De 4 årstider

Opgavebeskrivelse

Skriv en lille fiktiv tekst som foregår på en ganske bestemt årstid - forår, sommer, efterår eller vinter. Du vælger selv hvilken, men du må ikke afsløre årstiden i historien. Vis det i stedet, gerne ved brug af "show, don't tell". Historien skal skrives i nutid og gerne have et strejf af mystik.

Jeg fryser. Føler mig svag. Klamrer mig fast. Håbet svinder. Jeg kan ikke mere. Må give op.
Solens stråler kryber om bag en sky. Mørket ligger sig over skoven. Alt er tyst. Kun en fugl svæver gennem luften og rusker blidt i de nedfaldne blade. Jeg gyser. Jeg ønsker ikke at ende som dem.
Med ét giver jeg slip. Egentlig havde jeg forventet en smerte så dyb og stor, at jeg ikke ville kunne rumme den. Men det gjorde ikke ondt. Det føltes faktisk dejligt, befriende. Jeg føler mig frisk, skønt min krop er gammel og svagelig. Jeg er helt krøllet sammen, kan knække når som helst. Et hjerteslag kan knuse mig. Jeg ånder lettet op. Jeg har ikke et hjerte.
Vinden løfter mig fra jorden. Jeg danser på den, griner lydløst. Hvis jeg lod latteren slippe ud, ville hele skoven skælve. Træerne ville vende deres blikke mod mig. Blikke fulde af undren og forvirring.
Er det dejligt at give slip? Er det dejligt at forlade sit hjem? Dejligt at fare vild, og ikke vide, hvem man er? Dejligt ikke at høre til nogen steder? Dejligt at være alene og forladt?
Sådan ville træerne sige. Men jeg ved bedre. Jeg kan nærmest dufte friheden. Hvordan den svæver omkring mig. Den har hele tiden været i luften, men først nu kan jeg se den. Først nu kan jeg smage dens sødme.
Jeg svæver forbi en lille bæk, der muntert pludrer. Jeg har aldrig set bækken før. Jeg har aldrig hørt dens muntre melodi. Aldrig lyttet til dens fortælling. Jeg ville ønske, at jeg kunne græde. Græde af sorg eller måske af glæde. Jeg ærgrer mig inderligt. Hvorfor gav jeg ikke slip noget før?
Der er så meget, jeg er gået glip af. Så mange smukke ting, jeg aldrig har set før. Jeg føler mig født på ny. Udsprungen for første gang.
Jeg bestemmer ikke selv, hvor jeg flyver hen. Det må skæbnen om. Den løfter mig, taber mig, snurrer mig rundt. Den puster liv i skovbundens bregner, fingerer blidt ved trætoppenes fingerspidser. Det er skæbnen, der suser for mine ører.
Den giver slip. Lader mig falde. Jeg lander på en sø og flyder ligeså stille på overfladen. Jeg danner krusninger, laver små skvulp. Her er skønt, tænker jeg.
Jeg ligger fredsommeligt på overfladen, mens skæbnen danser videre i piletræernes grene.
Her vil jeg ligge for evigt, tænker jeg. Her, hvor træernes blikke ikke kan nå mig. Her, hvor verden ånder fred.
Man behøver eje ikke et hjerte, for at være lykkelig. Jeg er nemlig det lykkeliste væsen i skoven. Og jeg er kun et blad.

Skriv kommentar

Besvarelsen Frihed er publiceret 09/03-2011 12:56 af Sofie Hvemon (Sofie1997) under skriveøvelsen De 4 årstider.
Version 1 - 09/03-2011 12:56
Besvarelsen er på 434 ord og lix-tallet er 19.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Ditte Kunkel Klitmøller
Virkelig smuk og anderledes historie, hvor det er klart, at der er tale om efterår. Dejlig forfriskende og positiv indstilling og beskrivelse af naturens 'død'. :-)
8 år siden
8 år siden
#2 Sofie Hvemon (Sofie1997)
Tak for de søde ord - de varmer :-)
8 år siden
8 år siden
#3 Amandusen
WOW!! O.o

Helt fantastisk beskrevet, man kan se det hele for sig!!! Elsker "overraskelsen" i slutningen, havde aldrig tænkt på at "jeg" kunne være et blad!! :) virkeligt godt!!! :-)
8 år siden
8 år siden
#4 Sofie Hvemon (Sofie1997)
Rigtig mange tak!! :D bliver jo så glad! :)
8 år siden
7 år siden
#5 Miri
Wauw!! Til sidst havde jeg ellers opgivet at finde ud af helt præcist hvem 'jeg' var, men da jeg så fik det et vide måtte jeg lige op til toppen og læse det hele en gang til, og hvor er det flot!
Jeg er helt krøllet sammen, kan knække når som helst. Et hjerteslag kan knuse mig. Jeg ånder lettet op. Jeg har ikke et hjerte. Hold fast jeg er vild med den beskrivelse fordi man (jeg) troede det var et menneske der var tale om da jeg læste det første gang, men den passer jo lige så perfekt anden gang hvor man ved at det er et blad. Den nærmest komiske bemærkning om at 'jeg' jo ikke har et hjerte er jeg også ret vild med.
Som i dine andre øvelser bliver man helt fanget at den stemning du skaber, super flot!
Jeg ville meget gerne give noget konstruktiv kritik, men kan ikke lige sætte min finger på noget...:D

- Miri
7 år siden
5 år siden
#6 Liza Abildskov (Hvorfor_ikke)
Smukt...
5 år siden
5 år siden
#7 Sofie Hvemon (Sofie1997)
Tak! :)
5 år siden
4 år siden
#8 Lita Domino
Kære Sofie Hvemon. At beskrive døden med ord fra det smukkeste af livet er utrolig smukt, Du får fem af mig især for slutningen.
kh Lita
4 år siden
4 år siden
#9 Sofie Hvemon (Sofie1997)
Hej Lita
Tusind tak! :) Dine ord varmer!
Vh Sofie
4 år siden
4 år siden
#10 Lotusviolaperle
For mange punktumer,
4 år siden