Sidste del

Opgavebeskrivelse

Øvelsen går ud på at skrive sidste del af en kort historie, som er opdelt i to skriveøvelser (se "Første del"). Dette er anden og sidste del. Hvis du endnu ikke har besvaret første del, bedes du gøre dette før du besvarer denne skriveøvelse. Du skal lægge vægt på at få opdelt historien et oplagt sted i handlingens forløb. Læs endvidere opgavebeskrivelsen til "Første del".

Connie vidste ikke, hvilken mand hun skulle f'ølge med. Og så trådte hun to skridt baglæns. faldt over en en rod og tabte et par af blomsterne. Tre orange valmuekronblade blæste mod mændende og de to veje.
"Hvor er de fine," lød en stemme, ganske tæt ved hendes øre.
Den lasede mand var allerede henne ved hende. Med udstrakt hånd sad han på knæ foran hende og i hans brune øjne funklede små gnister som miniatureudgaver af de kronblade, der hang mellem hans slanke fingre.
Hun lod sig hjælpe op og så at den hvidhårede stod hvor han hele tiden havde stået.
"Jeg hedder Adrian," smilede den lasede mand og holdt stadig om hendes hånd. Kronbladende krøllede sig mellem deres tætte håndflader.
"Er far der hvor du synes vi skal hen?" spurgte Connie.
Det knasede i skovbunden. Med faste skridt trådte den anden mand frem, og spærrede dem vejen. Han virkede som en klippe. Han måtte være vokset.
"Det er han!" tordnede den pæne, ældre herre.
Små lyn for afsted mod Adrian, der knipsede dem retur. Den ældre greb dem, holdt dem i sin hule hånd og så sur ud.
"Din far er hvor Adrian holder til," gentog han så og tilføjede. "men det er ikke et sted for dig, lille pige. Kom du hellere med mig."
Connie fik hovedpine af deres kævl.
Måske skulle hun ikke være taget af sted?
Hun skulle måske ikke have lyttet til kravlenissen foran glasset i skabet...?
Nu larmede hendes hoved som en orkan. Det susede gennem hendes kranie. Som om en stemme blæste gennem hende samtidig med at hænder flåede og ruskede hende.
"CONNIE! Kom tilbage."
"Det er for sent," rungede den pæne mands stemme.
"Det bestemmer du ikke, gamle fæ," grinede Adrian. Hun så ind i øjne. De var uden bund. og nu drejede hele verdenen. Hendes mave vred sig.
Et skarp lys fik det til at svimle for hende. Blomsterbuketten hoppede og dansede.
Dér var mor. Som skabt af prikker i en grøddet tåge. Med øjne, der rasede af kærlighed.
"Kom," sagde Adrian, "Far må vente."
Connie følte sig tryg nu. De løb. Og så lettede de.
Hun fløj. Blev alene. Omgivet af kronblade og blomsterhoveder, der flimrende forvandlede sig til menneskesjæle - falske, små, bange, grå, brændende, ægte - på en gang.
Og så fløj hun mod moderens øjne, der var blanke og bange.
"Jeg er her!"
Connie troede hun råbte, men måske var det bare et pip.
Hun stirrede ud i hospitalsstuen. Det hele flimrede.
Men hun hørte sin mor le gennem tyk, afgrundsdyb og rædselsmættet gråd.
Der var andre stemmer - lægers, sygeplejerskers, brødrenes - og de blomstrede.

Skriv kommentar

Besvarelsen Vejen frem er publiceret 07/12-2009 19:13 af Pia Hansen under skriveøvelsen Sidste del.
Version 1 - 07/12-2009 19:13
Besvarelsen er på 442 ord og lix-tallet er 21.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Sirena
Meget overraskende 2. del. Flot!
Det er skønt, når man som læser ikke kan gennemskue, hvad slutningen bliver, og det kunne jeg ikke her.
Topkarakter fra mig.

/Sirena
10 år siden
10 år siden
#2 Lars Find-Andersen (Bibelot)
Opgaven løst. Din handling har i al fald været klart overordnet.
2. del derfor klart bedre end 1. Fint hint med kravlenissen. Flot sprog selvom der er nogle slåfejl.
Slutningen er meget åben for varierende fortolkninger, hvilket er en fordel for læseren. Alligevel ville jeg nok have foretrukket en mere rød streg. På den anden side, så er det en tekst man ikke kan slippe, fordi hjernen kører videre.
Men altså, Connies fantasirejse må være foranlediget af moderens sygdom, angsten for at miste og kun have faderen - den næsten ukendte -tilbage. Det tema har du fået skildret godt og det må give flere stjerner end sidst - især fordi man nu tydeligt kan se det overordnede. Genialt.
10 år siden
10 år siden
#3 Benno
En underlig, men fængslende afslutning. Er ikke 100% med på, hvem de to herrer er, men kravlenissen fik mig ind på sporet af, at hendes oplevelser foregår i en forvirret drøm. Godt fortalt

vh. Benno
10 år siden
10 år siden
#4 Lejsy Storm
Hej Pia

Det er en flot afslutning, og jeg fornemmer, at den lille pige tager livtag med livet og døden. Til sidst bliver det livet som vinder, og hun skal ikke det samme sted hen som hendes afdøde far...?
Du runder af med "blomsterhoveder der flimrende forvandlede sig til menneskesjæle", hvilket laver en loop og binder en sløjfe til første del.
Flot!

Mvh.
Lejsy Storm
10 år siden
10 år siden
#5 Ole G. Steensen (Stenone)
Fejende flot fortælling med dybde og en overraskende afslutning. Fine sprogblomster her og der.
Du har tydeligvis stor fantasirigdom og kreativitet.
Derfor ærgrer det mig...hm..at du sjusker.

Min konstruktive kritik skal være, at du bør gøre mere ud af efterarbejdet med teksten. Tegnsætning- og tastefejl trækker ned og ødelægger indtrykket.

Tak for en god historie!
10 år siden
10 år siden
#6 Michael F. Pedersen (sketch_U)
Hmm ...

Du bliver nok nødt til at vænne dig til fire- og femtaller hvis du bliver ved sådan her.

Rigtig flot.

Michael
10 år siden
9 år siden
#7 Lise Andreasen (anemone42)
Spændende afslutning på en spændende start.

Sproglige småting: mændende / mændene.

"Er far der hvor du synes vi skal hen?" lyder knudret. Måske bare hellere "Skal vi hen til far?"

Jeg er ikke helt sikker på hvorfor der er grund til at tordne "Det er han!" Eller rettere, jeg forstår ikke hvorfor der skulle være modstand, bare på at besøge far. Det bliver vist ikke forklaret?

Historien giver fint mening for mig som en drøm / nærdødsoplevelse.
9 år siden