”14”.
Hun vippede uregelmæssigt på stolen, frem og tilbage. Hun havde ikke egentligt bevæget på sig, blikket var stadig langt væk i verdenen gennem vinduet foran hende.
Kedelig grå himmel, kedelig grå bygning, kedelig grå røg, en enkelt kedelig grå lygtepæl og en kedelig mand med en ikke så kedelig blå BMW. Men alt i alt, var det ret kedeligt.
I det mindste kunne det ha’ været værre.
Faktisk havde hun havudsigt, desværre stod der bare en stor, grim palmelignende plante og blokerede udsynet for hende.
”15”.
Hendes øjne gled fraværende af sted, fulgte med den forbikørende lastbil, der netop drønede forbi, på den kedelige grå vej.
En stor pøl af vand, placeret midt på vejen, længere nede i nærheden af krydset, dannede vandbombe da lastbilen kejtede sig igennem, med alt for høj hastighed.
”Ingen som fik den hellige vand nåde denne gang” mumlede hun, med et ærgerligt udtryk placeret mit i fjæset.
Faktisk var gaden helt tom. Bortset fra den kedelige mand med den blå, lidt mindre kedelige BMW på den modsatte side af gaden. Han så ud som om han hyggede sig med at bare stå der. Kedeligt.
Mest sandsynligt stod han og kiggede på de både som lå til i havnen, hun kunne bare ikke se dem, pga. plante/palme-misfoster-træet i vinduet.
Ufatteligt så lidt farve denne dag tilbød. Næsten som om den straffede hende. Hvis hun var heldig kørte en gul eller rød bil forbi, hvilket næsten fik hende til at hoppe op og ned i stolen af glæde og råbe ”SÅ i det?! Den røde bil der lige kørte forbi der!”
Men okay, hun var ikke helt eller tilnærmelsesvis gal, faktisk kedede hun sig bare. Der var ingen grund til at miste besiddelsen.
”16.”
Endnu en lastbil trillede forbi og hun sukkede opgivende. Udgangspunkt for at hun overhovedet sad i den dumme kontorstol, var endnu mere kedelig.
Skriv ansøgning, send ud, tjek mail. Skriv ansøgning, send ud, tjek mail.
Verdenen var så kedelig! Frygtelig forudsigelig og monoton.
Hun gned sig lidt på ankelen og ømmede sig, hvorefter hun strakte sig så lang hun var, lænet ud over den sorte kontorstol.
”Åndssvage trætte krop”. Hun begyndte at vippe ukontrolleret frem og tilbage igen, men hun stirrede ind i skærmen foran hende.
”Butikmedarbejder til nattearbejde. Deltid, 32 timer. Attraktiv løn.”
”Hmm..” hun klikkede over på sin ansøgning. ”21 år, ingen uddannelse, ingen kæreste, ingen erfaring, tilsyneladende farveblind og kedelig”.
Hun trak lidt på mundvigen og bevægede læberne i noget der kunne ligne et smil, før det blev en sur irriteret mine, da hendes mobil begyndte at vibrere på bordet foran hende,
Hun så ned på displayet og en kalender hændelse poppede op.
”Kemo, kl. 15.25”