Maja sidder i lænestolen med de slidte armlæn. Udenfor hyler stormen. Regnen pisker ned og trommer mod vinduets glas.
Johan er taget afsted for at hente Annika og børnebørnene. De kommer hjem på Påskeferie. Maja har været bange for, at flyveren ikke kunne lande i dette vejr, eller værre endnu; at den ville forulykke! Hver gang børnene skal rejse, går hun rundt med en knude i maven, indtil hun får vished for, at de er kommet godt frem.
Annika har tit skældt hende ud: - Mor, slap af. Du skal ikke lytte efter vejrudsigten. Den gør dig bare bekymret.
Hun ved godt at Annika har ret, men hun kan ikke lade være. Hun ved, efter et langs livs erfaring, at ulykken kan komme som et lyn fra en klar himmel, og det er ikke altid naboen der bliver ramt.
Regnen trommer ikke længere mod vinduet. Vinden er stilnet af. Radiopspeakeren oplyser at klokken er 12:20 så nu er der nyheder. Bare de ikke siger at der er sket en ulykke, tænker hun! Så skælder hun sig selv ud: “Maja! Tag det nu roligt. Bare fordi ulykken kom væltende én gang, er der jo ingen som siger at det sker igen!”
Så hører hun trin ude på trappen og gangdøren går op. Hun hører Annikas lattermilde stemme, formane Mads til at tage skoene af, inden han løber ind. Bagved høres lillesøster, der er utålmodig efter at få en tår at drikke. Åh, hvilke velsignede lyde, tænker Maja.
- Omma! Hun er lige ved at blive væltet over ende af Mads, som kommer løbende, og hopper om halsen på hende. Åh, hvor er det velsignet at føle de små arme om sin hals, og mærke hans bløde kind mod sin. Så tager Mads hendes hånd. – Omma! Du skal se lillesøster, siger han stolt. Glædestårer fylder hendes øjne. En lille blød bylt lægges i armene på hende. Hendes andet barnebarn. En lille pige. Hun kæler det runde hoved med de bløde dun. Indånder den søde duft af baby. Hun tager de små bløde fingre i sine.
- Synes du ikke hun ser sød ud, omma? Spørger Mads.
Inden Maja når at svare, høre hun Annika hviske til ham: - Mads, du ved jo godt, at omma ikke kan se! Mads svarer dog prompte: - Jo, omma ser bare med sine hænder, ører og næse i stedet for, ikke også omma?