Det er sensommer. Markerne er vilde af høje, modne rapsblomster, vis duft er så gennemtrængende som aldrig før. Lærken fylder luften med en nærmest intens erotisk flødeskumssang, der lader mig afvige fra hverdagens belastninger. Denne smukke fugl flyver som aldrig fløjet før. Friheden tager til, det kan jeg mærke. Det er jeg helt sikker på, jeg kan mærke. Tanken om selv at besidde evnerne til denne flyvende kundskab har altid fristet mit barnesind; friheden ved selv at bestemme tempo, højde, retning og sted. At flyve fra reden, bare skide på det hele.
Solen nærmer sig fjernt sin nedgang, hvilket farver de lette skyer så flot over horisonten; både den lilla og lyserøde farve vasker himlen i idyl og skønhed.. Vejen for mig er lang, så vidt ved jeg. Så vidt er jeg stadig ved min reelle forstand. Vejen er snoet, grumset og har en tendens til at skære under mine bare fødder. Jeg er oprejst. Smerten overses dog, da jeg pludselig mærker din hånd i min. Jeg vender mit hoved til den glædelige overraskelse at støde ind i din næse, hvorefter griner du let. Du spørger mig: ”Hvor vil du hen?”. Mit svar er mig uklart, og det tyder du nemt i mine søgende øjne. Jeg ved det ikke endnu. I hvert fald ikke lige nu, hvor al lykke blot ligger mig for fødderne.
Vi kigger frem ad den grusede vej, vis knasende grus under mine bare fødder ikke føles så smertefuldt længere nu, hvor du holder min hånd. Du trykker den let i din egen, og vi fortsætter ad vejen sammen, klarer ethvert sving på vor vej. Lærken leger over hovederne på os; det flyvske spil er fascinerende. Solen er på sit alle nederste, himlen er sprunget ud i et væld af farvelade. Jeg plukker dig en rapsblomst, og vi går ud i uendeligheden sammen. Mærker hinanden.
Da jeg kigger ned af mig selv – liggende i hospitalssengen, vågner jeg op til realiteten som den er for mig nu; Jeg er som en fugl. Som jeg drømmer om den, er jeg i realiteten.. Jeg mangler bare vingerne og evnerne til at forlade reden og skide på det hele. Mangler evnerne til at mærke gruset skære under mine bare fødder, til at stå oprejst, til at plukke dig blomsten, til at elske dig. Jeg er fanget i min fantasi, i mit barnesind.
Hvor vil jeg hen?