"Hun har de flotteste øjne, det kunne være en drøm hvis de øjne mødte mine. Hendes hår, brunt, langt og krøllet. Jeg tør vædde med at det lugter af æbler."
Det var de tanker der blev skubbet ind i Jacobs hovede, i matematiktimen. De havde prøve, og Tiana var gået forbi ham.
-Fandens!
Stilheden var blevet brudt, og der lød pigefnis.
"Ups!"
Han krøb sammen, i håb om at deres matematiklærer, ikke havde hørt hans udbrud.
- Nogle problemer?
Jacob rømmede sig og kiggede på Søren.
- Øh, ja, jeg.. jeg fandt ud af at jeg havde lavet en hel opgave forkert..
- Okay, men, næste gang, så prøv at bande lydløst.
- Javel.
Det var løgn. Jacob havde ikke lavet opgaven forkert. Faktisk var han færdig med prøven, han havde bare siddet og rettet nogle bonus opgaver.

Jacob havde afleveret sine opgaver. Han kedede sig. Hans blik faldt over på Tiana, han kunne se at hun havde problemer med matematikken, og havde lyst til at hjælpe hende.


RIIIIIIIIIING!
Timen var slut og alle stormede ud af døren for at slippe for skole. Jacob havde ikke travlt, han skulle ikke arbejde, derfor skulle han ikke skynde sig. Fordybet i sine egene tanker pakkede han bøgerne sammen. Søren kaldte pludselig på to meget specielle navne, som han ikk havde hørt blive sat sammen før, udover i hans egne tanker.
- Tiana og Jacob, vil I ikke lige komme op til mig?
I få sekunder var han som lammet, men kom hurtigt til sig selv og gik op til katederet.
- Jacob, du er jo en af de bedste her i klassen til matematik!
Jacob mærkede blodet strømme op i kinderne på ham.
- Øeh..
- Jacob, du er super dygtig til matematik. Du er hurtigere end alle andre i klassen!
" Vent lige lidt.. De ord kom ikke ud af Sørens mund..? Tiana!"
Et forlegent smil, var det eneste Jacob svarede med.
- Nemlig, og derfor har jeg foreslået Tiana at blive undervist et par gange i ugen, af dig. Har du tid?
- JA! ...
"For ivrigt!"
- Jeg mener.. Det skal vi da nok kunne finde ud af.
- Fantastisk, så kan du og Tiana jo lige aftale hvornår og hvordan.
Jacob stod pludselig alene med Tiana inde i klasselokalet. Han kiggede på Tiana, som smilede sødt til ham.
- Det er smadder sødt af dig at du vil hjælpe. Hvis jeg må få dit nummer, så kan vi jo skrive og aftale tider.
- Klart !

"Må-hoppe-af-glæde! Er Tiana gået? Ja? Fint!"

Alt imens han sprang rundt, kom Tiana ind igen.
"Pis"
- Øøh, der var en... edderkop! Puha.
Hun grinte lidt af ham og gik så igen.
"WUHU!"