Hej Mari,

Jeg tror, det er fordi det er slettet fra siden, at det går sådan. Men digtet er af Marianne Falbe og lyder således:

Vi er for evigt forbundet du og jeg
Forbundet af spindelvævstynde tråde
Og dog, så ubrydelige som noget
Intet kan ændre, ingen kan klippe disse tråde

Jeg kan se min sjæl - spejlet i dine øjne
Se mine fejl og mangler reflekteres i dig
Du blotter mig totalt, og uden nåde
Og vi ved begge at sådan må det være

Jeg vil være dig tro til evig tid
Jeg må elske dig for altid
For med dig gælder kun en ting:
Kærlighed uden begrænsninger

Vi er forbundet i vore sjæle
Alligevel er vi to
Dine kampe må du kæmpe alene
Jeg kan bare stå her og være til

Jeg vil være her, når du kommer
Jeg vil komme, når du kalder
Jeg vil altid have en plads til dig
Du, min elskede Datter

Bedste hilsner, Morten