret 19/02-2012 14:23 af Sophie Hatter (Femininum).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.