Engang vi købte bær ved en vejsidebod, fik vi stanget en agurk med gratis også. Og den smagte virkelig a-gurk! Forskellen var tydelig, ved denne hjemmedyrkede agurk.
Så jeg tror du har ret, Kåemer. Langsom dyrkning i en jord hvor der er et godt sortiment at stoffer der kan nære afgrøden giver bedre resultat.

Økologisk KAN være bedre, men ikke nødvendigvis.
Man kan sagtens få økologisk kød, men hvis det er fra en sej gammel og udtjent malkeko er den gastronomiske kvalitet tvivlsom.
Så det er ikke nok at noget er økologisk. Denne betegnelse udelukker måske nogle dårlige ting, men den garanterer ikke at varen er lækker.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg så engang en Tv udsendelse om en gammel bonde i Jylland. Han var særdeles interessant! Han havde et lille brug, brugte heste og selvbinder. Han ville ikke have mere jord, for det var bare en gældsfælde, og han kunne ikke overkomme mere.
Han brugte staldgødning, for det var bedst, men også kunstgødning, for det var et nødvendigt supplement.
Men han brugte ikke pesticider. Og hvorfor ikke? Det var ikke nødvendigt!
Han brugte en selvbinder trukket af heste som høstmaskine. Ikke mejetærsker. Hvad er forskellen? Jo, selvbinderen skærer stråene af og bundter dem i neg. Så bliver negene samlet op på en vogn og kørt til loen, hvor kornet bliver tærsket på et tærskeværk. Herved bliver kornet og ukrudtsfrøene skildt ad. Ukrudtet kan så brændes.
De bønder der bruger mejetærsker, får tærsket kornet ude på marken. Herved bliver ukrudtsfrøene spredt igen og så må man bruge pesticider for at få ukrudtet dræbt.
Ved at bruge hel fuldautomatiske mejetærskere, bliver pesticider altså nødvendigt.
Den gamle bonde brugte heste. Men en selvbinder virker også med en traktor. Skulle nogle flere bønder måske begynde at tænke lidt i den retning?
Det er op til landbrugsskolerne at uddanne bønder i en god og sund drift af jorderne. Og det skulle ikke undre mig om man der har siddet og grint af det hersens nye "økologi." Næh - man skulle låne en masse penge, købe jord op og lave stordrift. Og dem der laver ukrudtsgifte skal jo også leve?!

Den gamle bonde var ikke økolog! Al den kontrol og mærkning og certifikater - det gad han ikke! Men han brugte sit hoved!
Han brugte en gammel maskine, når der skulle spredes kunstgødning. Den blev spændt for en hest og han havde fået den for 100 kr engang. Og den virkede. Han gad ikke være slave af kreditforeningen!

Det ser da godt ud på en kæmpe mark, når 3 mejetærskere kører side om side og læsser kornene direkte på en vogn med en kæmpe traktor. Men man kunne måske sparre på giften ved en gammeldags teknik?

Ja, det kunne vi hurtigt blive enige om. Desuden ville maden højst sandsynligt komme til at smage bedre, blive sundere, men miljøet ville blive bedre og drikkevandet ville højst sandsynligt med tiden også blive renere, det vil da være en vinding der sagde spar tre. Dog vil jeg desværre sige at de bønder som gør som ham er en stort set uddød race, men forhåbentlig kan den udsendelse få yngre bønders interesse og få dem til at tænke sig om, og måske vil det få dem til at opsøge nogle af de gamle metoder, og lære af ham, derved vil det blive mere sandsynligt at det vil komme til at ske.

Dog burde der blive undervist i det på landbrugsskolerne, eller som det mindste på de økologiske, da økologiske landbrug ikke må bruge pesticider, så derfor kunne de have brug for denne måde at bekæmpe ukrudtet, sådan som de gør nu kører de ud med harven og harver flere gange i løbet tiden hvor planterne gror, for at holde det fri for ukrudt, men der vil stadig være lidt tilbage ved høst, hvilket ikke gør så meget da vi DK ikke kan dyrke hvede og andre korntyper til konsum (dvs. til eks. mel så at mennesker kan spise det), da vi får for meget regn i løbet af plantens væksttid og for lidt sol så at væsken i kornet kommer ned på de 5-20% (det var grænsen, da jeg gik på landbrugsskole for snart ti år siden) der er tilladt i korn for at vi mennesker kan spise det, så det er alligevel dyrene såsom køer eller grise der får det, og de kan tåle langt højere væske i kornet end mennesket, dog har mængden af ukrudt der kommer med også indflydelse på den pris som landmanden får af foderstoffen, så at nogle gange når han dyrker for meget til hans egne dyr kan følge med, så kan det bedre betale sig for ham at smide det ud end at sælge det, så at en landmand ved eks. grænsen der har mistet sine afgrøder i en markbrand kan få mad hjem til sine dyr.