Opbygning af stemning

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie om en mand, der bor i et almindeligt parcelhus. Beskriv hans vej til bussen en tidlig morgen, mens en diffus trussel lægger sig omkring ham.

Det var en stille morgen, selv katten havde ikke modtaget ham klagende ved madskålen som den plejede og da han åbnede hoveddøren for at hente avisen, rørte der sig ikke en vind. Skønt det var sommer og der var nok blade at ruske i, sad hvert blad på deres kviste lige så stille som små bange mus. Avisen, der var fugtig af morgegryets væde, knitrede end ikke da han vendte siderne.

Man skulle tro at så meget stilhed ville være godt for sjælen, men for Jan fik det tankerne til at kværne rundt i hovedet. Han kunne ikke engang koncentrere sig om overskrifterne i avisen og lagde den fra sig med et suk. Den sorte kaffe smagte afskyeligt og brødet virkede for tørt.

Henne på køkkenbænken lå hans mappe, færdigpakket som den plejede. Den lille dråbe af normalitet trøstede ham lidt. Det villle ikke blive en god dag for det var ikke meningen. Hans kone havde taget børnene med over til svigerforældrene i Jylland og efterladt ham billøs. Eller slet og ret, efterladt ham, den mær.

Hun havde foræret ham en paraply inden hun rejste og han havde modtaget den med et måbende udtryk i ansigtet. "Nu skal du jo til at være et naturbarn" havde hun sagt og hendes grønne øjne var blevet smalle da hun så på ham.

Nu var tiden inde, han kunne ikke udsætte det mere. Med besvær rejste han sig op og fik fat i mappen i den anden ende af køkkenet. Med tunge skridt gik han ud i entreen og inden hans forsvandt ud af hoveddøren, greb han paraplyen.

Fliserne, der var gravet op, lå i bunker langs siden af hækken og haven var våd efter natten regn, så hans fødder sank dybt ned i mudderet da han gik. Det var tungt af gå og hans åndedrag lød hvæsende. Endelig kom han ud på fortovet kiggede målrettet efter stoppestedet. Han havde fem minutter til at nå derhen. Det begyndte at smerte i lårmusklerne og hjertet hamrede i brystet på ham. Han satte farten op.

Pludselig brød helvede løs. Vinden for lige imod ham uden varsel og regnen piskede ham i ansigtet så det gjorde ondt. "Naturbarn" råbte han "Jeg skal give hende naturbarn". Hans buttede ansigt var blever rødt af anstrengelse og da bussen overhalede ham brast hans hjerte og han sank sammen.

Skriv kommentar

Besvarelsen Naturbarn er publiceret 09/03-2011 23:35 af Graziellen under skriveøvelsen Opbygning af stemning.
Version 1 - 09/03-2011 23:35
Besvarelsen er på 389 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 ni99ni
Fin fortælling. Kan lige se det for mig. Konen er taget afsted med bilen og børnene og der er dødstille omkring ham. Oven i det er det eneste konen har efterladt ham en dum paraply og kravet om at blive noget man ikke er og slet ikke ønsker at blive. Jeg kan sagtens mærke og føle hans frustration. Kan specielt mærke det der, hvor du skriver:

Eller slet og ret, efterladt ham, den mær.

"Naturbarn" råbte han "Jeg skal give hende naturbarn".

Der er lige lidt småfejl her og der. Jeg faldt lige over disse to:

inden hans forsvandt ud af hoveddøren

var våd efter natten regn

Men som sagt så syntes jeg det er meget små fejl. Ellers en god tekst :)
8 år siden
8 år siden
#2 Pia Hansen
Hej Graziellen

Uha da, stakkels mand :-(
Det er ikke en historie, der vrimler med geniale påfund, men jeg føler skam med staklen.
Måske får den flere "tænder," hvis du beskriver det endnu mere gennem hans dystre sind denne morgen, f.eks påstår at brødet ER tørt, i stedet for at det bare virker sådan.
Slutningen er ikke overraskende, men det var jo så heller ikke et krav til denne øvelse.
En okay historie. På grund af den manglende originalitet er jeg fristet til at kun at smide to stjerner efter den, men da den opfylder alle betingelser for øvelsen, og plottet hænger sammen, så smider jeg nu alligevel tre ;-)

vh. Pia
8 år siden
7 år siden
#3 Sophie Vogel (musvitten)
Hej Grazielle.

Rigtig god lille fortælling, jeg synes du benytter naturen og virkemidler på en god måde til at udtrykke stemningen.
Det stillestående ved ikke en vind der rører sig, bladene der er stille som små bange mus.
Hans sindstilstand med, at der ikke er noget der smager ham, kaffen, brødet.
Godt at du bruger udtrykkende "måbene" og "smalle øjne".
Fliserne i haven der er gravet op og mudderet giver indtryk af det kaos, der er inden i ham.
Regnen og vinden der blæser ham i ansigtet tilsidst, en lidt voldsommere følelse af raseri.
jeg synes du fanger og beskriver stemningen godt.

kh. Lotte
7 år siden