Line stod som forstenet. Stirrede blot ind i de blændende hvide lyskegler, imens knuden i hendes mave
voksede sig større og koldere. Der var ingen derhjemme som vidste at de skulle overnatte her, ingen der
ville savne dem foreløbigt.

Tankerne ræsede af sted i Lines hjerne. Daniel havde været på vej ud i noget snavs for tre år siden, men han
havde jo svoret at han var helt ude af det lort nu. At han, i årene hvor de havde været væk fra hinanden,
havde fået et rigtigt job. At de mange penge, var et forskud i forbindelse med en snarlig forfremmelse.

Tårerne fyldte Lines øjne, splittede, som et kalejdoskop, det hvide lys i alle spektrets farver. Blændede
hende. Hvorfor skulle hun altid være så skide naiv? De havde været sammen i mindre end tre uger, og
alligevel var hun igen faldet for alle hans gyldne løfter. Selv advarslerne fra Nina, havde hun ignoreret.
Hun havde afskrevet det som jalousi, tænkt at Nina havde været bange for at miste deres venskab.

Hvad fanden var det overhovedet for nogle forretninger, Daniel gik og lavede? Køb og salg, ja tak.
Men hvad helvede kunne man købe og sælge, som passede ned i en attachemappe, og som på samme tid
kunne gi’ penge nok til at flytte til Rio?
Line forbandede sig selv. Som kontanthjælpsmodtager havde det været så uhyggelig let,
at lade sig lokke af hans luksuriøse livsstil og evigt besnærende ord.
Hun havde med vilje ikke spurgt til Daniels job, af frygt for at få et svar hun ikke ville bryde sig om.

Lyset fra bilens forlygter forsvandt.

En diffus skikkelse krydsede gårdspladsen, som igen henlå badet i det blege månelys. Iskrystallerne blinkede,
men Line så ikke længere det smukke, mærkede kun den isnende kulde æde sig vej helt ind i hendes sjæl.
Daniel var sikkert allerede død, tænkte hun apatisk, men om lidt var mareridtet forbi. Hendes navn, ville sikkert
snart dukke op i en lille notits på side fire i Ekstra Bladet:


Ung kvinde, formodentlig dræbt
i forbindelse med narko opgør i
det sydlige Jylland, blev søndag
fundet, voldtaget og dræbt. Den
seksogtyvårige Line Bergvardt,
havde tilsyneladende …


Line hørte køkkendøren bag sig blive åbnet. Hun hørte også de dæmpede skridt på gulvet, men først da
hånden rørte hendes skulder, vågnede hun til live. Skrigende som en Furie, snurrede hun rundt,
sparkede og kradsede.
Som i slowmotion, så hun mandspersonen foran sig, synke sammen på linoleumsgulvet.

”Er du blevet fuldstændig sindssyg, Line, du ramte mig sgu lige i løgposen.”

Daniels stemme dirrede, af lige dele harme og smerte.

”Jeg solgte Volvoen, så vi skal med bussen ind til banegården i morgen tidlig … Eller en fucking ambulance.”